Du kommer for sent!

Har lige været til eksamen i dansk skriftlig fremstilling, og valgte at skrive en novelle. Opgaven lød på at skrive en novelle med en bestemt slutning, som var skrevet i forvejen (ligesom navnene John og Grise-Olsen var bestemt i forvejen)
Og her er så min opgave.
Håber i vil læse den og skrive jeres mening:)

1Likes
4Kommentarer
2442Visninger
AA

3. Skuddet

Det var så småt begyndt at blive mørkt. John vandrede rundt i de beskidte gader, uden andet formål end at vente. Gaderne blev mere og mere øde. Da klokken endelig var halv 11, begyndte John at gå ud ad den lange landevej med retning mod Grise-Olsens gård. Hans skridt var hurtige og beslutsomme. Det var blevet meget mørkt. Kun månens svage lys kastede et blegt skær på den øde landevej, og markerne omkring den.

Han drejede ned ad markvejen, og kastede et blik op på himlen. Det var næsten fuldmåne.

Luften var blevet koldere, og vinden blæste kraftigt. Den ruskede i træer og buske, og lavede høje underlige lyde.

John nåede Grise-Olsens hus. Han skulle lige til at gå ind i huset, da han så Grise-Olsen gå rundt i haven og ordne sine blomster. Han havde ikke fået øje på John. John listede tættere på. Hans ene hånd holdt om pistolen i lommen. Hans hjerte bankede voldsomt, men hans vejrtrækning var rolig og kontrolleret. Han trak langsomt pistolen op. Han tog et par beslutsomme skridt hen mod Grise-Olsen, som i det samme så op. Han stod ansigt til ansigt med den gamle mand. Grise-Olsen gik forskrækket et par skridt baglæns. John holdt pistolen direkte rettet mod mandens hjerte. Han havde magt. Det eneste han skulle gøre var at trykke på aftrækkeren.

Men John tøvede pludselig. Pludselig blev han usikker. Hvorfor gjorde han det her? Magten gjorde ham ikke længere glad. Magten gjorde ham bange. Hans hånd rystede, men han sænkede den ikke. Han måtte gennemføre det her. Måtte gøre det. For pengenes skyld, for hans mors skyld. John lukkede øjnene, og trykkede på aftrækkeren. Lyden var øredøvende i den stille nat. En voldsom skælven gik gennem hans krop. Det var ikke nogen rar fornemmelse som første gang han skød.

Efter skuddet fulgte en høj lyd af en krop, der rammer jorden. John åbnede øjnene. På jorden få meter foran ham lå Grise-Olsen. Han var slap og livløs, og blodet sivende ud af et skudsår i brystet. Hans ansigt udtrykte angst og panik.

John stirrede på ham. Han følte sig lammet i hele kroppen. Så faldt han ned på knæ på det fugtige græs. Hans skuldre begyndte at ryste ganske svagt, og varme tårer begyndte at løbe ned over hans kinder. Han kunne ikke stoppe tårerne.

John sad stille. Han kunne høre sit eget snøftende åndedræt over blæsten, der spillede en melodi i Grise-Olsens gamle piletræ. Han holdt om pistolen, men lagde den fra sig. Det var, som om den brændte. Han så en rød bil køre op ad markvejen. Den stoppede så pludseligt, at den skred ud og gled ned i grøften med forhjulene. En midaldrende kvinde steg ud og stod med hænderne for ansigtet og øjnene spilet op.

”Du kommer for sent,” sagde John og lukkede øjnene, men han troede nu ikke, at hun hørte ham.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...