En ubeskrivelig tur 2. - One Direction

Crystal og Kate har ikke snakket sammen i et år, og der er ingen af dem der har hørt fra 'Drengene'. Men hvad sker der hvis man ligepludselig støder ind i hinanden. Vil kærlighed opstå? Vil der være kærligheds-drama? Læs med og find ud af det. Dette er 2'ern af 'En ubeskrielig tur. - One Direction.' Anna<3 skriver stadig om Crystal, og Mira<3 skriver stadig om Kate. <3

39Likes
47Kommentarer
6814Visninger
AA

2. Kapitel 1. Crystal's synsvinkel.

Der er gået et år siden jeg sidst så dem, et år siden jeg var lykkelig. Nu var jeg knust, ulykkelig og mange andre ting. For få måneder siden besluttede jeg mig for at flytte til London's centrum, jeg har nu boet her i cirka en måned, men det ville nu være noget helt andet hvis jeg boede sammen med Kate. Da Kate og jeg havde besluttet os for at rejse hjem før planlagt, var vi begge knuste, mest fordi vi begge havde mistet vores kærester, som nu havde fået en ny, og dels fordi vi vidste ikke hvornår vi ville ses igen da vi bor langt fra hinanden. Men hver evig eneste nat har jeg maridt om det brev Harry skrev:

"Hey skat. Når du vågner er jeg her ikke, jeg er taget hjem. Sygeplejsken har sagt at du godt må tage afsted, dine bil nøgler ligger i din taske hvor jeg har pakket noget tøj til dig. Du skal ikke tro at jeg ikke elsker dig, for det gør jeg virkelig. Men drengene og jeg behøver noget tid til at tænke, vi elsker jer alle af hele vores hjerter, men her på det sidste er der sket for mange ting og vi er nød til at tage en slapper. Kate vedd det ikke endnu men Lou skriver også en seddel til hende. Og jeg er ked af det, det er jeg virkelgi men jeg tror vi er nød til at slå op. Jeg elsker dig af hele mit hjerte men jeg kan ikke klare det mere.

- Harry Xx

Og når jeg vågner tror jeg bare det er en drøm, men jeg finder altid ud af at det er virkelighed, og så begynder jeg at græde.

"Og nu til noget sladder om One Direction... De har fortalt i et interview, for et par timer siden, at cirka for et år siden havde de mødt to fantaktiske piger, den ene hedder Kate og den anden hedder Crystal. De fortalte også at de havde efterladt dem og det eneste de havde tilbage af dem var et brev fra Harry Styles og Louis Tomlinson.Og nu vil de så prøve på at finde dem og undskylde for dem. Men nu kommer det vansklige, drengene ved ikke hvad de hedder til efternavn, hvor de bor eller boede og om de vil tilgive dem. Det lyder måske underligt, men jeg håber at pigerne tilgiver drengene, for de så ret ked af det ud..." sagde værten, i tv'et, på en sladder kanal.

"Hah Harry Styles, jeg kommer aldrig til at tilgive dig. Ikke for det du gjorde mod mig." havde jeg tænkt mig at sige hvis jeg en dag mødte dem. Det ville nok også blive ret svært for dem at genkende mig, da jeg har fået farvet mit hår rødt og er blevet en del brun iforhold til hvad jeg var før. Men jeg tænkte nok i ville høre om hvordan mit sociale liv er. Altså jeg har fået et job som livredder på stranden tæt ved London, selvfølgelig om sommeren, men så arbejder jeg også i en tøj butik. Og nu hvor jeg tænker over det skal jeg faktisk på arbejde nu, så jeg pakkede mine ting som var en sportstaske med et stort håndklæde, solcreme, badetøj, et par shorts og en laksefarvet top. Hurtig tog jeg mine klipklapper på, tog tasken og gik ned til bilen og kørte hen på stranden.

"Du er tidelig på den, Crystal." sagde min chef da jeg var kommet til hovedstation hvor alle livredderne samles og sådan noget. (Det skal lige siges at hvis i har set Baywach så ser stranden nogenlunde som den gør der, jeg ved slet ikke om det i virkeligheden ser sådan ud men det gør det her!)

"Tjaa, jeg ville godt tage mig god tid til at skifte." sagde jeg os smilede til min chef som forresten hedder Dan. Jeg gik ind i vores skrifte rum og tog min røde bikini på, mine røde klipklapper og tog min iPhone med mig, gik ind i et lokale hvorpå der stod hvor man skulle være, jeg skulle være ved nummer 13, så jeg tog et par bilnøgler til en jeep og gik så ned til bilen og kørte ned til min post.

Der skete ikke så meget Idag, et par børn der var blevet væk fra deres familie, eller nogle unge der larmede meget ikke noget særligt. Klokken nærmede sig 16.00 og der var ikke mange på stranden længere, der var en gruppe på fem drenge der gik rundt på stranden, kærestepar der gik hånd i hånd langs vandkanten eller ældrepar der også gik langs vandkanten. Jeg begyndte at pakke mine ting sammen, mens jeg hørte The Voice og dansede en lille smule med, mens jeg dansede rundt og pakkede kom gruppen med de fem drenge tættere og tættere og før jeg vidste det var de helt henne ved min post og stop og piftede, jeg tog mine solbriller på og kiggede hen på drengene og stivnede. Det var dém, det var hám, hám som havde knust mit hjerte, hurtig pakkede jeg mine sidste ting, slukkede for radioen.

"Hey..." hilste jeg koldt på drengene, de kiggede underligt på mig og gik så efter mig, så jeg gik hurtigere hen til jeepen.

"Hey hvad hedder du?" spurgte Harry, åh den stemme har jeg savnet.

"Hun minder mig om en.." mumlede Liam.

"Ja nok fordi du var forelsket i mig for et år siden!!" mumlede jeg meget stille, smed min taske ved bagsæddet, satte mig ind i bilen og tjekkede mit spejlbilled.

"Det er hende!! Det er Crystal!!" råbte Louis op, fuck jeg var opdaget.

"Fuck dig Harry!" råbte jeg da jeg startede bilen og begyndte at køre, drengene løb så hurtig de kunne men jeg var alt for langt væk fra dem til de kunne indhente mig.

"Crystal, du ved godt din vagt har været færdig for en halv time siden, ik' ogs'?" spurgte Dan.

"Jeg mødte bare en eks og et par gamle venner.." sagde jeg og Dan nikkede, han vidste med det samme hvem det var da det er en af min fars venner, og de alle havde fået afvide hvad der var sket for et år siden

"De løb efter mig, så vil du ikke nok holde dem hen til jeg har skiftet og er nede ved min bil?" spurgte jeg.

"Selvfølgelig vil jeg det." sagde han og gav mig et knus.

"Jeg går ind og skifter." sagde jeg og gik ind for at tage et hurtigt bad og skiftede så til mine shorts og min laksefarvet top, satte mit lange hår op i en høj hestehale, tog lidt mascara på, tog min sportstaske, låste mit skab og gik ud af bygningen. Jeg kunne høre nogen mumlede henne ved hjørnet, sikker nogle kærester, så jeg gik videre og rundede hjørnet og så dém igen.

"Der er hun!" råbte Louis og de løb hen til mig, jeg løb så hurtig jeg kunne, og selvfølgdelig havde jeg parkeret min bil længst væk fra bygningen så det var bare med at løbe så hurtig jeg kunne, jeg kunne faktisk løbe ret hurigt iforhold til havd jeg kunne for et år siden, jeg havde tabt mig en del for det krævede en del at være livredder. Jeg nåede min bil, og prøvede på at finde mine nøgler, til sidst fandt jeg dem men fumlede med dem. Jeg skulle til at låse min bil op da jeg tabte dem, hurtig bukkede jeg mig ned for at tage dem, men der var allerede en som var kommet mig i forkøbet, jeg kiggede op og mødte et par øjne jeg har savnet at kigge i...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...