En ubeskrivelig tur 2. - One Direction

Crystal og Kate har ikke snakket sammen i et år, og der er ingen af dem der har hørt fra 'Drengene'. Men hvad sker der hvis man ligepludselig støder ind i hinanden. Vil kærlighed opstå? Vil der være kærligheds-drama? Læs med og find ud af det. Dette er 2'ern af 'En ubeskrielig tur. - One Direction.' Anna<3 skriver stadig om Crystal, og Mira<3 skriver stadig om Kate. <3

39Likes
47Kommentarer
6816Visninger
AA

22. Kapitel 21. Kate's synsvinkel.

Sorry for at der ikke er blevet skrevet i meeeeeeeeget lang tid!!!!!

 

 

Jeg ved godt at det var tavlig af mig, men jeg havde sat gaffatape for munden. Louis kom over til mig, jeg viftede med hånden, som tegn på at han ikke skulle komme nærmere. Men han gik lige forbi mig, og satte sig på sengen, jeg gad ikke at kigge på ham. Han havde sikkert stadig tårer i øjne efter at jeg råbte af ham, jeg havde nok også været lidt hård. Jeg tog gaffatapen af, fordi jeg havde problemer med at trække vejret.  Jeg gik over til vinduet, og kiggede ud, jeg kiggede på alle de mennesker der var udenfor. Jeg kiggede ned, og så en pige og en dreng holde i hånd, de så så glade ud, bare det var mig! Jeg fik tåre i øjne, jeg prøvede at holde dem inde, men kunne ikke mere. Jeg elsker ham jo, men jeg vil ikke elske ham! Det er bare så svært! Han gik fra mig da jeg havde mest brug for ham, og det gør man bare ikke! Men på den anden side, da han sagde at han havde gjort det fordi han elskede mig, talte han sandt. Måske jeg skal tilgive ham? Eller skal jeg? Jeg kiggede over på ham, og så at han kiggede ud i luften. Han så trist ud. Er det virkelig min skyld? Jeg må tale med ham!

''Du Louis?'' Sagde jeg, og han nærmest sprang op af forskrækkelse, han havde nok ikke regnet med at jeg ville snakke med ham. 

''Ja?'' Svarede han stille.

''Hvordan havde du det da du skrev brevet?'' Spurgte jeg stille om, det spørgsmål har plaget mig rigtig meget!

''Hvordan jeg havde det? Jeg havde det forfærdeligt, men jeg troede at jeg gjorde det rigtige, jeg troede at det var mig der skabte problemer for dig, og jeg ville ikke have at du skulle lide på grund af mig..'' Sagde han, og brød sammen i tåre, jeg satte mig over til ham, og til min store overraskelse, lagde jeg armene om ham, jeg trak ham blidt ind til mig. 

 

***

 

''Det er okay..'' Sagde jeg ligepludseligt. Jeg ved ikke hvor det kom fra, men det føltes rigtigt at sige. 

''Er du sikker? Jeg svigtede dig jo..'' Sagde han. 

''Ja, men jeg havde svigtet mig selv allerede, og du gjorde det jo kun fordi du troede at det var rigtigt..'' 

''Så, er jeg tilgivet?'' Spurgte han om i en forventningsfuld tone. Jeg tøvede lidt.

''Ja, ja du er tilgivet..'' Sagde jeg, og han lyste om med det samme.

''Men vi starter som venner!'' Skyndte jeg at sige, hans smil famlede lidt, men hans smil var der stadig. 

''Tak Kate.'' Sagde han, og trak mig ind i et kram. Jeg krammede igen, og smilede stort. Et ægte smil. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...