One Direction - Story 1

Dette er en historie der vil omhandle det britiske/irske boyband "One Direction". Jeg har haft få tanker om denne historie så jeg vil prøve mig frem og finde på ting hen ad vejen.

13Likes
8Kommentarer
2107Visninger
AA

2. Sammenstødet

Louis' synsvinkel:

Vandet er koldt. Jeg sidder med hånden i det klare vand fra springvandet. Jeg rejser mig og går hen mod Paul. "Hvad sker der for Liam? Der er snart gået over 10 minutter. Skal vi ikke hente ham eller noget?" Paul står og tripper. Han er sikkert også blevet bekymret. "Jeg kan ikke forlade jer her. Han kommer nok lige om lidt." Jeg kigger hen på de andre drenge. "Du har lige forladt Liam... Vi kunne bare gå med." Paul ryster på hovedet og mumler noget for sig selv. Han svarer så stille at han næsten hvisker: "Han skulle noget vigtigt. Sæt du dig bare over igen." Jeg kigger en ekstra gang på Paul, men han giver mig et koldt blik og nikker over mod springvandet.

Jeg går over mod drengene. Hvad laver Liam? Han har bare at forklare alt om det når han kommer tilbage. Jeg regner da med at han kommer tilbage. Harry kigger op fra sin mobil. Jeg ryster på hovedet. Vi bliver nød til at vente. Pludselig støder der en person ind i mig. Jeg vælter ned på siden, der lander noget tungt oven på mig. "Heeey! Hvad laver du!?" En pige sidder halvt på mig og kigger ned med store, dybgrønne øjne. Jeg kan mærke varmen sprede sig i kroppen på mig. Hun rejser sig. Trykket letter. "Åh nej! Det må du altså virkelig, virkelig unskylde! Nu har du jo kaffe ud over det hele - Jeg er også så klodset! Det må du altså virklig undskylde..." Hendes øjne skinner. Jeg lytter ikke til hende, men ser ind  i hendes øjne.

Jeg kigger ned ad mig selv og ser de brune pletter på min hættetrøje og mine bukser. Duften af kaffe fylder mine næsebor med en varm damp. Hun bliver ved med at undskylde. Jeg rejser mig og afbryder hende: "Det er okay. Jeg klarer mig." Hun kigger op på mig. "Det var ikke din skyld - Jeg skulle bare have set mig for." Jeg siger det stille og roligt. Hun åbner munden igen for at sige noget, men jeg snakker videre. "Her lad mig hjælpe dig." Jeg rækker ud efter koppen der er halvt tom nu. Hun tager den og et lille "Tak" klemmer sig ud mellem hendes læber.

Jeg smiler og vender mig om...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...