Let us die young or let us live forever ((1D))

-Jeanette fylder snart 18 og vælger at rejse til London, sammen med hendes bedsteveninde. i starten skulle hun kun være der i et års tid, men lad os se hvad tiden viser.
På hendes rejse møder hun one direction og får et venskab med dem, som indebære kærlighed, sorg, venskab og utroskab.
Hvis du vil vide mere så må du jo læse..
Der er erotiske episoder og somme tider et stødende Sprog. Respekter det ellers er det ikke denne historie du skal læse X.

29Likes
37Kommentarer
9421Visninger
AA

13. I Harrys favn

Jeg vendte mig om og løb direkte ind favnen på en dreng. Han duftede dejligt.. Han omfavnede mig og holde mig tæt ind til ham. Jeg kunne mærke hans åndedræt. Det var blidt og roligt. Jeg grad i hans favn. Jeg hulkede, jeg kunne slet ikke få luft. Jeg mærkede et par blide læber i mit hår. 

Mine ben fald sammen under mig. Jeg kunne mærke hans stærke arme greb mig lige inden jeg ramte jorden. Jeg kastede mig igen ind til hans brystkasse. Det var så beroligende. "Jeanette" Sagde Louis, jeg svarede ikke jeg blev i armene på ham. "Nej Louis. Syntes du ikke du har gjort nok skade?" Det var en blid stemme men ikke en af drengene med britisk accent. Nej det var en blid irsk accent.. 

Niall.. Kunne det virkelig passe at det var Niall der havde givet mig sådan en tryg følelse? Jeg kiggede op i de sødeste blå og uskyldige øjne. Jeg smilede takkende da vores øjne mødtes. Niall var en sand ven. Min bedsteven. Efter et stykke tid besluttede vi os for at gå ind i stuen til de andre. Jeg sprang i armene på Amalie og hun trøstede mig blidt. Jeg elskede Amalie og det ville jeg altid gøre. Hun var en del af mig som aldrig ville forsvinde. Vi trak os ud af krammet hvorefter Zayn kom og ga' mig et varmt og medlidenheds kram. Hans store arme varmede min rystende krop. Zayn var som en overbeskyttende bror. Han drillede mig altid, mobbede mig altid. Han kunne pisse mig så meget af, men jeg elskede ham alligevel og jeg vidste han også elskede mig. Han var i det heletaget bare Ma' Brow.

Jeg trak mig ud af krammet og kiggede ham ind i hans brune øjne. " Du skal nok klare det.. bare lov mig at være stærk søs" Sagde han blidt og nussede min kind imens jeg nikkede blidt. 

Jeg fik øje på Liam som sad i sofaen. Jeg sprang op i hans favn. Jeg sad på hans lår med min front mod hans. Jeg holde om ham, som skulle han til at gå. Jeg kunne mærke hvordan tårene pressede sig på. Jeg grad. nu igen. Jeg ville ikke, men jeg kunne ikke ladevære. Liam havde altid været der for mig. Det havde de alle sammen, men Liam var noget specielt. Han var næsten som en.. en far.. Han mindede på så mange måder om min far. Jeg kunne snakke med ham om alt. Jeg kyssede blidt Liam på kinden. "Tak for alt Liam." Hviskede jeg grædende ind i hans øre. Jeg kunne hans greb blev en anelse strammere, og han knugede mig ind til ham. 

"Hvorfor Liam?. Hvorfor gør de sådan ved mig. Hvorfor gør HAN sådan ved mig? Jeg forstår det ikke! Jeg har lige afvist Harry  for hans skyld. Jeg har ligeså lige siddet og fortalt Harry at jeg elskede Louis højere end ham!. Jeg.." Sagde jeg grædende. Jeg kiggede på Liam som ikke svaret. Han kiggede på noget, noget der var bag mig. Han så ikke glad ud, han så ked af det ud.. Men ikke ked af det som i at han var ked af det, men mere som et 'Jeg er ked af at du hørte dette' blik.. Jeg vendte mig om og fik øje på Louis som stod med tåre i øjnene. Louis havde hørt alt jeg havde sagt til Liam. Jeg kunne mærke det på ham. Jeg kunne mærke hans skyldfølelse, hans skam og hans sorg. "Jeanette. und." Sagde Louis indtil jeg afbrød ham " Nej Louis! Troede du virkelig at jeg ville tage Harry, eller var det din måde at sige farvel på? Var det meningen jeg skulle se det! Kunne du ikke bare have sagt at du kunne brugte mig som trøstebamse!" Ordene fløj ud af mig idet jeg løb ud igang en løb ind i Harry. Jeg lande hårdt på gulvet. Jeg grad, det var et hårdt slag, men det var mit hjerte jeg grad over. "Hvad sker der" Råbte Harry. Han kiggede undskyldende ned på mig. Han bukkede sig ned til mig. Jeg lagde armene rundt om hans nakke i et kram. Han tog fat om min krop og løftede mig ind i stuen igen. 

 

Harrys synsvinkel:

Jeg satte mig ind i sofaen med Jeanette i min favn. Jeg kunne mærke hvordan hendes tåre gjorde min trøje våd. Jeg kiggede hen i dørkarmen hvor Louis stod. Han havde grædt. Hvis ikke han stadig gjorde det. " Hey, hvad sker der" Jeg kiggede på Niall, som bare sad og kiggede skuffende på Louis. Zayn kiggede ned på hans hænder og Liam sad og kiggede på Jeanette imens han nussede hendes kind.  Jeg fik øjnekontakt med Amalie. Jeg kunne se hun var sur. Hendes øjne var helt blodsprængte og våde. "Hey, fortæl mig hvad der sker!" Sagde jeg igen, denne gang højere.. 

De andre kiggede overraskende på mig. Jeg kunne se på Amalie hun var lige ved at eksplodere af vrede. " Det er bare Louis der har været lige så dum som dig.." Sagde Amalie.. " Nej Dummere" Hviskede hun efter. Jeg fattede ikke hvad der var sket. Jeg var forvirret. 

Elenor og Danielle kom ud fra gæsteværelset. Elenor kiggede ned i jorden.  "NEJ, LOUIS! Nej, det er ikke sandt vel?!".. Sagde jeg. Han kiggede overraskende over på mig, hvorefter han kiggede ned i jorden igen. En tåre fald fra hans kind. "Nej Louis! Du har bare ikke lige lavet noget med Elenor?" Jeg fik øjnekontakt med Niall som kiggede trist og nikkede på hovedet.  "LOUIS! Hvad fanden har du gang i! Er du snot dum." Jeg satte Jeanette over på Liam og rejste mig op og gik hen mod Louis. "Slap nu af" sagde Zayn nervøst. 

Louis kiggede ikke engang på mig. Han kunne ikke engang kigge mig i øjnene. 

"Hvordan kunne du! Du havde den dejligste pige på hele jorden! hun ville gøre alt for dig Louis! Den kærlighed jeg ser i hendes øjne når hun kigger på dig.. Den er unik Louis. Det er kærlighed forhelvede. Kunne du ikke selv se det. Den måde du kunne gøre hende lykkelig på som ikke engang jeg kunne." råbte jeg.

" Hvordan.. Louis forhelved. Hun elsker dig jo!" Sagde jeg. "Ja, Ligesom hun elskede dig Harry" Svarede Louis. "Hun valgte dig frem for mig Louis!, Hun afviste mit kys fordi hun ikke ville såre dig..! Louis... Det var dig hun havde sex med! Det var dig der tog hendes fucking mødom ikke mig!" Råbte jeg grædende. 

Døren smækkede bag Louis. Det var Elenor som var løbet ud af døren. Louis kiggede bag sig, og var på vej til at løbe efter hende. " LOUIS! Hvis du går efter Elenor skal du ikke tage Jeanette tilbage" Sagde Liam hårdt. 

 

Jeanettes synsvinkel:

Jeg ønskede inderligt at Louis vil blive. 

Jeg fik endelig øjnekontakt med ham, for første gang siden jeg bustede ham og Elenor. Han kiggede undskyldende på mig ,imens Jeg kiggede bedende på ham.. 

"Jeg elsker dig Jeanette" Sagde han. Mit hjerte galoperede afsted. Jeg ville bare kaste mig i hans favn.

Men ligepludselig kunne jeg se en tåre glide ned af hans kind. "Undskyld Jeanette" Sagde Louis idet han vendte sig om og løb ud af døren efter Elenor. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...