En ubeskrivelig tur 2. - One Direction

Crystal og Kate har ikke snakket sammen i et år, og der er ingen af dem der har hørt fra 'Drengene'. Men hvad sker der hvis man ligepludselig støder ind i hinanden. Vil kærlighed opstå? Vil der være kærligheds-drama? Læs med og find ud af det. Dette er 2'ern af 'En ubeskrielig tur. - One Direction.' Anna<3 skriver stadig om Crystal, og Mira<3 skriver stadig om Kate. <3

39Likes
47Kommentarer
6861Visninger
AA

17. Kapitel 16. Kate's synsvinkel.

Crystal var lige gået. Hun skulle være sammen med Harry.. Det sårede mig lidt at hun hellere vil være sammen med ham end mig. Jeg tog min pung og nøgler, for nu skulle der shoppes. Jeg elsker at shoppe! 

***

Nu var jeg nået ind til centrum. Jeg gik ind i den første tøjbutik jeg kom forbi. De havde den flotteste kjole. Den var sort og kort. Den var meget sexet. Jeg tog den med ind i et prøverum. Wow den var flot! Den fremhævede mine bryster og min numse. Den stod meget godt til mine øjne, og hår. Ja, jeg havde jo farvet hår og havde kontaktlinserne i. Jeg tog den af, og gik lidt mere rundt i butikken. Jeg gik op for at betale. Jeg var endt med: Kjolen, en stropløs BH og nogen sorte stiletter med 15 cm. hæl. Det blev 3500 kr. Jeg gik ud af butikken, og ville finde en café og sætte mig på, for at få en kop kaffe. Mens jeg gik og ledte efter en, faldt mine øjne på en dreng. Jeg syntes jeg havde set ham før, men nu så jeg ham jo også bagfra. Jeg tog mine kontaktlinser af, og gik over til ham. Jeg prikkede ham på skulderen og han vendte sig om. Det var ham! Min bedste drengeven i 6-9 klasse! Først kiggede han mærkeligt på mig, men så lyste han op i et stort smil.
"Kate? Er det dig?" Spurgte han om med et stort smil på læben.
"Ja, det er langtid siden!" Sagde jeg, vi kramede hinanden. 
"Alt for lang tid! Vil du ikke med ind på en café og snakke?" 
"Jo self." Sagde jeg, og vi begyndte at gå. Vi fandt en café, og vi satte os ind på den.
"Du ser jo meget bedre ud end sidste gang!" Sagde han, jeg rødmede lidt.
"Tak, kan kun sige ilm!"
Vi sad og snakkede om alt mellem himmel og jord. Han havde næsten ikke ændret sig, han var blevet pænnere, højere, men næsten ikke mere voksen. Han var perfekt som han var, det var som om vi havde været venner altid da vi sad der ig snakkede.
"Hva' så? Har du en kæreste fortiden?" Sourgte han, og blinkede med det ene øje.
"Næ.. Har du?" Spurgte jeg om, mens jeg tog en tår af min kaffe.
"Næ.. Jeg tænkte på om du måske.. Vil.. Eh.. Med ud og spise imorgen?.. Altså bare som venner!" 
"Det vil jeg meget gerne!" Svarede jeg, så havde jeg måske chancen gir at slippe af med drengene i mine tanker. Vi gik en tur i en park, og vi snakkede virkelig om alt! Han var lige så sød som jeg husker ham.. Vent? Nu er jeg ikke ved at få følelser for ham, vel? Det håber jeg ikke. Han fulgte mig hen til lejligheden, og vi udvekslede lige mobilnumre. Han krammende mig.
"Vi ses imorgen smukke." Sagde han, og da han skulle til st tage elevatoren ned, åbnede dørende. Og ud kom. Louis. Typisk.
"Ja, vi ses." Sagde jeg, og åbnede døren til lejligheden. Da jeg var kommet ind og havde lukket døren, kunne jeg ikke glemme Louis' blik. Det hang fast i mig. Crystal var ikke kæmmet hjem endnu, men det gør hun nok snart.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...