Opfindelsen af dumhed

Engang fandtes der ikke dumme mennesker, nu vil du sige at det er det værste gang sludder og folk har altid haft forskellige begavelser. Det er løgn, det er noget de siger for holde de dumme og de mere besværlige nede. Nu vil du modsvarer ved at sige jeg er gak, men det er jeg er sikker på jeg ikke er, for modsat et menneske, er jeg ikke af kød og blod. Jeg er en form for maskine, en Yeagril, min herres mest perfekte opfindelse. Hans eneste sande tro tjener, var mig. Modsat hans nyere Yeagrill Wislen, af kød og blod. Vi var også de eneste der overlevede det der skete, imens han flugtede, blev jeg Adriella ved min herres side, jeg er nok den eneste der kan fortælle historien til dig, om os og hvad der gik galt.

4Likes
4Kommentarer
872Visninger
AA

1. Skabelsen af den første Yeagril, Oregano.

Min herre, og mester, var i sandhed et geni, men det var hans første version af os, ikke. Af det jeg har fået at vide, var den første Yeagrill, ligesom en spilledåse, det fungerede fint, så længe nøglen var fuldt optrukket. men ligeså langsomt døde han ud, ligesom melodien fra spilledåsens indre gør, og min mester, den stakkels mand måtte genoplive Oregano igen.

Oregano var ikke god til hjælpe til i værkstedet, han var sløj i køkkenet, klodset til passe dyrene.  Min mester og hans kære søster præøvede og prøvede, men det eneste Oregano var god til gå i stå.

Rasende gik herren løs på Oregano, for fikse ham, men dets værre blev resultatet. Skuffet  og vred gik herren til køjs.

Imens forsøgte hans søster at samle stumperne af det der var Oregano. Hele natten sad hun på lergulvet og ledte efter de mindste stumper. Hendes tålmodighed og flid var nok det der reddede Oregano fra graven lidt endnu. Ikke mindst hendes gode hjerte gjorde meget. Ved daggry faldt hun sammen foran den færdige samlede Oregano, dog var han ikke vækket til live igen, men det havde gjort ingen forskel for ham, for han havde ingen hjerne eller hjerte, kun øjne, ører, næse og mund.

 

Denne dag skulle den unge sønnesøn af den lokale greve, forbi min herres gård, for den unge greve var blevet en ven.

Da de gik rundt og tjekkede staldene, markerne, overdrevet, hvor fårene var ude. De snakkede med karlene og hyrden, gåsepigen. Efter middagsmaden kom Herren i tanke om sin opfindelse. Da de gik ud i værkstedet fandt de søsteren stadig sovende, Den unge Greve som aldrig havde set den smukke unge pige før eller en Yeagril, gik løs på Oregano, for dræbe det, han troede var en dæmon. Søsteren vågnede og bad forskrækket ham om at stoppe med med ødelægge opfindelsen.

Da han opdagede at pigen var vågnet blev han så flov over sin ugerning at han tilbød en passende erstatning, men herren afslog. Han mente ikke at Oregano nogensinde blev en succes. Oregano blev en succes, som gården brændehugger, nogle gange gik det trægt, men det gik skal jeg forsikrer dig. Så sandt, jeg er en Yeagrill.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...