Et forudsagt liv med tvangstanker

Ariana lever et svært liv. En kold skikkelse hærger hendes indre og nogle gange bevæger den sig ud og gør hendes panikangst endnu værre. Ind imellem mister hun bevidstheden fra denne verden.
Hendes drømme ender som virkelighed og hun oplever derfor jævnligt en følelse af dejavú. Det hele er skræmmende og fører igen til angst og ubehag. Alt er i hendes hoved så forfærdelig inficeret i denne verden, endda også hendes drømme. Hun har en trang til at vaske sig hele tiden og ikke være i nærkontakt med andre mennesker. Ariana ønsker at være herre i sit eget liv, men hun får ikke lov. Hvordan skal hun få lov til selv at træffe beslutninger? Hvordan skal hun takle drømmene og følelsen af dejavú? PAUSE - jeg har valgt at sætte historien på pause, da jeg ikke rigtig har den store inspiration og lyst til at skrive på den lige nu.

3Likes
56Kommentarer
2262Visninger
AA

2. Hospitalet

Ariana slog øjnene op, men hun genkendte ikke stedet. Hun lod blikket glide rundt i det rum hun befandt sig i. Der var hvide gardiner omkring hende, men hun forstod slet ikke noget før hun så til den anden side og så et par maskiner stå der. Da så hun ned på sin hånd og så droppen. Hun fulgte slangen med øjnene op til en lille pose med en klar væske i. Ariana huskede intet af hvad der var sket forinden. Nu lå hun i en hospitalsseng, det var det eneste hun vidste om situationen efter hendes drøm i nat. Drømmen stod klart for hende. Hun huskede lige pludselig mere end sidst. 

Personen på kirkegården havde haft et kendt ansigt, men hvem det var stod hende stadig uklart.

Hun lukkede øjnene da en frygtelig smerte skar gennem hovedet på hende. Hvordan var hun endt her? - tanken slog hende mens hun lå der med lukkede øjne. Hvorfor var der ingen omkring hende? Hun lå bare der i uvished. Efter lidt tid åbnede hun igen øjnene. Lyset fra vinduerne var skarpt, for solen skinnede udenfor. Det gjorde ondt i hendes øjne og i hendes hoved. 

Langsomt blev alt sløret for hendes øjne, hvorefter alt blev sort. 

Da hun igen så lyset var hun omringet af mennesker. Til højre for hende stod hendes mor og til venstre for hende stod to mennesker i hvidt tøj. Der gik noget tid før det gik op for hende hvad de to mennesker i hvid klædning var for nogen. Det gik op for hende i det øjeblik hvor hun også blev grebet af en form for angst og ubehag. Sådanne mennesker i hvid klædning der stod ved siden af en hospitalsseng kunne kun være sygeplejersker. I det øjeblik henvender den mandlige hvidklædte sig til hende.

"Mit navn er Cruz og jeg er læge her på afdelingen" starter han ud.

Først i det øjeblik bliver hun sådan rigtig grebet af virkeligheden. En hvidklædt skikkelse som ham stod ind imellem og opererede i folk. Han måtte altså være inficeret på en eller anden måde. Ariana gøs. Det var rigtig ubehageligt for hende at være nær ham. Hun ville gerne ud og vaske sig. Det var som om hendes krop føltes ulækker og beskidt. 

"Du skal være glad for din mor kom tidligt i morges hen til dig. Hun fandt dig i badet hvor du lå bevidstløs. Da hun så dig ligge der ringede hun alarmcentralen op, hvorefter du blev hentet med ambulance" fortsætter han.

Ambulance? Hvor måtte sådan en bil være inficeret med alt muligt. Hun var ikke den første der havde lagt der. Der havde måske lagt en person forinden som var alvorlig syg, med noget som kunne smitte. Eller måske der havde lagt en person som virkelig trængte til et bad. Ariana følte en endnu større trang til at gå ud og vaske sig. Nærmest per refleks satte hun sig langsomt op i sengen. Hendes hoved begyndte at dunke igen, det blev uklart et kort øjeblik. Det var umuligt for hende at skjule den ubehag hun følte ved det. 

"Læg dig ned!" blev hun nu beordret af den kvindelige hvidklædte skikkelse, der stod ved siden af den mandlige hvidklædte skikkelse. 

Men Ariana var fast besluttet. Hun var nødt til at komme ud og vaske sig. Da tog den mandlige læge fat i hende og forsøgte at lægge hende ned. Ariana kæmpede imod, for hun havde besluttet sig for hvad hun skulle. Havde hun først besluttet sig for noget, gav hun sig ikke så let. Men lægen var lige så stædig. Ariana følte sig slet ikke tilpas længere. Hendes anstrengelse for at komme fri af hans greb havde fået hende til at bevæge hovedet en del. Mest fordi hun forsøgte at komme ud til siden og på den måde undvige ham, men han havde strammet sit greb. Hans ulækre varme hænder der greb hårdere fat om hendes arme ledte hende til et punkt hvor hun ikke længere selv vidste hvad der skete. Hendes ubehags tanker tog styringen over hende.

"Slip mig så dit klamme svin!" skreg hun.

Derefter blev alt igen sort for hendes øjne. 

Da hun igen vågnede sad kun hendes mor og den kvindelige hvidklædte skikkelse ved hendes seng. Ariana følte ikke samme ubehag længere, eller hun vidste faktisk ikke hvad der var sket forinden. Ligenu havde hun bare en umådelig trang til at vaske sig rigtig grundigt. 

Inde bag gardinet til højre hørte hun stemmer. Overfor hende lå åbenbart også en person som gav sig til kende ved at hoste. Hun gøs. Hoste var virkelig med til at sprede bakterier. I det øjeblik kom en mandlig hvidklædt skikkelse ind til hende. Han talte som om han kendte hende og som om de havde talt sammen før. Først henvendte han sig til den kvindelige hvidklædte skikkelse.

"Hvor længe har hun været vågen?" 

"Kun et par minutter" svarede den kvindelige hvidklædte skikkelse.

Den mandlige hvidklædte skikkelse henvender sig til hende. Det er svært at holde fokus og hun ved egentlig ikke hvad han vil hende.

"Du har fået hjernerystelse og skal derfor hvile dig meget de næste uger. Du har desuden slået en flig af din venstre hofte. Det må du ikke støtte på de næste to uger for at de kan hele ordentlig op." forklarede han.

Ariana havde slet ikke fokus på ham. Ubehag bredte sig i hendes krop efterfulgt af en kulde som bredte sig fra maven og ud i ben, arme og hoved. Hun gøs. Det var som om en kold usynlig skikkelse satte sig op i sengen, for i det samme blev hendes overkrop langsomt varmere igen. Lidt efter forsvandt kulden helt fra hendes krop. Hun lod blikket flakke rundt i det lille gardinafdækkede rum. Der var ikke andet at se end de to hvidklædte skikkelser og en anden skikkelse. Hun genkendte i øjeblikket ingen af dem. 

Angsten greb hende da det gik op for hende hvem den kolde skikkelse var. Langsomt begyndte hendes pande at blive fugtig. I samme øjeblik mærkede hun en kold hånd om hendes ankel, men kun for få sekunder. Igen lod Ariana blikket flakke rundt. Hun ville gerne afdække området og finde ud af hvor skikkelsen befandt sig. Så mærkede hun igen de kolde hænder - denne gang på hendes overarme. Kort efter mærkede hun en kold ildelugtende ånde imod hendes kind, efterfulgt af to kolde læber der kort berørte samme sted. Ariana vred sig i sengen, hun ville væk, men hun var som lænket fast. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...