Krimi novelle

Maria er 16 år og hader sit live.
Men der er et sted hvor hun føler sig tryg og godt tilpas.
Det er et gammel sammen faldet hus der ligger midt inde i en skov.
Men en dag da hun løber der ud er hun ikke alene.
En skiggelse er fulgt efter hende og det hele ender i et stort kaos.

(Det er min første novelle herinde O.o)

2Likes
3Kommentarer
9529Visninger

1. Krimi Novelle

 

 

Krimi Novelle

 

Maria stod inde i det store gamle hus' gang. Gennemblødt og træt. Hun lænede sig tungt ind mod den gamle egetræs dør og kiggede ud af det ene af de aflange vinduer, der sad på hver side af døren. Haven lå henlagt i mørke, og regnen piskede mod det mørke visende græs. Månen var gledet ind bag en flok skyer, der stille sejlede hen over himlen. De gamle spøgelses agtige træer stod og svajede stille i vinden. De så så gamle ud, at hvis der bare kom lidt mere vind, var hun sikker på, at de ville gå under. Men selvom det hele så så gammelt og forladt ud – som hun ikke havde noget imod – var det det eneste sted, hvor hun følte sig tryg og sikker. Det her var hendes sted, og her kunne hun altid være alene. En stor sort skikkelse bevægede sig hurtigt og stilfuldt hen mod egetræs døren, hvor Maria stod. Hun mærkede langsomt panikken komme krybende op ad ryggen på hende. ”Shit” hviskede hun stille ud i luften. ”Hvad vil hun nu?!” Hun kiggede sig desperat om efter et gemme sted. At snakke med hende var, det hun mindst ville lige nu. Og hun havde også på fornemmelsen, at hun ikke ville snakke men noget langt værre. Der. En stor gammel kiste med mørke brunt maling, som var ved at skalle af, stod i den anden ende af gangen. Perfekt. Hun listede hurtigt over til den og gled langsomt ned bag den. Hun havde kun lige akkurat sat sig til rette, da hun hørte den gamle egetræs dør knirke, og så derefter langsomt glide op. Maria skyndte sig at dykke hovedet endnu mere en hun havde i forvejen, for at være sikker på at hun ikke kunne se hende. Men selvom Maria ikke kunne se hende, kunne hun jo stadig høre hende. Hendes høje stilet-støvler gav genlyd i hele huset. Hun kunne høre, at hun passerede tæt forbi kisten, hvor Maria sad. Maria bed sig kraftigt i læben for ikke at komme til at skrige højt om hjælp. Hun begyndte at kunne smage blod i munden. Pis Pis Pis. Nu ville hendes mor både flippe ud over, at hun var stukket af ,men også over at hun havde bidt hul i hendes læbe. Fuck det. Hun havde nok at rode med i forvejen. En dør til højre for hende smækkede, og lyden af stilet-støvler forsvandt. Hun rejste sig langsomt fra sit gemmested, mens hun sørgede for ikke at lave en lyd. Nu galt det bare om at komme væk. Hun så sig om. At tage hoveddøren var for usikker. Den ville knirke for meget, og så ville hun blive opdaget. Så var der døren, som de høje stilet-støvler var gået ind af. Never. Hun ville bare gå lige i døden, hvis hun gik ind af den. Så var der kun en mulighed tilbage. En trappe der stod næsten ved siden af den gamle egetræs dør. Hun listede sig hurtigt og lydlåst over til den. Den førte op til en lille dør- ligesom alle de andre døre i huset var- den her havde bare nogle flotte cirklede udskæringer. Men også mærkelige. Hun listede hurtigt op af trappen og trykkede håndtaget ned. Døren gled op uden en enkelt lyd.

En lang gang kom til syne. Der var mindst otte døre – altså mindst fire på hver side. Pludselig kunne Maria høre stilet-støvlerne bag sig. Hun skyndte sig hen og tog i den første dør i gangen. Den gav sig også uden en lyd – ligesom den anden dør. Maria sørgede for at lukke den til igen – også uden at den gav en lyd fra sig.

Maria så sig om i værelset, eller snarere hallen. Det var et kæmpe rum med massere af flotte møbler. Hun kunne svagt ane, at møblerne var røde. Men hun var ikke helt sikker på grund af mørket. Hun kunne også svagt ane en pejs. Den var gigantisk. Den var lavet af sort marmor ligesom gulvet. Hver gang hun tog et skridt, gav det genlyd i hele rummet. Rummet var omringet af vinduer. Hun begyndte at løbe over til en af dem. Det her var en mulighed for at kunne komme væk fra huset og stilet-støvlerne. Da Maria næsten var nået hen til det vindue, der lå tættest på, gled hun. Hun knaldede hovedet ned i gulvet med et ordenligt smæld. Hun tog sig til hovedet og begyndte at jamre. Det gjorde så satans ondt, at hun ville kaste sig ud fra et tag bare for at få det til at holde op. Hun mærkede noget varmt begynde at strømme ned over hendes ansigt. Hun fjernede hænderne fra hovedet. Blod. Hendes hænder var fyldt med blod fra top til tå, og det var langsomt begyndt at løbe ned i ærmet på hende.

Maria stønnede og begyndte at famle sig vej hen til en stol – eller et eller andet, hun kunne se ovre ved vinduet – som så siddebart ud. Hendes hoved dunkede, og det begyndte at sortne for hendes øjne, og det gjorde det ikke meget bedre, for hun kunne i forvejen næsten ikke se noget for alt det blod, der løb ned over hendes øjne og spærrede udsynet. Døren, hun var kommet ind af, begyndte at ruske meget kraftigt. Maria måtte finde et sted at gemme sig, og det skulle være NU! Et gammelt skab stod tæt ved det vindue, hun havde udset sig. Hun famlede sig over til det, så hurtigt hun kunne uden af falde eller andre ting, der nemt kunne ske, når man havde en 8 cm lang flænge i hovedet, var mega bange og ik' ku' se en dyt. Hun åbnede skabet, men fortrød det straks. To vidt stående og tomme pigeøjne kom hende i måde. Hun faldt bagover og skreg, som hun aldrig havde skreget før. Pigen inde i skabet var krid hvid i ansigt og så ud, som om hun havde været død i lang tid. Hun havde også en lang flænge i halsen. Ja den var faktisk skåret halvt over. Det lignede …. nej, nej det kunne det ikke være. Hun var jo blevet fundet, eller var hun? Dørens rusken bragte hende tilbage til virkeligheden. Hun rejste sig langsomt for ikke at falde, hun var nemlig ikke helt sikker på, hun længere havde kontrol over benende. Det lykkedes hende dog at rejse sig efter et par mislykkede forsøg. Hun humpede sig stønnende vej over til vinduet ved siden af skabet. Hun fik det langsomt åbnet og fik slæbt sig op og sidde i vindueskarmen. Hun så tilbage på døren, som efterhånden var begyndt at falde af. Hun så ned på jorden under sig med det gamle gule græs. Var det det værd? Hvad havde hun at miste? Hendes liv gik af lort til, og hun havde ingen venner? Hun lænede sig langsomt ud over dens kant. Hun havde et godt greb i vindueskarmen men begyndte stille at løsne det. Først lille fingrene, så ringe fingrene, lange fingrene, pege fingrene. Hun tog en dyb indånding og gav så slip, helt slip. Maria mærkede suset af at falde gennem luften. Mærke den smøge sig om sin krop. Hørte lyden af luft der suste forbi sig. Og så blev alt sort.

Go' aften og velkommen til TV-avisen. Jeg er Laura Moon og din vært for i aften. I går aftes blev en 16 årig pige fundet i skoven ved Balslev. Hun blev fundet med en 8 cm lang flænge i hovedet, og det siges, hun enten har begået selvmord og kastede sig ud af vinduet over hende, eller også er hun blevet slået i hovedet med noget skarpt. Området, hvor hun blev fundet, er blevet spærret af, og politiet er i gang med at undersøge stedet for yderligere spor. Vi vil følge op på sagen, når politiet har fundet nogle flere spor og måske har fundet hendes morder.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...