En ubeskrivelig tur 2. - One Direction

Crystal og Kate har ikke snakket sammen i et år, og der er ingen af dem der har hørt fra 'Drengene'. Men hvad sker der hvis man ligepludselig støder ind i hinanden. Vil kærlighed opstå? Vil der være kærligheds-drama? Læs med og find ud af det. Dette er 2'ern af 'En ubeskrielig tur. - One Direction.' Anna<3 skriver stadig om Crystal, og Mira<3 skriver stadig om Kate. <3

39Likes
47Kommentarer
6865Visninger
AA

15. Kapitel 14. Kate's synsvinkel.

Vi var lige kommet hjem, og Crystal havde opført sig mærkeligt lige siden vi mødte drengene i supermarkedet. Harry havde blinket til hende, og det fandt jeg meget mærkeligt. Vi havde jo 'skiftet' udseende. 

***

Vi sad og så en film, Crystal var MEGET stille iforhold til hvad hun plejer. Efter filmen gik vi i seng. Jeg kunne ikke sove, jeg tænkte heletiden på Louis.. Hvorfor kunne jeg ikke bare glemme ham? Jeg var da færdig med ham. Var jeg ikke?

***

Vi havde lige spist aftensmad, og Crystal sagde at hun ville gå en tur.

''Må jeg ikke gå med?'' Spurgte jeg, og havde faktisk allerede rejst mig.

''Naa.. Jeg vil gerne selv, jeg har brug for at tænke lidt..'' Sagde hun. Hun løj. Jeg har en evne. Jeg kan læse folk, jeg har dog ikke sagt det til nogen. Ikke engang Crystal. Jeg nikkede bare, og så forsvandt hun ud af døren. Jeg valgte at gå efter hende. Hun skulle ikke ud i noget rod. 

Hun gik ned mod stranden, jeg gik omkring 200 meter bag hende. Hun vendte sig om, og jeg sprang til siden, og lige ind i en busk. Det gjorde lidt ondt, men jeg bed smerten i mig. Jeg kunne høre at hun begyndte at gå igen, og jeg rejste mig forsigtigt op. Jeg begyndte at gå efter hende igen, nu var hu helt henne ved strandpromenaden. Jeg gemte mig bag nogen klipper, og så at der kom en dreng, med hættetrøje og solbriller på. Hvad havde hun nu rodet sig ud i? Jeg gispede da han trak hætten af.. Det var ikke ham! Det MÅTTE ikke være ham! Hvorfor sagde hun det ikke til mig? Tilgav hun ham nu? Hun græd, og krammede ham.. Jep, hun havde tilgivet dem.. Det gjorde jeg altså ikke! Ihvertfald ikke ligenu! De begyndte at gå, og da de var helt ude af syne, gik jeg hjem. 

***

Jeg vågnede ved at fuglene pippede, Crystal var ikke kommet hjem i aftes, så nu skulle hun til at forklare sig! Havde hun virkelig sovet ved Harry? Jeg gøs ved tanken.. Harry, jeg smagte lidt på ordet.. Det lå ikke særlig godt i min mund. I det hele taget navet One Direction lå ikke særlig godt i min mund ligenu. Jeg gik ud for at spise morgenmad. Da jeg var færdig, hørte jeg døren gå op, og ind kom Crystal. Jeg gik ud til hende.

''Hvor har du været?!'' Spurgte jeg hårdt, det var ikke meningen at være så hård.

''Jeg.. eh..'' Stammede hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...