The Lucky Girl ★One Direction ~ (Senere) Justin Bieber. - Færdig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2012
  • Opdateret: 22 jan. 2013
  • Status: Færdig
★The Lucky Girl★
En konkurrence (For piger kun), hvor du kan blive den heldige, der møder One Direction , og skal bo sammen med dem i en månede.

Da Michelle Holey's bedsteveninde (Emma) får hende til at stille op i The Lucky Girl ændres Michelles liv. Da Emma ikke har læst med småt, at man kun må bruge sit eget navn, og ikke sine forældres, veninder O,S,V bliver det lidt mærkeligt. Hvad sker der når Michelle, bliver trukket? Hvad mener Emma om det? Hvad synes Michelle om det? Og aller vigtigts: Hvordan ændrer det hendes liv?

50Likes
52Kommentarer
7137Visninger
AA

17. En fremmede, eller måske ikke.

Det første jeg gjorde, var at løbe ind i til drengene i stuen. Jeg græd. Jeg kunne bare ikke gøre for det.

"Michelle? Er du okay?" spurgte Liam bekymret.

"Bare giv Emma den grønne kop! Okay?" sagde jeg grådkvalt. De lignede 3 store spørgsmålstegn.

"Michelle, helt ærligt! Hvad sker der?" spurgte Niall.

"Bare giv hende den grønne kop!" skreg jeg, mens jeg græd. Jeg løb ud af huset. Meget hurtigt. Så løb jeg hen ad fortorvet. Det var pissekoldt, og jeg havde kun strømpesokker på. Jeg havde heller ikke nogen jakke. Men det var okay. Jeg havde brug for at komme væk fra det hele. Jeg løb hen til parken hvor Niall og mig, havde været. Og så satte jeg mig på den nærmeste bænk. Kulden var isene. Jeg græd som piskene, og jeg havde det af lort til. Okay, jeg kunne ikke være sur på Zayn.. Vi var jo ikke kærester? Jeg havde også kysset med Harry. På en måde var det jo fair. Men alligevel.. Jeg kunne ikke lade vær.

 

 

"Er du okay?" lød en stemme. Drengen der havde sat sig ved mig, havde hætten trukket over hovedet og store solbriller på.

"Jaja.." mumlede jeg fraværende.

"Okay, så blander jeg mig heeelt udenfor." sagde han. Hans blik hvilede på mig, og jeg følte det ret irriterene.

"Hvad?" sagde jeg. Han smilede lidt til mig. Der var noget velkendt ved hans smil, men jeg vidste ikke hvad.

"Ingenting.. Er du sikker på, der ikke er noget galt?" spurgte han.

"Ja.." sagde jeg. Han havde ikke grund til at blande sig?

"Okaaay.. Men hvis der nu er noget.." begyndte han.

"Der er ikke noget!" sagde jeg lidt højere.

"Men hvis der nu VAR noget.. Så kunne du bare fortælle mig det.." sagde han langsomt.

"Hvorfor blander du dig overhovedet? JA! Ja, der er noget galt! Men.. Årh! Bland dig udenom." sagde jeg irriteret. Han rystede lidt på hovedet.

"Jeg ville jo bare hjælpe.. Undskyld, det var ikke for at gøre dig mere ked af det.." sagde han uskyldigt. Måske ville han bare hjælpe. Jeg fik stor trang til at fortælle om alt.

"Hvad hedder du?" spurgte jeg nysgerrigt.

"Det ligemeget.."

"Nej, jeg vil gerne vide det."

"Hvad hedder du?"

"Michelle." sagde jeg. Han kiggede fraværene væk, og så fortalte jeg ham alt. Det var rart at komme ud med det, og meget nemmere at fortælle, når han kiggede væk.

"Wow! Jeg forstår godt du sur. Det ville jeg også være. Det klart når Emma og Zayn, har opført sig sådan." sagde han bestemt. Jeg var glad for, han forstod. Men også overrasket. Han havde været fuldkommen ligglad med, det var One Direction.

"Det er One Direction, jeg snakker om. Jeg er The Lucky Girl.." sagde jeg langsomt, og var sikker på, han hørte hvert et ord.

"Ja? Det sagde du godt." sagde han, og smilede til mig.

"Hvad hedder du?" spurgte jeg igen. Han kiggede lidt på mig. Så tog han hætten af. Mørkt hår, der var farvet sort. Han tog brillerne af, og nogle smukke nødebrune øjne viste sig. Han kiggede ned, og sagde så:

"Justin.. Justin Bieber"

"HVAD?" råbte jeg forbavset. Jeg kunne selvfølgelig godt se det, og jeg hørte godt, hvad han havde sagt. Men jeg var i chok. Hvorfor skete det her for mig? Hvorfor mødte jeg alle de kendte som mange andre, havde drømt om at møde. Jeg stirrede vantro på ham.

"Ja, det er chokerene. Jeg ved det." mumlede han.

"Hvorfor gad du så snakke med mig? Helt ærligt. Du er Justin bieber, det er da ikke normalt, du sætter dig ved fremmede personer." sagde jeg. Jeg kiggede stadig chokeret på Justin.

"Du så så ked af det ud, og jeg fik ondt af dig. Helt ærligt, betyder et så meget?" sagde han stille.

"Øhh, jaer!" udbrød jeg. Han rejste sig, og børstede lidt skidt af bukserne. Så trak han hætten på, og tog solbrillerne frem igen. Han tog sin jakke af, og kiggede dømmene på mine fødder.

"Her." han rakte sin jakke til mig, og jeg tog den på. Den lugtede dejligt af en eller anden parfume.

"Skal jeg køre dig et sted hen? Hen til One Direction måske?" spurgte han. Jeg overvejede det lidt.

"Jeg har ikke lyst til at tage derhen.." mumlede jeg.

"Vil du med hjem til mig? Du kan bo der til imorgen." sagde han, og smilede sødt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...