One Direction - Story 1

Dette er en historie der vil omhandle det britiske/irske boyband "One Direction". Jeg har haft få tanker om denne historie så jeg vil prøve mig frem og finde på ting hen ad vejen.

13Likes
8Kommentarer
2093Visninger
AA

5. Harrys tanker

Zayns synsvinkel:

Jeg vågner ved en lyd fra køkkenet. Det er nok en af drengene, der er stået tidligt op. Jeg strækker armen ud og vender mit vækkeur på det lille bord ved siden af min seng. Klokken er omkring 8. Jeg sætter mig op i sengen og gnider mine øjne. Skænderiet fra i går kører stadig i mit hoved. Jeg håber Harry er blødt lidt op i dag. Han tog det ret hårdt med Louis, men for ham er Louis den sjove, men ansvarlige. Harry ser nok op til ham - og efter sådan en bommert...

Jeg trækker en T-shirt over hovedet og rejser mig fra sengen. Der kommer flere lyde fra køkkenet. Jeg går derud og opdager Harry og Niall stå og rydde hele køleskabet for mad. "Hov! Zayn... Vi var bare lidt morgensultne," siger Harry. Niall peger på Harry og udbryder med munden fuld af brød, og det der ligner salsa: "Harry fik mig til det! Han sagde han var sulten og sådan noget." Harry ignorerer ham og kigger videre i køleskabet. Jeg ved godt at Niall, næsten hver morgen, går ned i køkkenet inden morgenmaden og spiser en snack. "Skal jeg lave noget morgenmad til jer?" spørger jeg. Det fanger Harrys opmærksomhed, og han stikker hovedet ud fra køleskabet. Man kan se i hans ansigt, at han ikke har det godt. Han har sikkert ikke sovet længe. "Bare sæt jer ned. Så laver jeg noget æggekage." Harry smiler taknemmeligt og Nialls ansigt lyser op, som om jeg lige har reddet hans liv. Jeg finder en pande og nogle æg frem og begynder.

 

Harrys synsvinkel:

Duften spreder sig i mine næsebor, og min mund løber i vand. Jeg har ikke fået mad siden morgenmaden i går, men jeg vil ikke se Louis. Jeg forstår bare ikke hvordan han kan... kan gøre sådan noget. Han fik den største skideballe, jeg nogensinde har set, af Paul. Han kan bare ikke være det bekendt. Det er ham, der hakker på os andre, efter vi laver en fejl med nogle fans eller noget andet. Zayn stiller to tallerkener foran mig og Niall og giver os et stykke æggekage. Jeg tager den ene bid efter den anden og tygger dem grådigt. Selv Niall må synes jeg spiser uden manere. Men jeg er ligeglad lige nu. Jeg vil bare hurtigst muligt ud af døren og væk fra Louis. Jeg vil egentlig gerne snakke med ham, men jeg har også lyst til at være sur på ham. Jeg vil ikke komme løbende tilbage til ham og sige undskyld og bede ham om at tilgive mig for alt muligt. Det skal han gøre. Det er ham, der skal være ked af det. Det tror jeg da i hvert fald...

 

Louis' synsvinkel:

Jeg løber på stranden. Harry er foran mig. Jeg råber efter ham, men han kan ikke hører mig. Løber bare videre. Liam står i vandet og græder. Jeg ved godt hvad, der er galt med ham, men jeg følger stadig efter Harry. Pludselig bliver sandet under mine fødder til fliser og Harry forsvinder. Pigen kommer frem. Hun står med et papir i hånden. Det er mit papir. Hun har taget det fra mig. Jeg kigger på hende og får øje på hendes øjne. Nu er alt grønt. Papiret flyver væk i små stykker, men jeg griber et af stykkerne. Hun begynder at græde. De grønne omgivelser bliver blanke og ligner glas. Papiret skær i hånden på mig og jeg skriger. Jeg begynder langsomt at drukne. Hendes tårer fylder hele rummet - men hvornår blev det til et rum? Det kolde vand trækker mig ned og Liam dukker op igen. Men nu smiler han. Min krop bruser. Jeg har ikke mere luft tilbage. Jeg bliver nød til at give slip. Jeg skriger det sidste ud, men der kommer kun små bobler ud af munden på mig.

Mine øjne åbner sig, og jeg ser loftet af mit værelse igen. Mit åndedræt er hurtigt, og jeg sveder over det hele. Jeg trækker dynen væk og ligger og stirrer i loftet i nogle minutter. Jeg husker svagt min drøm, men jo mere jeg prøver at få den tilbage, jo mere forsvinder den. Jeg rejser mig op fra sengen og tager en overtrøje på. Lyset strømmer ind fra det store vindue, og jeg skærme mine øjne med hånden. Lyset ætser dem nærmest.

I køkkenet sidder Liam og Zayn og spiser. Niall sidder i sofaen i stuen og ser fjernsyn. Harry er her ikke. "Hej Louis. Så er du endelig stået op?" spørger Zayn med et friskt smil. Jeg ved, jeg ser sur ud, men jeg har ikke lyst til at smile, så Zayns mund vender sig lige så stille nedad igen. Jeg åbner munden for at spørge til Harry, men Niall kommer mig i forekøbet: "Harry er taget i byen. Han trængte til en dag ude." Jeg kigger væk. Jeg ved godt hvorfor Harry ikke er her. Han gider ikke se på mig. Ikke længere...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...