One Direction - Story 1

Dette er en historie der vil omhandle det britiske/irske boyband "One Direction". Jeg har haft få tanker om denne historie så jeg vil prøve mig frem og finde på ting hen ad vejen.

13Likes
8Kommentarer
2106Visninger
AA

11. Et nyt telefonnummer

 

Amy’s synsvinkel:

”Hvor fanden har du været?” råber Caroline. Robin kommer løbende ned ad trappen i en flaskegrøn, lårkort kjole. ”Wow! Hvor er du fiiiin…!” hviner jeg, mens jeg hopper og klapper. Det bliver så fedt. Bare os piger - i byen og have det SJOVT! ”Når? Så man bliver rigtig ignoreret eller hva’?” spørger Caroline skuffet. Jeg giver hende et kram og hun smiler bredt til mig. Hihi… så er hun glad igen.

Vi prøver omkring 1000 kjoler. Robin tager den grønne på, Caroline har selvfølgelig stadig ikke valgt, og jeg tager min røde kjole på. Den er SÅ flot! ”Så kører vi,” råber Robin ude fra haven. Klokken er blevet mange - omkring 21! OMG! Vi kommer da alt for sent hjem. Jeg skal altså nå ret meget i morgen… Caroline kigger spørgende på mig. ”Rolig nu tøs, bare nyd nuet.” Jeg smiler og nikker. Hun har ret. Jeg skal ud og feste!

”Floorless?” Hvad fanden er det? Hvor er ”Day65” blevet af? Vi er altid på ”Day65” når vi er i byen, men den er her ikke. Nu er der en eller anden mærkelig klub der hedder ”Floorless”. WTF!? ”Hvad er der sket?” spørger jeg. Robin og Caroline ryster på skuldrene. Vi går hen til dørmanden. ”Undskyld?” spørger Caroline stille, ”hvad er der sket med ”Day65”?” Han kigger på os, som om vi er dumme. ”Har i ikke hørt det? Ejeren blev anholdt for narkohandel og noget andet. Han måtte sælge stedet for at betale bøderne.” HVAD? Darren? Jeg kan ikke tro det. Darren ejer… eller EJEDE ”Day65”. Han var altid så sød… Jeg kan slet ikke tro at han har været med til sådan noget lort.

”Vil i ind?” spørger dørmanden. Caroline kigger på os - vi nikker til hende og går ind. Wow! Her er blevet sååå flot! Der er ret mange mennesker herinde, og musikken er VILDT høj. Robin giver mig en albue i siden og peger hen mod baren. ”Åh, Amy - er han ikke sød?” Der sidder en mega lækker mand. Han har brunt hår, en smule skæg, et jakkesæt og drink i hånden. Han er da lige noget for mig. Jeg smiler til Robin, retter på min kjole og går med hurtige skridt hen imod ham. Pludselig går der en eller anden pige lige ind foran mig og sætter sig på stolen ved siden af ham. Lort! Jeg stopper op. Hvad gør jeg så? Jeg vender mig om. Hvad gør jeg? Hvad gør jeg? Jeg ender med, at stille mig op ad en søjle, mens jeg lader som om, jeg kigger på lysene fra loftet. De blænder mine øjne, men mine ører er åbne og lytter til konversationen bag mig. Pludselig går pigen forbi mig med et vredt ansigtsudtryk. Yes! Han droppede hende! Men vil han så også droppe mig? Hvad nu hvis han allerede har en kæreste? Årh! det har han sikkert…

”Hey,” lyder det bag mig. Det giver et sæt i mig og jeg hopper næsten af overraskelse. Han står lige bag mig. Jeg vender mig langsomt, mens jeg tager en dyb indånding - hvilket ikke er så klogt, fordi jeg nu står med oppustede kinder foran en lækker fyr, jeg prøver på at score… Fuck.

”Hva’…?” spørger han. Jeg får endelig pustet ud og siger: ”Hej.” Han smiler, og jeg mærker mit ansigt bliver varmt. Min mave vrider sig - som om den prøver at flygte. ”Robert,” siger han og rækker en hånd frem. ”Amy,” svarer jeg. ”Kan jeg byde på en drink?” spørger han. Han virker så selvsikker. Så afslappet. Vi sætter os i baren og bestiller. Lige så stille begynder vi at snakke. GUD, hvor er han sød! Han er bare perfekt. Han studerer Jura og har en lejlighed i det London centrum. Og så er han gude-lækker! Mums!

Jeg kan pludselig høre nogen kalde på mig: ”Amy?” Der bliver sat et nyt DANCE-nummer på. Dj’en siger noget i mikrofonen. Jeg kan se Roberts mund bevæge sig, men jeg kan ikke høre noget af det han siger. Musikken er for høj. ”AMY!” lyder det igen. Robin kommer masende igennem folkemængden på dansegulvet. ”Hvad sker der?” råber jeg for at overdøve bassen i musikken. Det runger helt ned i min mave. Som om luften bliver kastet rundt i lungerne. ”Caroline har det dårligt,” forklarer hun, ”vi bliver nød til at tage hjem.” Jeg kan se Robin hive en foroverbøjet person efter sig. Caroline retter sig op, og hendes udtværede mascara, blege hud og uglede hår siger alt. Hun har det VIRKELIG dårligt! ”Jeg drejer hovedet og møder et par mørkebrune hvalpeøjne. Robert… ”Undskyld, jeg bliver altså nød til at gå,” forklarer jeg, ”det er min veninde - hun har det ikke så godt. Jeg er virkelig ked af det…” Jeg rejser mig, tager min pung og betaler for mine drinks. Pludselig er der en der tager min hånd. Varmen spreder sig i min arm. Mit hjerte banker hurtigt. MEGA hurtigt! ”Her er mit nummer. Ring til mig,” hvisker han, højst 2 centimeter fra mit øre. Og så kan jeg mærke hans varme læber mod min kind. Jeg Kan ikke holde smilet tilbage. Mine kinder er sikkert knald-røde. Jeg kan høre et lille ’Årh’ fra Robin, inden han langsomt fjerner sine læber fra min brændvarme kind. Han slipper min hånd og efterlader et lille stykke papir i den. Han smiler til mig, mens jeg lader mig blive skubbet af sted over dansegulvet, ud af døren og ind i en taxa. Først da jeg hører Carolines bræklyde, forsvinder smilet. Jeg nulrer papiret, han gav mig, mellem to fingre.

Hans telefonnummer…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...