One Direction - Story 1

Dette er en historie der vil omhandle det britiske/irske boyband "One Direction". Jeg har haft få tanker om denne historie så jeg vil prøve mig frem og finde på ting hen ad vejen.

13Likes
8Kommentarer
2076Visninger
AA

8. Er der nogen, der har ringet?

Louis' synsvinkel:

Harry falder sammen igen med armen hængende ud over sofaen. "Er der noget galt?" spørger Amy, "skal det være et andet tidspunkt, en anden dag? Altså det er fint med mig." Hun lyder nervøs. Jeg glor stadig på Harry og får stille tårer i øjnene. Jeg har lyst til at vække ham og tilgive ham, men Amys stemme hænger i mine ører. Jeg fremstammer noget der lyder som "Fint". "Ved springvandet? Du ved godt hvor det er ikke?" spørger hun. Jeg nikker, men opdager at hun ikke kan se mig. Et hurtigt: "Ja, vi ses!", og jeg lægger på.

Jeg lægger hastigt telefonen tilbage og bøjer mig ned til Harry. Han sover stadig. Mon han virkerlig mente det? Pludselig åbner døren, og jeg får et chok, da Niall, Zayn og Liam kommer grinende ind til os. Jeg rejser mig hurtigt op og vender ryggen til Harry.

"Yeah! Mine chicken wings," råber Niall, da han får øje på "Nando's"-pakken på køkkenbordet. Liam tysser på ham med et vredt blik. "Harry sover," hvisker Zayn, der har sat sig over ved siden af mig. Niall går hurtigt hen til Harry og hvisker i hans øre: "Tak Harry!" Han går grinende ind i køkkenet og åbner posen.

"Hvordan gik det?" spørger jeg og rømmer mig. Zayn sidder træt i lænestolen vi købte for en uge siden. Den er allerede slidt halvt op på armlænene. "Niall fik en burger på McDonalds og spiser alligevel... Det er vildt," siger Zayn med et træt smil. Jeg griner lidt. Liam spørger lidt nervøst: "E-er der nogen, der har rin... ringet? Sådan, mens jeg..øhm... Vi var væk." Først nu kommer jeg i tanke om opkaldet fra filminstruktøren. Så det er altså sandt? Vil Liam virkelig være en skuespiller? Jeg skal selvfølgelig ikke bestemme over ham, men... Bare, men! Det kan han da ikke. Ikke når han er en del af One Direction. Vel?

"Der var en, der ringede. Og jeg skulle give dig en besked fra HAM..." svarer jeg med en overdrevet foragt i stemmen. Liam glor overrasket og målløs på mig. Han blinker og spørger smilende: "Louis, kan vi ikke lige snakke sammen? Herinde?" Smilet falmer lidt i mundvigene og han går hen mod døren. Jeg kan mærke, de andres blikke hvile tungt på mig og Liam. Jeg følger efter ham ind på hans værelse.

Liam lukker døren bag os, og jeg når ikke at få sagt et ord før han står bedende foran mig og hvisker halvt, for at de andre ikke kan høre det: "Jeg er sååå, sååå ked af det... Jeg ville have sagt det til jer, men jeg var bare så bange for at i ville blive sure eller kede af det eller skuffede eller! Eller..." Han stopper. Hans øjne er blanke af tårer. Jeg må sige et eller andet. "Vi ville sgu da ikke blive sure på dig. Det er dit liv. Og vi ville i hvert fald ikke blive skuffede. Det kunne da være vildt hvis du kom med i en film. Vi vil bakke dig 100 procent op." Han kigger ned i gulvet. Jeg kan høre hans vejrtrækning blive hurtig. "Jeg ville bare... bare gerne se h-hvordan det vi-ville gå. H-hvis det nu ikke b-bliver til n-n-noget, så... Så var det jo ikke sket!" Han snøfter, og tårene triller ned af kinderne på ham, mens han fremstammer ordene.

Jeg lægger en hånd på hans skulder, mens vi sætter os. Hulkene kommer som små hop, og han begraver sit ansigt i min trøje. Jeg aer ham på ryggen. Stille og roligt. Mine øjne bliver våde. Jeg kan ikke klare at se Liam så ked af det og så usikker. Han plejer altid at være selvsikker og opmuntrende, når vi andre er kede af det, men det er helt omvendt.

Pludselig dukker Zayns hoved frem fra døren: "Hvad sker der?" Liam kigger op med røde hævede øjne. "Hvad?! Liam? Er du okay?" Zayn sætter sig på den anden side af Liam, og tager over for mig. Jeg giver Zayn et blik og går ud af døren. Niall sidder på kanten af sofaen og piller drilsk ved Harrys hår. "Prøv at putte noget i det," siger jeg til ham, "måske noget voks eller bare vand så det bliver glat. Hold kæft, han bliver sur, men det er jo det sjove." Niall fniser, giver mig en "thumbs up" og lunter ud på badeværelset. Zayn kommer ud. "Det her skal vi lige snakke om en anden dag," siger han og peger mod døren bag ham. Jeg nikker og tager mine sko på. Kl. 17... Amy... Springvandet... Godt!

Jeg kigger en sidste gang tilbage og ser Niall, der stopper op med en hånd fyldt med hårvoks over Harrys hår, fordi Zayn råber: "Niall, STOP!" Niall kigger bedende over på mig og begynder på undskyldningerne: "Men Louis sagde jeg skulle. Zayn, tro mig!" Zayn fanger mit blik og når at åbne munden, da jeg vinker og smækker døren efter mig. Jeg kigger på mit ur, mens jeg løber ned ad trappen. Klokken er 16:47...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...