Let us die young or let us live forever ((1D))

-Jeanette fylder snart 18 og vælger at rejse til London, sammen med hendes bedsteveninde. i starten skulle hun kun være der i et års tid, men lad os se hvad tiden viser.
På hendes rejse møder hun one direction og får et venskab med dem, som indebære kærlighed, sorg, venskab og utroskab.
Hvis du vil vide mere så må du jo læse..
Der er erotiske episoder og somme tider et stødende Sprog. Respekter det ellers er det ikke denne historie du skal læse X.

29Likes
37Kommentarer
9421Visninger
AA

11. undskyld

Jeg bankede forsigtigt på døren. Da der ikke kom andet end en svag hulken inde fra værelset, besluttede jeg mig for at gå ind til ham. Jeg kunne se Harry sad på senge kanten. Jeg sagde ikke noget med satte mig bare ved siden af ham. Jeg nussede stille hans ryg med blide bevægelser. Jeg havde mest lyst til at løbe ud af værelset. Jeg kunne ikke holde ud til at se ham. Jeg var skuffet, knust.. Jeg hadede ham for det han havde gjort mod mig. Hadede ham for det han gjorder ved mig. Det var ubeskriveligt hvad han fik mig til at føle. Jeg ville have han skulle lide. Jeg vil have han skulle have samme smerte som jeg havde.. Men jeg kunne ikke klare at se ham sådan. Hans smukke smil skulle ikke forsvinde. Hans smukke grønne øjne skulle ikke være våde! Han fortjente det, men jeg kunne ikke..  Jeg lagde forsigtigt mit hoved på hans skulder. 

"Undskyld Jeanette" hviskede Harry næsten lydløst. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Han kiggede mig i øjnene og gav mig blidt et kys på mine fugtige læber. Jeg trak mig hurtigt væk. Jeg kigge forbavset på Harry, som bare sad og kiggede mig i øjnene. " Tror du bare du kan sige undskyld også er det hele okay?" Sagde jeg højt. Harry lagde sin hånd på min " Nej Harry. Det er ikke okay!" Råbte jeg nu og var på vej ud af døren. Harry tog fat om min arm, "Jeanette hør" Sagde han roligt jeg vred mig, jeg prøvede at komme ud af hans greb. Jeg ville ikke se på ham. 

 

Harrys synsvinkel: 

"Jeanette hør". Hun vred sig for at slippe fri af mit greb. Jeg ville ikke slippe hende, jeg ville ikke give slip. Jeg var jo forelsket i hende. Det var så dumt af mig. Hvis jeg kunne ville jeg lave det hele om. Det var ikke meningen. Jeg var fuld, men der var jo ikke nogen undskyldning. Jeg var parat til at knæle om forladelse. Klar til at tigge og bede indtil hun til sidst tilgav mig. Jeg ville forklare hende hvad jeg følte. Jeg prøvede desperat, men jeg kunne intet sige. Mit blik var fastslået på hendes Øjne. Hendes blodsprængte øjne var smukke, selv fyldt med tåre var de smukke. Jeg var låst fast i det øjeblik. Jeg kunne ikke røre mig, ligemeget hvor meget jeg prøvede at få ord frem på mine læber skete der ikke noget. Jeg var stiv som et brat. Jeg kunne intet gøre. Jeg stod som forstenet. Jeg holde hårdt fast om Jeanette. Jeg tænkte ikke over at det måske gjorder ondt på hende. Det eneste jeg tænkte på, var at hun ikke måtte forlade mig. at jeg ikke måtte give slip på hende. Hun begyndte at skrige mit navn. Kort tid efter kom Louis og de andre stormende ind på værelset. 

Jeanette græd. Jeg stod stadig med et fast greb om hende. "Harry. Slip hende" Skar en stemme hårdt, men alligevel blidt. Jeg kunne tydeligt genkende Louis' stemme. Jeg slap langsomt grebet om Jeanette og faldt langsomt mod gulvet. 

 

Flere Likes hvis jeg skal skrive mere? :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...