En ubeskrivelig tur 2. - One Direction

Crystal og Kate har ikke snakket sammen i et år, og der er ingen af dem der har hørt fra 'Drengene'. Men hvad sker der hvis man ligepludselig støder ind i hinanden. Vil kærlighed opstå? Vil der være kærligheds-drama? Læs med og find ud af det. Dette er 2'ern af 'En ubeskrielig tur. - One Direction.' Anna<3 skriver stadig om Crystal, og Mira<3 skriver stadig om Kate. <3

39Likes
47Kommentarer
7026Visninger
AA

7. Kapitel 6. Kate's synsvinkel.

Vi sad og grinede, fuck jeg havde savnet dem! Louis var dog rimlig stille, det var som om han sad og tænkte. Jeg kom i tanke om Crystal, og for op, drengene kiggede på mig, men jeg skyndte mig bare ud. Da jeg kom hen til døren, hang der en seddel. Hm.. Hvor kunne hun være gået hen? Mens jeg tænkte, kom Harry. 
''Hvad så?'' Sagde han, og kom nærmere.
''Jeg skal finde Crystal!'' Mumlede jeg. 
''Lad mig tage med!'' Sagde han, jeg rystede på hovedet. Ikke tale om.
''Nej, hun har ikke tilgivet jer endnu.. Altså heller ikke at jeg har det helt.'' Sagde jeg. Han nikkede og gik igen. Hvor fanden kunne hun være? Nu ved jeg det. Jeg løb ned af trapperne og ned på gaden. Jeg kiggede mig for, og løb over vejen. Videre ned af gaden. Da jeg havde løbet i 20 min. og mine ben var ved at være ømme. Men endelig havde jeg nået mit mål. McD. Jeg gik der ind, og der. Helt nede i hjørnet, sad hun. Jeg løb ned til hende. Hun kiggede op, og sendte mig et forsigtigt smil. Jeg krammende hende, og hev efter vejret. 
''Jeg tilgiver dem altså ikke..'' Sagde hun. 
''Det har jeg heller ikke helt endnu, men hold kæft hvor jeg savnede dem.''
''Okay, men hvad med dig og Louis?'' Da hun spurgte om det, gav det et stik i hjertet. Han havde jo næsten ikke sagt noget til mig efter jeg var kommet brasende ind. Jeg sank den klump som havde dannet sig i min hals. 
''Jeg ved det ikke, han sagde ikke rigtigt noget, han sad bare og kiggede ud i luften..'' Sagde jeg, og en tåre trillede ned af min kind. Jeg havde håbet at han var blevet glad osv. Men det gjorde han åbenbart ikke. 
''Kom, nu tager vi hjem til Dan's lejlighed, og laver tøse aften!'' Hvinede hun. Jeg fik et lille grin frem, og jeg rejste mig. Vi gik over i en butik og købte chips og slik. Vi gik tilbage til lejligheden. Da vi endelig nåde blokken, hvor lejligheden var i, tog vi trapperne op. Da vi gik forbi drengenes lejlighed, kunne vi hører stemmer. Vi stoppede op, og lyttede.
''Forhelved Louis, du skal fandme til at finde ud af det! Ellers ender det jo med at hun fortryder at hun tilgav os!'' Kunne vi høre Zayn råbe. De snakkede om mig.
''Jamen jeg ved det jo forhelved ikke!'' Råbte Louis tilbage, nu ville jeg ikke høre mere, så jeg gik ind i Dan's lejlighed, selvom det ikke rigtig hjalp, da man jo kunne høre igennem væggen. Tilsidst råbte Crystal at de skulle holde kæft, og efter det, blev der ikke sagt mere. Vi satte en film på, og sad og guffede chips og slik i os. Det her var noget jeg havde savnet. Da filmen var færdig, kom jeg til at tænke på Louis igen. Jeg begyndte at græde, og skyndte mig ind på badeværelset. Jeg havde ingen planer om at komme ud lige med det samme, efter rigtig mange bank og råb udefra. Selvf. fra Crystal, hørte jeg døren gå op, og i igen. Hvor var hun gået hen?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...