The Lucky Girl ★One Direction ~ (Senere) Justin Bieber. - Færdig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2012
  • Opdateret: 22 jan. 2013
  • Status: Færdig
★The Lucky Girl★
En konkurrence (For piger kun), hvor du kan blive den heldige, der møder One Direction , og skal bo sammen med dem i en månede.

Da Michelle Holey's bedsteveninde (Emma) får hende til at stille op i The Lucky Girl ændres Michelles liv. Da Emma ikke har læst med småt, at man kun må bruge sit eget navn, og ikke sine forældres, veninder O,S,V bliver det lidt mærkeligt. Hvad sker der når Michelle, bliver trukket? Hvad mener Emma om det? Hvad synes Michelle om det? Og aller vigtigts: Hvordan ændrer det hendes liv?

50Likes
52Kommentarer
7267Visninger
AA

8. Liam?

Wow! Det gik hurtigt. Tak for de 17 like. Der kommer et kapitel mere her. Skifter til datid, da jeg skriver bedst i datid. Håber det ikke gør det store.

________________________________________________________________________________________________

Jeg hoppede trinene ned ad trappen. Overraskende nok glædet jeg mig. Jeg glædet mig til at lave noget med Liam idag. De andre dage havde været.. Tja? Hyggelige.. Harry kom mig i møde.

"Vi har dårlige nyheder.." sagde han, og lød morgen træt. Klokken var kun otte.

"Hvad er det da?" spurgte jeg, og smilede.

Han sukkede. "Liam er forkølet. Ja han legede sneboldkamp med Louis i mandags, og jeg tror Louis gav hav ret mange vaskere. Men vi prøver at få ham til at tage det hostesaft, lægen har givet ham.." Jeg nikkede, men forstod ikke hvordan de "prøvede" at give ham hostesaft. Det var da ikke så svært, var det? Jeg fulgte Harry ind i stuen. Liam lå på sofaen, og så træt ud. Han så også ret syg ud.

"Tag nu det hostesaft." sagde Niall bestemt, og rakte en skefuld hostesaft til Liam. Men Liam rystede på hovedet.

"Jeg HADER skeer. Det ved i.. AAAAATHJU! godt.." sagde han, og hostede. Han opdagede mig. "Det var ærgeligt Michelle, vi må bare have vores dag i næste uge.." Zayn kom gående udefra køkkenet. Han sendte mig et stort smil, og jeg blev helt varm indeni. Han havde en kop med.

"Vi må bare afmåle det i en kop. Lægen sagde 2½ spiseskefulde." sagde Zayn. Han begyndte at tage skefulde med hostesaft op. Liam drak det, og så rakte han ud efter fjernbetjeningen, og tændte TV'et. En TV-værts stemme fyldte rummet.

"Hvordan går det med The Lucky Girl? Mon hateren har lært One Direction at kende? Vi har et interwiev med Michelle Holeys gamle bedsteveninde, der fortæller lidt om hvordan hun var.." Jeg lukkede øjnene. Det her var ikke godt. Jeg vidste ikke, hvad Emma kunne finde på, at fortælle.

"Hej Emma Diederichen. Hvad har du at fortælle om Michelle?" smilte Tv-værten.

"Ja altså Michelle har jo aldrig kunnet lide One Direction. Det er faktisk mig der er fan." sagde hun, men blev afbrudt.

"Ja, ja det ved vi. Men altså hader hun dem meget? Afskyet hun dem eller hvordan?" lød Tv-værtens nysgerrige stemme. Jeg mærkede Zayns blik på mig. Mine øjne var vidt opspærret. Jeg fattede ikke, hvad Emma havde gang i.

"Hun afskyet dem helt klart. Altså hun kunne slet ikke klare dem. Det er derfor, vi ikke er bedsteveninder mere. Hun mente, jeg skulle stoppe med at være fan. Altså det gad jeg ikke, og så ville hun ikke være bedsteveninder eller venner mere. Hun snakker aldrig med mig mere. Hun har såret mig, har hun. Men det fint nok. Hvis det er sådan, hun har det." fortalte Emma, og Emma fik blanke øjne. Falske blanke øjne. Jeg mærkede hvordan, alle drengenes blikke kiggede overrakset på mig.

"Har du gjordt det? Har du gjordt det mod din gamle bedsteveninde?" spurgte Harry anklagende. Jeg rystede på hovedet, men de kiggede alle på mig, som var jeg sindsyg.

"Det har jeg ikke gjordt! Hun er bare misundelig! Jeg har aldrig gjordt det der." sagde jeg, og min stemme knækkede over. Ingen sagde noget. De troede overhovedet ikke på mig.

"Hvorfor sagde hun det så?" sprugte Louise, og rystede lidt på hovedet.

"JEG HAR IKKE GJORDT DET!" råbte jeg, og jeg begyndte at græde. Så løb jeg op på værelset, og smed mig i sengen. Det var bare uretfærdigt. Jeg var ikke ked af, drengene troede jeg, havde stoppet vores venskab på grund af det. Men jeg var ked af Emma. Jeg var sur over, hun kunne finde på at lyve om mig. Hun gik over stregen. Jeg var såret. Rigtig såret. En god dag, havde ændret sig til en dårlig.

 

Det bankede på døren, men jeg gad ikke lukke op. Zayn kom ind.

"Er du okay?" spurgte han sødt. Jeg ignorede ham.

"Hør. Jeg har prøvet at sige til drengene, at vi skal høre, hvad du siger til det. Hvordan det hænger sammen?" sagde han, og smilede.

"De tror jo ikke på mig, vel? De tror på Emma.." mumlede jeg, og tårene flød igen ud.

"Jamen du har ikke fortalt os noget. Altså bortset fra du ikke har gjordt det. Der er ikke meget, vi kan gå udfra." sagde Zayn, og han lød ret så sød. Jeg var fristet til bare at vælte ud med det hele. Og det gjorde jeg.

"Emma min gamle bedsteveninde. Jeg fortalte dig jo, jeg stillede op for hende. Men da jeg vandt, blev hun sur. Hun sagde vi ikke var venner mere. Hun sagde, at jeg druknede i berømmelse. Og at sådan en veninde ville hun ikke have. Hun var misundelig.. Det er derfor hun løg i TV.." sagde jeg. Zayn kiggede overrasket på mig, og jeg håbede, han troede på mig.

"Hold da kæft, hun er ret led. Det må have været hårdt.." mumlede Zayn. Han satte sig ned ved siden af mig, og trak mig ind i et kram. Jeg trak mig ikke væk. Det føltes godt. Zayn duftede godt. Og det var lige, hvad jeg trængte til.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...