Let us die young or let us live forever ((1D))

-Jeanette fylder snart 18 og vælger at rejse til London, sammen med hendes bedsteveninde. i starten skulle hun kun være der i et års tid, men lad os se hvad tiden viser.
På hendes rejse møder hun one direction og får et venskab med dem, som indebære kærlighed, sorg, venskab og utroskab.
Hvis du vil vide mere så må du jo læse..
Der er erotiske episoder og somme tider et stødende Sprog. Respekter det ellers er det ikke denne historie du skal læse X.

29Likes
37Kommentarer
9356Visninger
AA

16. Jeg elsker dig amalie.

Jeanettes synsvinkel: Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige, eller gør. Jeg var stiv i min krop, jeg var bange. Jeg kunne ikke lide at de to drenge jeg elskede aller højest skændes pga. mig. Nej, sådan skulle det ikke være. Jeg ville ikke splitte deres venskab. Deres venskab er meget vigtigere end mig. Virkelig. 

Jeg tog forsigtigt Liams hånd og trak ham med ind på mit værelse. " Liam, hvad skal jeg gøre?" Sagde jeg og kunne mærke hvordan tårene pressede på. "Jeanette skat..Det bedste du kan gøre er at følge dit hjerte" Svarede han og nussede blidt min kind.. "Jamen Liam.. Harry gør mig så Lykkelig, jeg elsker ham af hele mit hjerte.. Men jeg elsker Louis ligeså højt.. Hvis ikke mere.. Men han gør mig ikke lykkelig?.. " Sagde jeg og sukkede dybt hvorefter jeg tog Liam ind til mig i et langt kram. Jeg trak mig stille ud af krammet. Jeg stod i et stykke tid og kiggede ud i luften hvorefter jeg gik med bestemte skridt hen mod Louis tog hans hånd og trak ham hen til Harry. "Drenge jeg kan ikke vælge mellem jer! Jeg ville ikke ødelægge jeres venskab! Kan i ikke se det drenge? Jeres venskab er meget mere værd en mig."  Sagde jeg bestemt "Jamen, Jeg." sagde Harry og Louis måbende inden jeg afbrød dem "Nej! bare Nej! Jeg vil ikke ødelægge jeres venskab, måske er det bare bedst at jeg ikke er sammen med nogen af jer.. Undskyld". Jeg kiggede skiftevist på Harry og Louis. Harry stod med tåre i øjnene. Mit blik lande på Louis, på hans smukke blå øjne. Hans ansigt var helt vådt af tåre. Han var knust. "Nej Jeanette.. Tag Harry.. I er så søde sammen. Jeg nyder at se den måde han gør dig lykkelig på.. Jeg ønsker det bedste for dig, også selvom det ikke er med mig." Sagde Louis og gik langsomt hen mod mig. Han lagde sin hånd på min kind "Jeg elsker dig Jeanette" Hviskede han og kyssede blidt mine læber. Jeg var som forstenet. Jeg ville have Louis.. Jeg elskede ham, men han ville ikke engang kæmpe for mig. Jeg aede forsigtigt hans kind imens han langsom tog nogle skridt bagud hvorefter han vendte sig om og gik ud af døren. "Vent her" sagde Harry og kyssede hurtigt min kind, hvorefter han for ud af døren efter Louis.

Mine ben fald sammen under mig, hvorefter jeg lande hårdt på gulvet. Jeg var knust. Jeg ville ønske de begge to kom tilbage. Jeg vil ikke give slip på nogen af dem. Jeg mærkede to muskuløse arme der bar mig ind på mit værelse. Han duftede godt. Jeg følte mig tryg. Jeg kiggede op i et par beroligende brune øjne. "Zayn.." Hviskede jeg lavt, hvorefter han kyssede mig i håret. Jeg sad og græd i Zayns arme da jeg hørte Nialls stemme ude fra gangen. 

 

Nialls synsvinkel:

"Liam må jeg snakke med dig?" Spurgte jeg, hvorefter jeg gik ind på mit værelse. Kort efter kom Liam ind af værelset. "Hvad så Niall" Sagde Liam spørgende. "Ja, du ved.. Jeg kan jo rigtig godt lide Amalie.. Og jeg vil tage hende med ud og spise i aften..Ja..Jeg har købt en ring til hende, som et symbol på vores kærlighed. Tror du hun ville kunne lide den?" Sagde jeg og åbnede en æske vore der var en lille sølvring i. "Ja helt sikkert!" Hvinede Liam. "Jeg kan jo rigtigt godt lide hende, og du ved. Jeg har mange gange prøvet at fortælle hende at..at.. Jeg elsker hende, men hvad hvis hun ikke elsker mig?" Sagde jeg efter. " Niall Horan.. Hun er jo død forelsket i dig. Selvfølgelig elsker hun dig" Sagde Liam og smilede. Jeg smilede tilbage og gav Liam et kæmpe kram hvorefter vi gik ind i stuen til Amalie.

Jeg sad stadig inde i stuen sammen med Liam og Amalie. Jeg ville ind til Jeanette, jeg ville se hvordan hun havde det. "Jeg kommer om lidt" Hviskede jeg lavt og slap grebet om Amalie og rejste mig. " NIALL! Vent.!" Råbte Amalie. Jeg kiggede forvirrende på hende. "Hvorfor bruger du så meget tid på hende?, hvorfor er du ikke sammen med mig! Jeg er din kæreste forhelvede!" Råbte Amalie igen. "Jamen Amalie, hun har brug for mig" svarede jeg og kiggede ned i jorden. "Jamen, jeg har også brug for dig Niall, du er ligeglad med mig. Du vil hellere holde om Jeanette og nusse hende, end at kysse mig" Sagde Amalie lidt roligere. "Amalie!..Jeanette har brug for mig, og du har jo ligesom ikke været der for hende. Tænk på andre end dig selv." Svarede jeg hvorefter jeg gik ind på værelset til Jeanette. Hun lå helt grædefærdigt i Zayns favn. Jeg satte mig på hug ned foran hende. "Er du okay søde" hviskede jeg imens jeg fjernede noget hår fra hendes ansigt, og satte det om bag hendes øre. Hun så så uskyldig ud. Hun fortjente ikke denne behandling. Hun nikkede kort, hvorefter hun igen begyndte at græde. "Det skal nok gå søde.. Du ved du altid kan komme til mig hvis der er noget" Sagde jeg roligt og kyssede hende på panden. "Du kommer bare ind når du er klar ikke?." sagde jeg, hvorefter hun kiggede mig i øjnene som et ja. "Jeg elsker dig, husk det Jeanette" Sagde jeg og var igang med at rejse mig da Jeanette tog fat i min hånd og trak mig ind i et kram, hvorefter hun hviskede ind i mit øre " Jeg elsker også dig Niall. Tak." Jeg trak mig ud af krammet og gik ud af værelset idet jeg stødte ind i Amalie. Hun gav et gisp fra sig da vores kroppe ramte hårdt ind i hinanden. "Hvad Laver du?." Spurgte jeg forvirret. "Elsker du hende?" Sagde Amalie grædende. "Ja, gør du ikke det Amalie?" Svarede jeg endnu mere forvirret. "Hvorfor bliver du så ikke kærester med hende! Hende kan du da sige til at du elsker hende!" Råbte Amalie og skubbede mig i brystkassen. Jeg kiggede ind i hendes blå øjne. Jeg kunne ikke sige noget, jeg ville sige jeg elskede hende.. Men jeg kunne ikke. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg vendte mig om og løb grædende ud af døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...