Baby, you light up my world ...

Min historie er i en Dagbogs form, og det handler om en pige som hedder Saga, som bor i Tuscon og har et 'Crush' på en kendis ved navn Harry Styles.

2Likes
3Kommentarer
717Visninger
AA

2. Ida ...

Hej igen. Jeg vil bare ikke i skole idag. Er lige blevet vækket af min far. Jeg ser rask ud, så jeg kan ikke sige jeg er syg, så jeg er vel nød til at tage afsted. Der var kun tyve minutter til skoleklokken ringede, så jeg måtte skynde mig. Jeg rejste mig op, og tog langsomt min jumpin på. Jeg blev svimmel da jeg rejste mig, så jeg satte mig ned, og lynte min jumpin. Jeg rakte ud efter min hårbørste på mit natbord, og børstede mit filtrede lange hår igennem. Jeg lagde børsten tilbage, rejste mig op, og gik hen til min dør. Jeg kiggede på min Harry Styles plakat, og kyssede hans mund. Han smagde ganske let af plakat. Jeg åbnede døren, og gik ud på gangen. Jeg kunne ikke høre nogen, eller noget, så jeg kaldte ''Faar? Er du hjemme?'' Jeg fik intet svar, så jeg regnede med at han var taget på arbejde. Jeg fortsatte ned af gangen, ind i køkkenet, og tog mig et æble, til nu, og en til madpakken. Så lagde jeg æblet i min taske, som lå ude i gangen. Jeg tog mine nye røde  converse på, og smuttede. Jeg gad ikke have min jakke med, det var så varmt når man havde en jumpin på. Jeg tog min mobil op af lommen, og tjekkede den seneste sms, som var fra Ida. Der stod ''Vil du følges?'', jeg nåede ikke at svare, for Ida kom hen til mig. Jeg slettede det jeg havde skrevet, og sagde hej til Ida. Jeg tog min cykel, og begyndte at cykle. Det tager for mig og Ida omkring to minutter at cykle i skole, for vi cykler langsomt, og fjoller en del. Så skal man også over den store vej, hvor der om morgenen kører en del biler, med folk der skal på arbejde osv. Da vi kom hen til skolen fodgænger felt, stod vi af cyklen, og ventede på at skolepatruljen gik ud på vejen, så vi kunne komme over. Selvfølgelig kom der sindsyg mange biler, og der gik hele fem minutter, før vi kom over. Der er virkelig mange fartbøller her i byen. Vi kom over vejen, efter at have ventet lang tid. Syntes vi jo!, der er ikke så meget at tale om, når de små fjerde klasser står der og lytter efter hvad man siger. Så er der ikke noget i at tale om hemmelige ting. Anyways, vi kom over vejen, og satte vores cykler. Nu når jeg lige skriver om at jeg fulgtes til skole med Ida, så vil jeg lige sige at Ida!... Ida kan ikke li mig, men jeg er bare den eneste der kan li hende, derfor er hun sammen med mig. Jeg gik op i klassen, og Ida blev nede og ventede på at læren kom for hun skulle åbenbart aflevere en opgave, inden klokken ringede. Det havde jeg aldrig hørt noget om, men jeg gik bare. Da jeg kom op i klassen, starter dagen som det plejer, med at jeg sætter min taske, og så kommer Emma, klassens irriterende pige. Så kommer Emma hen til mig, og sviner mig til som altid. ''Din lede so'', var altid det første hun sagde til mig. Jeg forstod bare ikke hvorfor ingen kunne li mig. Jeg har jo ikke gjort dem noget? Dagen gik ret hurtigt i betragting af at jeg slet ikke talte med nogen andre en lærerne hele dagen. Ved tre tiden kom jeg ned til min cykel, og som den tit er, var mit dæk selvfølgelig punkteret. Jeg låste den op, og trak den hjem. Det tog mit dobbelt så lang tid, som det tager når jeg cykler. Tyve minutter senere var jeg hjemme. Jeg gik direkte ind på mit værelse. Jeg ville ikke svare nogle sms'er, ikke sige hej til min familie. Jeg ville bare ind, hvor jeg kan være mig selv. Jeg lagde mig i min seng, og faldt langsomt i søvn... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...