Et forudsagt liv med tvangstanker

Ariana lever et svært liv. En kold skikkelse hærger hendes indre og nogle gange bevæger den sig ud og gør hendes panikangst endnu værre. Ind imellem mister hun bevidstheden fra denne verden.
Hendes drømme ender som virkelighed og hun oplever derfor jævnligt en følelse af dejavú. Det hele er skræmmende og fører igen til angst og ubehag. Alt er i hendes hoved så forfærdelig inficeret i denne verden, endda også hendes drømme. Hun har en trang til at vaske sig hele tiden og ikke være i nærkontakt med andre mennesker. Ariana ønsker at være herre i sit eget liv, men hun får ikke lov. Hvordan skal hun få lov til selv at træffe beslutninger? Hvordan skal hun takle drømmene og følelsen af dejavú? PAUSE - jeg har valgt at sætte historien på pause, da jeg ikke rigtig har den store inspiration og lyst til at skrive på den lige nu.

3Likes
56Kommentarer
2239Visninger
AA

1. Natten - 24. april.

Datoen var 24. april og klokken var 2.43. Ariana slog øjnene op i frygt. På panden havde sveden dannet perler og dynen var blevet fugtig. Det var mørkt i den lille etværelses lejlighed. Hun havde drømt, men drømmen stod uklar for hende.

Det havde været en sen nattetime. På kirkegården havde der været et mærkeligt lys. ... Gravstenen foran hende var lille. På denne sten stod datoen 27. april. ... Ariana fulgte det som fluen på væggen i denne drøm. Hun så alt, ikke ovenfra, men hun havde dog et overblik. ... På jorden lå en besvimet skikkelse. Der lød skridt på jorden. ... Hun huskede ikke mere. 

Når hun vågnede op med koldsved følte hun en ubehag i hele kroppen. Hun frøs. Efter nogen tid, hvor Ariana havde lagt ubevægelig i sengen, rejste hun sig. Det der drev hende op af sengen var en frygtelig trang til at vaske sig. Hendes pande var endnu fugtig. Da hun kom ud af sengen gik det op for hende at den oversize t-shirt, som hun havde taget på for natten, kun havde enkelte tørre pletter. 

Ariana gik langsomt hen til badeværelsesdøren. Da hun var mindre en to skridt fra døren knirkede gulvet under hende. Frygten stak hende igen. Hun så sig hurtigt om i værelset uden at flytte sig den mindste smule. Normalt havde hun fuldstændig kortlagt lejligheden, hun vidste præcist hvor gulvet knirkede og undgik altid at træde disse steder. Men om natten var det en anden sag. Hvis hun var oppe om natten var det fordi hun var drevet til det. I disse tilfælde var kortet over de knirkende steder i lejligheden ikke klart for hende. 

Badeværelsesdøren var altid omhyggeligt lukket og skiltet på døren vendt så der stod 'ledig', men denne nat stod den på klem. Hun stoppede foran døren og skulle lige til at lægge hånden på dørhåndtaget. Det var som om en kold klam hånd tog fat i hendes arm. Ariana gøs og bed sig hårdt i læben. En sådan hånd havde grebet hende mange gange før, oftest om natten, men det var lang tid siden sidst. 

"Slip mig" hviskede hun. 

Den kolde, klamme hånd havde stadig et fast greb om hendes arm.

"Slip mig" sagde hun igen. Hun havde hævet stemmen lidt og havde en bestemt tone. 

Det var som om at personen, som ejede den kolde hånd, ikke forstod hvad det var Ariana sagde. Armen holdt hun stadig frem for sig, som om det var umuligt for hende at flytte den. Hun overvejede hvad hun skulle gøre for at komme fri af grebet. Der gik nærmest panik i hende da den kolde og klamme hånd strammede nu grebet om hendes arm.

"Giv nu slip" skreg hun.

Men lige meget hvor højt hun hævede stemmen hjalp det ikke noget.

"Please! Vil du ikke godt slippe mig" klynkede hun, dog stadig med lettere hævet stemme og en panisk undertone.

Koldsveden havde dannet flere perler på hendes pande. Nogle af disse trillede lige så langsomt ned af kinden på hende. Endelig slækkede personen grebet om hendes arm. I det sekund trådte hun et skidt tilbage. Ariana lod tungen fugte hendes læber. Det smagte af blod. Hun havde nok bidt sig selv i læben, men det stod ikke klart for hende hvorvidt det var sket eller ej. 

Alt var mere klart for hende nu. Hun gik hen til en lille komode som stod en meter til højre for badeværelsesdøren. Ovenpå denne kommode lå en lille bunke klude hvorfra hun tog den øverste. Hun brugte den til at åbne den ene kommodeskuffe hvori der var en masse latexhandsker. Ariana tog en på hver hånd og lukkede skuffen. Den klud hun havde brugt til at åbne skuffen med smed hun ned i en lille spand som stod ved siden af den lille kommode. Hun rejste sig nu og bevægede sig langsomt hen imod badeværelsesdøren igen. Hun satte to fingre på dørhåndtaget og skubbede døren op. Selv blev hun stående i værelset. Kontakten sad lige indenfor døren. Men Ariana var i tvivl om hvad der kunne være derude for døren var jo altid lukket. 

Hun var som kilet fast til gulvet i værelset. Blikket flyttede hun ikke fra mørket i badeværelset. Der var blevet dannet en klump i hendes hals, som hun forsøgte at fjerne ved at synke nogle gange. Efter at have stået der i et uvist tidsrum flyttede hun det højre ben frem lige til skællet mellem værelsets trægulv og dørtærskelen. I samme bevægelse stak hun venstre hånd indenfor døren og tændte lyset inden hun trak sig tilbage til hendes udgangspunkt. Alt dette var sket i en enkelt og meget hurtig bevægelse. Da lyset var blevet tændt blev hun stående lidt. Der fra hendes udgangspunkt lod hun øjnene glide over håndvasken, de små klinker bag den og hver eneste fuge mellem  de små klinker. Hun ledte efter tegn på at der havde været nogen. Ariana trådte et skridt frem og ud på badeværelset. Øjnene afsøgte også resten af badeværelset, men hun fandt ingen tegn på at der havde været nogen der. 

Handskerne tog hun nu af og smed ned i den hvide spand, under håndvasken. Hun gav sig nu til at vaske hænderne. De blev sæbet godt ind og skyllet med vand. Denne handling gentog hun nogle gange endnu inden hun også gav sig til at vakse sig i hovedet. Ariana sank inden hun trak hendes svedvåde t-shirt over hovedet. Omhyggeligt blev t-shirten lagt sammen og lagt på en stol der var placeret ved siden af bruseren trods det at der i forvejen var trængt med plads. 

Ariana tændte for vandet med en klud som lå i vindueskarmen og lod vandet blive varmt før hun stillede sig ind under det. Hun gav sig til at vaske sig grundigt over hele kroppen. Men det hjalp ingenting, hun følte sig stadig ulækker og beskidt, hun var slet ikke godt tilpas lige nu. For femte gang lod hun hænderne sæbe kroppen grundigt ind. 

Kort efter hun havde skyllet sæben af for femte gang var det som om hendes ben forsvandt under hende. Alt blev sort for hendes øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...