Den Sorte Panter 15+

Historien er om Erebus, som har specielle egenskaber. Hans egenskaber vil dog først komme frem hen ad vejen, hvor han også vil møde mange forskellige og interessante personer.

3Likes
12Kommentarer
1725Visninger
AA

1. Første del af kapitel 1 - Fængslet

Mørket fyldte stille og roligt lokalet mens solen gik ned, Erebus kløede sig på ryggen og nød den smukke atmosfære der blev skabt så godt han kunne. Sollyset han kunne se kom ind fra en lille åbning på muren i den celle han sad i, som var beskidt som en kloak. Nogle gange når han sov, var han lige nødt til at smække en rotte, for at den ikke gnavede i hans ben. Mens han prøvede at nyde lyset rolige aftagen i styrke, baskede vagten, kendt som Odoriferous, på tremmerne med sit sværd og udbrød.

”Sidder du og kigger på det fri igen din hvalp?” Han smed en madskål derind, så halvdelen faldte ud til rotterne ”Tag dig dog sammen fange og indse, at dit liv er tabt. Så snart du ikke kan arbejde i minen mere vil dit blod flyde i kloaken HaHa!”

Erebus vendte sig og svarede køligt ”Det kunne være.. at det sker for dig. Du aner jo ikke en gang, hvordan man svinger et sværd. Jeg har i hvert fald hørt historier om dine såkaldte forsøg for at få pigerne..”

Odoriferous svang sit sværd hårdt mod tremmerne, så der lød et ordenligt klang og han råbte helt rød i hovedet ”Var din mund fange! Jeg håber du kan lige menuen sult, for den kan du se frem til i en dejlig uge. Hvis jeg hører så meget, som et kvæk fra dig igen, vil du måske forstå pisken!”

Oderiferous vendte sig om og travede hurtigt videre hen ad cellegangen væk fra Erebus. Erebus sad tilbage og smilte, sjældent var der mulighed for sjov, men en gang imellem kunne det ikke modstås. Erebus rørte sin mad og spiste den, selvom det lignede en skål  med råden fisk og noget andet grønligt snask. På et tidspunkt overvejede han at spise en af rotterne for at få lidt rigtig kød, men hver gang tænkte han på alt det den havde spist og hvad den var vokset af. Han kiggede på rotterne og begyndte at se sig selv løbe i fuld fart ude i skoven.  Han kunne næsten føle sine sorte poter røre jorden også springe videre i fuld fart. Tempoet blev hurtigere og hurtigere, han kunne mærke sit hjerte dunke. Pludselig vågnede han fra sin trance, ved at en i cellen ved siden af sad og stirrede på ham  fra mørket. Han kunne kun se øjene på personen, men besluttede sig for at sove. Han brugte mos og halm som pude og sov på det kolde stengulv. Først lå Erebus med halvlukkede øjne og vendte sig pludselig om, men øjenene var væk. Han lagde sig igen og faldte i søvn efter solen var gået helt ned.

Erebus vågnede ved lyden af at cellen blev åbnet, et par soldater tog ham i benene og træk ham ud af cellen ”Op med dig! Du skal ned i minen og skovle sten og arbejde.”

Den ene soldat tog fat i Erebus efter han var kommet på benene og trak ham med udenfor cellen. Den anden soldat blev og fik med andre de soldater resten af fangerne ud. Lyset fra solen blændede de fleste fanger da de trådte udenfor.Fangekælden de alle befandt sig i,  lå tæt ved byporten. Her kunne man lige skimte det flotte spir der stak op midt fra byen, Lannis, som var stedet, hvor slottet var. Fangekælden var lagt så man nemt kunne transportere fangerne ud i minerne. Fangerne blev lænket sammen i bundter af otte og hver af disse otte-mands bundter trådte op i, hver sin hestevogn. Der var nok fanger til at fylde fire hestevogne, men denne transport var dog en kort luksus. Soldaterne fra fangekælden løb i forvejen og fik hentil byporten og fik den åbnet. Alle fanger var kommet op i hestevognene og de kørte afsted med det samme og man kunne høre mudderet under vognene sjaske ud til siderne. De blev kørt ud gennem den kæmpemæssige port, hvor en ti meter høj kæmpe ville kunne passere. Det tog normalt noget tid at komme til minen, lige tilpas tid til at vågne lidt. Erebus nød landskabet forme sig foran sine øjne, de var nået til at være på siden af klippen, hvor minen lå. Det gav en utrolig udsigt over skoven foran Lannis, man kunne se, hvordan skoven blev tykkere og tykkere jo længere væk fra byen man kom. Lannis lå beskyttet af tre stejle bjerge, i byens ryg. Det var en pragtig mur og noget fantastisk bygningsværk der var i Lannis, hvilket lokkede mange rejsende til. Men insekter som den grønne hejrer smed i vandet, var ikke ment til andres nydelse. Når en fisk snuppede insekten snuppede den grønne hejre fisken. Ind imellem skovens tykke træer kunne man også skue en helt blank sø, hvor der plejede at strømme vand ned i fra bjergene, men for nogle år siden stoppede det pludseligt. De nåede minen, vis skakt til undergrunden var stejl og efterhånden også lang. Erebus kiggede rundt på de andre fanger, hver af dem var bare endnu en tyv, morder eller en der gik imod velstanden i Lannis. Han fik øje på en fyr, mens de gik igennem mineskakten i ottemands rækker, som hed Viaton. Soldaterne satte fakler op hen ad skakten, så man kunne se vægene glitre af sølv. Viaton var blegere og renere end de andre fanger, endda renere end vagterne var, selvom det ikke krævede så meget arbejde. Han havde været i fængslet i længere tid end Erebus og alle kendte ham. Erebus ville gerne have fat i noget fra ham, men for at gøre det skulle han bruge sine evner.

De nåede enden af skakten og Serganten Rumore råbte af fulde lunger ”Stop! Saml jeres hakke op og kom i gang med arbejdet! Hvis I ikke har samlet mindst ni kurve fulde af sølvklumber, kan I se frem til en dejlig velkomst ceromoni når vi kommer hjem.”

I mine skakten havde de sat tremme gittre op, for at fanger skulle kunne gå mere eller mindre frie rundt for at optimere deres arbejdsevne. Soldaterne gik dog ind imellem dem og holdte øje med dem, den eneste der havde en nøgle til døren var Rumore, som gik uden for tremmerne. Erebus samlede en hakke op og gik hen ved siden af Viaton og begyndte at hakke løs. Efter han selv havde løsnet nok sølvklumber til en tredjedel af en kurv, stillede han sin hakke op ad væggen. Viaton kiggede kort bagud og hakkede derefter videre. Erebus gik forbi ham på vej hen til en tønde med vand, men lige da han passerede Viaton blev hans hånd grebet.

”Hvis du har tænkt dig at stjæle tyv. Så find dig et andet offer.” Viaton vendte sig om og kiggede på Erebus, vis øjne var frosset. Erebus lå på jorden med en hævet kind, Viaton havde givet ham en skarp højre. Straks gik Viaton tilbage til arbejdet, mens Erebus blev liggende. Han havde håbet at kunne få fat på noget af værdi hos Viaton, men nu var hans chance spildt. For at skylle munden tog Erebus noget vand fra tønden, med en stor suppe lignede træske, som var i tønden. Vandet var ikke helt rent, men det var bedre end ingenting.

En kvinde med mørkt hår kom hen til ham ”Det var noget af et slag du fik dig der var?” sagde Nyx, Erebus svarede hårdt ”Hvad vil du kvinde. Du ved udemærket godt at hvis soldaterne ser os får vi begge slag med pisken.” ”Jeg ville bare sige, hvis det er noget specielt du er efter kan jeg måske hjælpe.” sagde hun med et glimt i øjet. Erebus så igennem hendes facade ”Alle ved intet er gratis, hvad pønser du på houra?”   ”Lad os bare sige, at jeg er ude på at hjælpe os begg..”

En soldat smækkede Nyx i hovedet med bagsiden af sin hånd ”Kom i gang slaver ellers skal jeg sørge for noget andet i kan give jer til.”

Nyx blødte, men rejste sig hurtigt og skyndte sig hen for at fortsætte sit arbejde. Erebus skulede kort på vagten, men fortsatte derefter hen og hakkede videre. Kvindens forslag lød til at være brugbart for ham, men han besluttede i stedet at skaffe det han havde brug for, andre steder fra. Efter lange tider med hakkeri havde de fyldt alle ni kurve og lidt til. Inden de blev lænket sammen gik Erebus over til en mand, som gik under navnet Meri Bæstet. Meri var en stor mand mindst en halv armlængde højere end Erebus. Ud over det var Meri en gammel sømand, som var blevet smidt i fængslet for smugleri.

Erebus indledte ”Store Meri! Du ser ud som alverdens bæst i dag!” ”Hvad vil du mørke hund?” Erebus ændrede sit tonefald til meget lavt ”Du har vel en ide om, hvor man kan skaffe noget cannabis, vel?” ”Du ved udemærket jeg gør hund. Så hvorfor spørge så dumt.” ”Hvad kan jeg gøre for at få fingre i lidt?” Meri stod betænktsomt og svarede, mens hans øjne lyste skarpt ”Giv mig dine støvler og dit bælte. Så kan du få hvad der svarer til en håndfuld.” ” Du kan få mit bælte, men i stedet for mine støvler kan du få dette..” Erebus tog et lille modelskib op ad lommen. Skibet havde han brugt de sidste tre måneder på at lave, men det var det værd i forhold til hans mål. Meri smilte bredt og accepterede byttehandlen. Han gav ham hånden og de byttede ubemærket posen med cannabis for skibet. Erebus tog derefter sit bælte af og gav ham det. De gik begge herefter ind i deres geled. På hjemturen sad Erebus i sine egne tanker og tænkte på sin drøm. Vinden der hvivlede rundt om hans mørke krop og hans poter, der bevægede sig med ynde og hast.

Da de ankom til Lannis fik soldaterne hurtigt smidt fangerne ind i fængslet igen. Erebus var sulten og begyndte nu stærkt at fortryde den fornærmelse som han gav Odoriferous. Hans mave knurrede, men han prøvede at ignorere den ved at ligge sig ned og prøve at sove. Lokalet blev langsomt mørkere og han kunne lugte stanken fra aftensmaden, men det var dog stadig mad. Han kiggede sultent på en rotte som passerede ham. Lige pludselig kunne han se de samme øjne som havde stirret på ham sidste nat og udbrød ”Hvem der? Giv dig til kende” ”Hvem tror du din houra? Det er virkeligt for dårligt at du ikke engang kender dine naboer.” ”Men hvorfor skulle jeg også det” Da genkendte pludselig stemmen. ”Du er da den pige der fik en af vagtens baghånd!  Sig mig dit navn.” ”Jeg er ingen pige, men mit navn er Nyx. Jeg hørte din samtale med Oderiferous forleden.. Du er sku ikke den skarpeste kniv i skuffen. En hver anden ville have ladet være og i det mindste få noget mad så han kunne beholde lidt af sin styrke.” Sagde hun skarpt. Erebus grinte ”Jeg er ikke en hver anden og det var det hele værd, selvom sulten trænger sig lidt på. Så længde jeg kan tænke og gå er de..” Nyx smed et stykke brød i hovedet på ham ”Spis.. Du må få lidt af min mad, så jeg ikke behøves at se dig kigge efter de stakkels rotter.” Erebus kiggede forundret, men begyndte at æde med det samme. Han ømede sig lidt på grund af sin hævede kind og kiggede op et par gange og undrede sig over hendes rolige blik. Ingen var venlige uden grund, det husker han altid.

I femten års alderen havde han lært det på den hårde måde. En smuk pige i hans landsby havde været rigtig flink mod ham en overgang og han stolede efterhånden mere og mere på hende. En dag lokkede hun ham til at stjæle nogle æble, hvilket bare var en start. Før han viste af det havde han stjålet fra syv mennesker, for at tilfredsstille hende. Han kom i fedtefadet til sidst og siden da var hans tillid til andre kun gået ned ad bakke.

Erebus opdagede at han ikke havde sagt hvad han hed ”Mit navn er Erebus og jeg er taknemlig for maden som du gav mig, men hvad er det du vil opnå ved at være flink mod mig?” ”Jeg har bare en fornemmelse af at der snart kommer til at ske noget og det vil jeg ikke gå glip af..”

Erebus nikkede og lagde sig ned. Der var en masse tanker der for igennem hovedet på ham, selvom Nyx helt klart var ude efter noget så kunne han ikke slå hende ud af hovedet. Inde i minen havde han også været forbløffet over en så smuk pige var i et fængsel som dette. Denne gang faldt han hurtigt i søvn.

Som en fast rutine blev Erebus slæbt ud af cellen af en soldat. Fangerne blev læsset op på hestevognene og de tog af sted til minen. Erebus havde hørt soldaterne snakke om at der snart var helligdagen den mørke nat. Helligdagen gik ud på at fejre den korteste dag, mens man skulle hygge sig foran et bål og spise med hele byen. Det plejede at være helstegt pattegris med masser mjød og tilbehør. Den dag ville alle vagterne gerne have fri og der ville højst sandsynligt være kun en eller to vagter tilbage i fængslet. Erebus havde noget der skulle nås, men det skulle virke det han ville ellers var det tabt.

Inde i fængslet råbte Sergenten ”I var heldige at nå det i går, men for at skabe lidt konkurrence, så den der selv skaffer mindst i dag får tre pisk! Vi har jo brug for lidt underholdning Haha!”

Sergenten havde altid været en tyran og magtmisbruger. Den eneste grund til at han arbejdede i minerne var for at have magt. Erebus væmmedes ved sådanne mennesker. Det fik ham til at tænke på historien han havde fået fortalt om Viaton.

Alle sagde, at Viaton var en fyr, som var uskyldig dømt. Men han har taget sin fængsels dom til sig, for ikke at miste sig selv. En gang var han til at sætte en af de større noble menneskers forretning ud af spil. De begge solgte fåreskind, men Viaton var en bedre forretningsmand. Så de plantede nogle beviser i hans hus i form af hans døde datter. De havde dræbt hende, så det kunne ligne han selv havde gjort det. Da Viaton var kommet hjem havde han løbet skrigende hen, samlet sin datter op og holdt hende stramt i sine arme. Der var blevet sendt soldater hen til huset, så de kunne gå ind efter han var kommet hjem. Da de kom ind var han dækket i blod. De slæbte ham derefter lige i fængsel uden en fair dom.

For at fuldføre sin plan måtte Erebus over på Viatons gode side. Viaton havde nægtet at give op og oprettede en ny forretning som kun foregik med fangerne og vagterne. Al handel inde i fængslet gik altså igennem ham i sidste ende.

Erebus gik hen ved siden af Viaton ”Du er ikke bange af dig hva'?” Erebus gik i gang med at hakke og udstødte kort ”Nej, hvis jeg var det ville jeg sikkert ikke være her nu..” Viaton grinte lidt ”Du har sku hjerte det vil jeg gi' dig” han kiggede sig over skulderen og tilbage på Erebus ”Men hvad vil du siden, du er så ihærdig? For hvis du så meget som tænker på at snyde mig eller stjæle, så kommer du ikke til at se dagens lys.” Erebus kiggede koldt på Viaton og sagde ”Du skal ikke tænke så meget på om hvad jeg kan gøre for at skade dig, men derimod på hvad jeg kan gøre for at gavne dig.”

Viaton nikkede og man kunne se en respekten for Erebus stille og roligt byggede sig op. De hakkede begge videre for ikke at falde bagud, svedet begyndte hurtigt at løbe af dem. Varmen inde i minen var altid uudholdelig, men der var ikke meget at gøre. Erebus havde hakket en halv kurv selv indtil videre og kiggede rundt. Det så i hvert fald ikke ud til at det var ham der ville få med pisken denne gang. Erebus vidste at de snart var færdige, så han besluttede sig for at snakke lidt mere med Viaton.

”Jeg ved hvad jeg gjorde sidste dag var både grumt og dumt, men jeg har et tilbud til dig. Jeg vil give dig en håndfuld cannabis for et par dirke, hvad siger du?” Viaton tænkte lidt ”Hvis du sørger for at det er dig der får piske slagene i dag, så kan vi måske tale om det. Men ellers kan jeg ikke gøre noget for dig..”

Viaton gik hen til soldaterne med sin kurv for at vise, hvor meget han havde hakket fri. Soldaterne viste ham videre i køen. Erebus stod tilbage og var irriteret over det svar han havde fået, men også det han skulle til at gøre. Med hastige skridt kom han hen til Nyx, hun vendte sig forskrækket. Han stak hende alt det han havde hakket af sølv.

”Her, tag det. Anse det som en gave.” Hun kiggede forbavset efter ham, mens han bakkede væk. Pludselig råbte Rumore ”Det er tid til at komme tilbage til fængslet. Få jeres kurve tjekket også vil vi sammen se hvem der skal straffes!”

Erebus placerede sig bagerst i køen. Der var mange foran ham og det var tydeligt at se, at hvis han ikke ville få piske slagene ville det være en kvinde.

Han kom endelig op som sidste mand ”Jae det sku ærgerligt, men jeg kunne sku ikke lige nå det. Jeg tror den lur jeg tog trak længere ud end beregnet.” Rumore kiggede på ham og grinte ”For din gode indsats i dag, vil du være så heldig at få en ekstra stor præmie. Soldat seks piske slag til fangen!” sagde han og pegede på det største brød af soldaterne.

Erebus kunne ikke lade være med at smile, det at fornærme folk som tror der er bedre end andre var for ham en nydelse. Soldaten skubbede ham hårdt hen til midten af minen, hvor han fik Erebus til at knæle. Alle fik lov til at se på og blive underholdt af showet. Soldaten prøvede først pisken af ud i luften, hvor han fik den til at lave det perfekte smæld. Erebus besluttede sig for at holde sine øjne åbne. Hans lasede trøje blev revet af og det begyndte. Der lød et højt svip, første slag sved og der løb et par dråber blod ned ad hans ryg. Selvom Erebus havde lidt under sult og hårdt arbejde, var hans muskler stadig fyldige og veltrænede. Ved andet slag kunne man se, hvordan hans muskler trækkede sig sammen. Da det fjerde slag ramte hans ryg løb der en tåre ned ad hans højre kind, men han nægtede at skrige. Slagene var færdige og han fik sin trøje smidt i hovedet.

Sergenten kom hen til ham ”Næste gang vil du måske overveje dine handlinger lidt mere fange og kende din plads. Tror du vi er blinde? Jeg kunne udemærket se at du hakkede på livet løs, hvad jeg også kunne se var at du pludselig gav det væk. Der vil blive holdt øje med dig.” Sergenten vendte sig om og råbte ”Få alle fangerne læsset op på vognene, men lad denne fange gå spændt til hestevognen, så han kan sætte et eksempel for de andre” han pegede på Erebus.

Turen hjem var ubehagelig, Erebus var nød til at småløbe for at følge med hestevognen og snublede en gang i mellem. Det værste var når sten og skarpe genstande ramte hans bare fødder. Denne gang havde han ikke mulighed for at kigge ud på skoven og nyde det, hvilket ærgrede ham meget.

Han blev kastet ind i fængselscellen. Erebus prøvede at bide smerten i sig. Over de sidste to dage havde han fået en smadret kind og en ødelagt ryg. Maden var blevet delt ud og Nyx gav ham lidt mad ”Tak for dine sølvstumper, men hvorfor gav du dem bare væk?” ”Det var bare noget, jeg var nød til.” Sagde Erebus og smaskede det mad han havde fået i sig. Han sendte Nyx et lille smil. Derefter lagde han sig om på siden og var omgående væk.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...