One Direction - Story 1

Dette er en historie der vil omhandle det britiske/irske boyband "One Direction". Jeg har haft få tanker om denne historie så jeg vil prøve mig frem og finde på ting hen ad vejen.

13Likes
8Kommentarer
2168Visninger
AA

1. Ikke skabe opmærksomhed

Louis' synsvinkel:

"Husk nu drenge! Ikke skabe opmærksomhed."

Paul går foran os med sine mørke solbriller på. Vi går efter ham med solbriller, hatte og hætter der dækker vores ansigter. Paul fortæller os om hvor vigtigt det er at ingen opdager os, fordi vi skal skynde os til studiet. "I har prøvet det før, og det er kun mislykkedes få gange. Bare gå rundt som om i ikke skjuler noget, og hæng jer ikke for meget bag mig. Det ville virke opsigtsvækkende."

Min grå hættetrøje er varm i sommerens hede. Jeg er allerede begyndt at svede. Jeg ville ønske jeg kunne tage den af, men det dur ikke. Så snart en fan lægger mærke til os, kan vi ikke slippe væk. Heldigvis fik vi lov til at slippe for bilen. Den ville også skabe mere opmærksomhed. Jeg kan høre mit åndedræt blive hurtigere. "Louis, er du okay?" Harry hiver ned i sine solbriller og kigger op på mig. Jeg stikker ham et smil og svarer: "Jeg har det fint. Det er bare lidt varmt." Jeg løfter min trøje lidt så den kolde luft trænger ind til min mave. Min vejrtrækning bliver roligere. Jeg skimter efter de små butikker, der ligger hen ad gaden. Det ser ud som om det lykkedes at slippe af sted med at gemme os. Gaderne i London er som de plejer. 

Efter et kvarters tid stopper Liam op. "Paul, jeg skal lige ordne det-der-du-ved-nok. Det tager kun fem minutter." Paul nikker og Liam løber ind i en høj, mørkegrå bygning. "Hvad skulle han? Hvad har han gang i? Vi er på vej til studiet lige nu!" råber Zayn. Paul kigger advarende op på ham: "Shhhhhy! Jeg har aftalt det med ham. Det er okay, vi er alligevel tidligt på den." Niall går lidt rundt og kigger. "Kan vi ikke sætte os over til det springvand derover?" Han peger på et stort, hvidt springvand med flotte udskæringer, der forestiller heste, der spurter afsted. "Vi kan bare skrive til Liam at vi har sat os der." Paul kigger skiftevis på Niall, så Zayn, så Harry, så mig, så Niall og så Zayn igen. Endelig komme de tre fantastiske ord ud af munden på ham, som fortæller at vi har fået vores vilje: "Opfør jer ordentligt!"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...