One Direction - Story 1

Dette er en historie der vil omhandle det britiske/irske boyband "One Direction". Jeg har haft få tanker om denne historie så jeg vil prøve mig frem og finde på ting hen ad vejen.

13Likes
8Kommentarer
2075Visninger
AA

3. Kan du give mig dit nummer?

Louis' synsvinkel:

"Hov, vent! Jeg vil altså gerne betale for dit tøj." Jeg vender mig om mod pigen. Jeg må ikke blive genkendt. Hvad skal jeg gøre? Det her er kørt for langt ud. Jeg begynder at snakke: "Det er ligemeget. Det var ikke så dyrt alligevel." Men allerede der laver jeg en fejl. Jeg skulle ikke have været høflig. Bare tage betalingen. Jeg burde sige en billigere pris og tage pengene, for nu opdager hun noget. "Dine bukser nok til omkring... 2.000 kroner og en hættetrøje, der helt klart koster minimum 3.000. Det er ikke ligemeget!" Hun har ret. Mit tøj kunne godt komme op på de 6.-7.000 kroner. Jeg smiler: "Det vidste jeg ikke... Je-jeg har været i en genbrugsbutik. Der kostede det kostede kun et par hundrede. Det er ligemeget." Hun vender øjne. Jeg lægger mærke til dem igen. De skinner. En dyb grøn farve stråler fra dem. De fanger mig. Hun snakker videre men jeg hører hende ikke. "Kan du ikke give mig dit nummer?" Det bryder mit fokus på hendes øjne. Jeg aner ikke hvad hun snakker om. "Så kan jeg ringe til dig. Jeg kan overfører nogle penge eller noget... Please!" Jeg blinker et par gange. Min mund åbner, men der kommer ikke en lyd ud. "Øhm, jo... Tja... Jeg ved ikke lige." En anden pige kalder efter hende. Hun vender sig om og råber utålmodigt tilbage: "Vent lidt! Jeg skal lige ordne det her!" Så kigger hun bedennde på mig igen. "Skynd dig lidt. Jeg lover at jeg sletter dit nummer bagefter. Please..." Hun tager sin telefon frem. Jeg klør mig i hårbunden. Jeg kan se Paul gå ind i bygningen efter Liam. Niall, Zayn og Harry har rejst sig og kigger spørgende på mig. Jeg holder en hånd op bag min ryg for at stoppe dem. Jeg kan altså godt klare mig. Jeg siger mit nummer og hun skriver det på sin mobil. Jeg prøver igen at gå, da hun stopper mig og spørger: "Hvad hedder du?" Panikken breder sig i mit hoved. Jeg kan ikke blive ved med det her. "Hv-hvor-hvorfor spørger du?" Hun vender mobilen om og viser mig skærmen. "Ny kontakt... Nårh ja! Det' rigtigt. Øhm, Jeg hedder... mmh... H-harry." Hun skriver færdigt, smiler og svarer kort: "Tak."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...