Et forudsagt liv med tvangstanker

Ariana lever et svært liv. En kold skikkelse hærger hendes indre og nogle gange bevæger den sig ud og gør hendes panikangst endnu værre. Ind imellem mister hun bevidstheden fra denne verden.
Hendes drømme ender som virkelighed og hun oplever derfor jævnligt en følelse af dejavú. Det hele er skræmmende og fører igen til angst og ubehag. Alt er i hendes hoved så forfærdelig inficeret i denne verden, endda også hendes drømme. Hun har en trang til at vaske sig hele tiden og ikke være i nærkontakt med andre mennesker. Ariana ønsker at være herre i sit eget liv, men hun får ikke lov. Hvordan skal hun få lov til selv at træffe beslutninger? Hvordan skal hun takle drømmene og følelsen af dejavú? PAUSE - jeg har valgt at sætte historien på pause, da jeg ikke rigtig har den store inspiration og lyst til at skrive på den lige nu.

3Likes
56Kommentarer
2263Visninger
AA

3. Behandling

Hun lukkede øjnene i og ønskede mere end noget andet at den kolde skikkelse forsvandt. Men det havde aldrig lykkedes hende at fjerne skikkelsen ved tankens kraft. Det at hun forsøgte at tænke skikkelsen væk resulterede derimod i at den føltes koldere og mere kompakt. Skikkelsen blev omgivet af kulde som skar ind gennem marv og ben. Ariana blev bange, mere bange end hun var i forvejen. Hun begyndte at ligge mere uroligt og vride sig mere. 

"Forsvind" skreg hun med en skinger tone. Det var tydeligt at høre angsten i hendes stemme.

Omkring hende stod de to hvidklædte skikkelser som udgav sig for at være læger. Hendes mor derimod havde forladt det lille rum og overladt hende til lægerne. Ariana havde slet ikke fokus på lægerne, hun så dem slet ikke. Det var som om de ikke eksisterede i hendes lille verden i det øjeblik. 

Kulden var stadig over hende og den kolde skikkelse var begyndt at kærtegne hendes højre arm. Det føltes frygteligt ubehageligt. 

"Rør mig ikke" skreg hun igen klagende og angstfyldt.

Menneskerne i de omkring liggende senge begyndte at røre på sig. De undrede sig over hvad der skete. Men heller ikke dette var Ariana vidende om. Alt hun vidste var blot at den kolde skikkelse var i færd med noget den slet ikke skulle. 

I samme øjeblik som den kolde skikkelse flyttede sin hånd ind under dynen, for at kærtegne hendes mave, mærkede Ariana en varm, ulækker og helt fugtig hånd imod hendes skulder. To modsætninger, men lige ubehageligt. Der begyndte at lyde stemmer. Det var som en svag men dyb hvisken.

Rolig! Slap helt af! Her er ingen der vil dig....

Hun hørte ikke flere stemmer, for nu havde den kolde skikkelse flyttet sin hånd til hendes inderlår. Egentlig havde hun aldrig været sammen med en dreng fysisk. Det var måske derfor det virkede ekstra afskrækkende på hende. Men egentlig var det, at det var den kolde skikkelse der gjorde det, der gjorde det så ulækkert og ubehageligt. 

Angsten var så gennemtrængende. Ariana rystede over hele kroppen, hun var så bange for hvad der skulle ske. Det var første gang at skikkelsen havde berørt hende på den måde og derfor var hun helt uvidende om hvad der nu skulle ske. Normalt kunne hun forudsige bare en anelse hvad der skulle ske, men ikke denne gang.

Det var som om den kolde skikkelse lagde op til noget mere. Ariana vidste ikke hvad. Angsten voksede som en klump i hendes bryst og begyndte at trykke ud imod brystkassen. 

"NEEEJ!" skreg hun højt da hun pludselig mærkede noget andet end den kolde skikkelses hænder imod hendes ben. Det eneste hun vidste var at det var endnu koldere end skikkelsens hænder. 

Hendes vejrtrækning blev hurtig og overfladisk. Der begyndte at blive dannet svedperler på hendes pande. Det begyndte at trykke mere i hendes bryst og nu skyldtes hendes svære vejrtræning trykket i hendes bryst. Måske det var psykisk, men det føltes som om hendes svære vejrtrækning skyldes trykkes. 

Intet var klart for hende mere. Alt blev rodet sammen i hendes hoved. Ariana blev svimmel og mistede fuldstændig følingen med den virkelige verden. Samtidig med blev hendes syn på den kolde skikkelse mere sløret for hende. 

I det øjeblik mærkede hun en maske blive trykket ned over hendes næse og mund. Det var frygtelig ubehageligt, men hun kunne ikke fjerne den uanset hvor meget hun vred sig. Ariana forsøgte at løfte sine arme men kulden havde lammet hendes krop igen. Hun havde lyst til at forbande det hele, men hun kunne slet ikke forklare hvordan hun skulle gøre det. Det var ikke muligt for hende at beskrive den kolde skikkelse, hvad den gjorde og hvad der var så ubehageligt ved det.

Langsomt faldt hun mere til ro og begyndte at ligge stille. Hun kom også tilbage til virkeligheden og så de to hvide skikkelser stå bøjet over hende. Igen kunne hun bevæge sin krop og forsøgte at skubbe den maske, de havde presset over hovedet på hende, væk. Men den mandlige hvidklædte skikkelse holdt den fast imod hende. Det gjorde ondt når han pressede den imod hendes ansigt. 

Hun lod blikket flakke fra den kvindelige hvidklædte skikkelse på højre side over til den mandlige hvidklædte skikkelse og tilbage til kvinde. Hun forsøgte at synke, men kunne af en underlig årsag ikke. I hånden havde kvinden en sprøjte.  Var der noget Ariana ikke kunne håndtere var det sprøjter. Hun trak armen til sig. Men den kvindelige hvidklædte skikkelse gav sig ikke sådan. Kvinden tog hårdt fat i hendes arm og trak den til sig. Men hun var lige så stædig og kæmpede imod.

"Det er for dit eget bedste" hørte hun manden sige.

Ariana så op på manden med et vredt og fast besluttet blik.

"Jeg ved hvad der er til mit eget bedste, det skal i slet ikke bestemme. Sprøjter er ikke til mit bedste" forsøgte hun at vrisse gennem masken, men det var svært for lyden at nå ud.

Den mandlige hvidklædte skikkelse trykkede på en knap og kort efter kom en trejde hvidklædt skikkelse ind bag gardinerne. Denne skikkelse hjalp kvinden med at holde hendes arm hvorefter de stak sprøjten i hende. Hun stoppede ikke med at vride sig, men ligegyldig hvor meget hun vred sig hjalp det ikke. De fjernede masken nogle godt ti minutter senere da hun var faldet mere til ro.

Kvinden blev siddende på stolen hvor hendes mor havde sat i lang tid efter hun havde fået sprøjten. Ariana brød sig ikke om kvinden, men hvad var der at gøre. Hun så i den anden retning - ind i det hvide gardin, for kvinden sad ud mod vinduet. at se ud af vinduet havde ellers været mere spændende. I det henvendte kvinden sig til hende.

"Du skal tage de her piller, det vil hjælpe dig" siger hun roligt og viste Ariana to piller hun udemærket kendte. De piller var imod hendes angst. 

Ariana nægtede og sagde bestemt: "Jeg gør det ikke". 

Hun var vel bare på tværs fordi det var den hvidklædte kvinde hun ikke kunne lide. Men et andet aspekt var at hun ikke havde taget dem i lang tid, selvom hendes mor havde sagt hun skulle. Det ville ikke give en god virkning hvis hun tog antidrepressiverne som kvinden havde i hånden fordi hun ikke havde taget dem så længe.

"Hvad var der i sprøjten?" spurgte hun lidt imod sin vilje, men det var vigtigt for hende at have kontrol over hvad hun fik ind i sin krop af stoffer.

"Et angstdæmpende middel. Din mor fortalte om din panikangst" forklarede kvinden. 

Det blev ikke mødt positivt at Ariana som vendte sig væk. Hvorfor skulle alle mennesker bestemme over hendes liv, hun hadede det. 

"Jeg er gammel nok til at bestemme over mit liv selv - så lad da være med at tage alle beslutninger for mig" sagde hun hårdt og bestemt med ryggen til den hvidklædte kvinde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...