Let us die young or let us live forever ((1D))

-Jeanette fylder snart 18 og vælger at rejse til London, sammen med hendes bedsteveninde. i starten skulle hun kun være der i et års tid, men lad os se hvad tiden viser.
På hendes rejse møder hun one direction og får et venskab med dem, som indebære kærlighed, sorg, venskab og utroskab.
Hvis du vil vide mere så må du jo læse..
Der er erotiske episoder og somme tider et stødende Sprog. Respekter det ellers er det ikke denne historie du skal læse X.

29Likes
37Kommentarer
9469Visninger
AA

12. Afviser for selv at blive droppet,

Harrys synsvinkel.: Hvad var det jeg havde gang i? Det var jo Jeanette jeg ville have. Kun Jeanette. Det eneste jeg ønskede var at det skulle være hende og mig.. Mig og hende. Jeanette og Harry. 

Min krop er følelsesløs. Jeg sidder der på det kolde gulv. Jeg vil have Jeanette, jeg vil gøre alt for hende. Jeg kan give hende.. ALT!. 

Jeg sad bare der og kigge på Jeanettes smukke ansigt. Hun grad... hun grad meget.. Hun fortjener ikke de tåre. Jeg er ikke de tåre værd..

 

Jeanettes synsvinkel: Louis tog min hånd. " Kom Jeanette" Sagde Louis og trak lidt i min arm. Jeg stod fast i gulvet. Jeg kunne se på Harry han var ked af det.. Han var knust. Louis kyssede mig blidt i håret som fjernede mit blik fra Harrys blodsprængte øjne. "Kom med søde" hviskede Louis i øret på mig. Jeg gik med ham hen mod døren, da jeg pludselig hørte at Harry råbte.. Han var agrarsiv, sur, ked af det. "Jeanette!" Skar Harrys stemme gennem lokalet. "Pas på hende" Sagde Louis og skubbede mig blidt hen til Niall. Niall nikkede og tog blidt min hånd og trak mig ind i stuen til Amalie. Jeg sad og grad i Nialls arme. Jeg ved godt det burde være Amalie jeg græd ved, men ikke nu.. Hun ville ikke kunne forstå det.. Hun var så lykkelig, jeg ville ikke lægge mine problemer over på hende.. Det har jeg gjort så mange gang. Hun fortjener det bedste. 

 

Louis synsvinkel:

Jeg stod foran Harry. Han var sur, han var rigtig sur. Han stod 20 cm fra mig. Jeg havde aldrig set Harry sådan. Hans ellers altid smilende grønne øjne, var helt fyldt med tåre. "Hvordan kunne du" Sagde Harry hårdt. "Du ved jeg elsker hende! Du vidste så meget om det! Du ved hvor meget jeg er forelsket i hende! Du vidste mere om hvad jeg følte for hende, end jeg selv gjorde Louis!" Råbte Harry. " Du fortjener hende ikke" hviskede jeg, men højt nok til at Harry kunne høre det. Jeg kunne høre hvordan Harrys vejrtrækning blev hurtigere. Jeg kunne mærke hvordan vreden bobblede inden i ham. Jeg stod som forstenet. Harrys blik borede sig ind i mit. 

 

Harrys synsvinkel: 

"Jeg hader dig" Hviskede jeg lavt. Jeg vidste ikke hvad jeg havde gang i. Jeg var så sur. Jeg var parat til at slå Louis når som helst. Jeg var klar til at slå ham så han ikke kunne gå. Jeg var klar til at gøre min bedste ven ondt. Kun pga. Jeanette. "Jeg hader dig" Sagde jeg igen og igen. Jeg gik langsomt tættere på Louis. Jeg satte en hård facade op. Jeg måtte ikke virke sårbar. Jeg vil have Jeanette. Det var hans skyld at Jeanette ikke vil have mig. Alt var hans skyld. " Så slå mig Harry" Sagde Louis hårdt og kiggede mig i øjnene. Jeg skreg af mine fulde lungers kraft. Jeg løftede hånden idet Jeanette kom farene ind af døren.

 

Jeanettes synsvinkel:

Jeg hørte et skrig. Det var Harrys stemme.. Jeg kunne tydeligt genkende den, men alligevel var den så anderledes. Jeg for ind på værelset da jeg så Harry stå truende overfor Louis. Han var klar til at slå ham. Uden jeg tænkte over det skreg jeg. Jeg skreg så højt jeg nu kunne " HARRY!" Min stemme knækkede. Han stivnede brat og kiggede ind i mine blå grønne øjne. Hans øjne var hårde. Jeg kunne stille se hvordan tårene stille begyndte at strømme ned af hans kinder. Jeg løb hen til Louis. Jeg krammede ham, jeg ville ikke give slip på ham. Jeg kunne mærke at Louis var chokeret. " Jeg elsker dig" hviskede jeg blidt i øret på Louis. Jeg havde på fornemmelsen at Harry hørte det, for idet jeg sagde det faldt han langsomt ned på hans knæ. Det gjorde ondt at se Harry sådan. Jeg trak mig væk fra Louis. Jeg gik langsomt hen mod Harry som stadig sad på gulvet. Der stod jeg midt i værelset og kiggede på Harry. Det eneste jeg så var Harry. Som han sad der med hans smukke ansigt begravet ned i hans hænder, "Kom" kunne jeg høre fra Liam som stille skubbede Louis ud af døren.  Jeg satte mig lydløst ned til Harry. Jeg var bange for hvordan han vil reagere. Jeg var bange for ham, men alligevel følte jeg mig så tryg. Jeg lagde mine arme om hans muskuløse krop. Hans krop rystede. Han havde altid virket så stærk, men lige på det tidspunkt var han svag. Han var hjælpeløs og ekstremt sårbar. 

 

Harrys synsvinkel:  Jeg kunne mærke et par blide arme rundt om min krop. Jeg troede det var Liam. Jeg reagerede ikke, jeg vil bare have at han skulle lade mig være i fred. "Harry" Hviskede en smuk stemme. Det var ikke Liams det var... 

Det var Jeanettes stemme. Jeg vendte mig hurtigt om og kiggede lige ind i hendes blå grønne øjne som stadig var fyldt med tåre. Det varmede mit hjerte at hun ikke var gået. Jeg vidste Jeanette var den rette for mig! Jeg gav slip på hende og lod hende elske louis, men alligevel kom hun tilbage. Jeg kiggede ind i hendes smukke øjne. Vores læber kom tættere og tættere på hinanden. 

 

Jeanettes synsvinkel:

Hans ansigt kom tættere på mit. Snart ville vore læber mødes hvis ikke jeg gjorde noget. "Harry, jeg kan ikke" Hviskede jeg blidt og tog ham ind i et kram. 

Vi havde sat os op i sengen, hvor vi havde sat i 3 timers tid bare holdt om hinanden. Jeg kunne mærke hvor meget han virkelig elskede mig, men jeg kunne også mærke at han havde givet slip. Respekteret at det var Louis jeg helst ville have. Han havde forstået at det var Louis jeg elskede højest. 

Jeg hørte nogle grin inde fra stuen af. Det fik mig til at tænke på de andre. Jeg burde også snart gå ud til dem. Jeg hørte pige latter.. Når ja, Danielle og Elenor var jo kommet for 2 timer siden. Jeg havde glemt at de havde sagt hej gennem døren.  Harry var faldet i søvn, så jeg listede langsomt ind til de andre. Da jeg kom ind i stuen så jeg de andre, men hvor var Louis og Elenor. "hvor er Louis.?" hviskede jeg lavt. Jeg kunne se der var noget galt, der stivnede alle sammen.. "Jeanette vent" Sagde Niall og rakte sin hånd efter mig. - Jeg for ud af stuen og ind på gæsteværelset.  Jeg kunne mærke hvordan mit hjerte stoppede med at slå. Igen svigtet af den person jeg elsker aller højest. Det kunne ikke være rigtigt. 

Der lå Louis oven på Elenor og rå snavede hende. Jeg kunne ikke fatte det. hvorfor? HVORFOR! 

 

 

Undskyld hvis der er mange taste fejl, Retter det altså ikke igennem :-D - Ved det kan være forvirrende med alle de synsvinkler.. Men, det gør det bare sååååå dramatisk! :-D FLERE LIKES. ! :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...