Du kommer for sent!

Har lige været til eksamen i dansk skriftlig fremstilling, og valgte at skrive en novelle. Opgaven lød på at skrive en novelle med en bestemt slutning, som var skrevet i forvejen (ligesom navnene John og Grise-Olsen var bestemt i forvejen)
Og her er så min opgave.
Håber i vil læse den og skrive jeres mening:)

1Likes
4Kommentarer
2486Visninger
AA

2. Hjemmet

John åbnede den knirkende dør til det lille skur, der var hans hjem. Skuret var gammelt, og så godt som faldefærdigt. Døre og vinduer var blevet skæve og rustne, og taget var utæt flere steder.  Om vinteren trak den kolde luft ind ad store sprækker alle steder, mellem de halvmugne brædder. Om sommeren svirrede fluerne lystigt både indeni, og udenfor skuret.  Vandhanen dryppede, og de to senge, der var stablet op langs den ene væg, var tæt på at falde sammen.

Skuret stank af røg, og det lille køkkenbord var fuld af tomme flasker, dåser og overfyldte askebægere. En lille spinkel kvinde sad på en skammel ved køkkenbordet, og var ved at tømme en dåse guldøl. Hun tog et ordentligt hiv af en cigaret, hvorefter hun hostede voldsomt. John tog cigaretten ud af hånden på hende.

”Du har ikke godt af det der mor. Det gør bare din sygdom værre. Du ender sgu med at tage livet af dig selv, hvis du fortsætter på den her måde.” sagde han.

Moren så på ham med store rødsprængte øjne og begyndte at græde.

”Peter har forladt mig! Igen!” klynkede hun, og hulkede højlydt.

John tog fat om sin mor, og lagde hende over i den ene seng. Hun var efterhånden blevet så tynd, at han med lethed kunne bære hende. Om det var på grund af sygdommen, eller fordi hun levede af smøger og guldøl vidste han ikke.

 

”Så, så mor, lad være med at græde,” sagde han og strøg hende blidt over håret. ”Peter var alligevel bare et dumt svin! Lig dig nu ned og hvil dig lidt.”

”Han har forladt mig,” mumlede moren, og faldt i søvn.

Peter var hendes voldelige alkoholiker af en kæreste, som havde forladt hende mindst ti gange indenfor den seneste måned. Og i takt med at hendes sygdom var blevet værre, var hun begyndt at drikke og ryge meget mere på grund af ham.

John åbnede køleskabet, og tog de sidste dåser guldøl med sig, han ville smide dem ud så snart han kunne komme til det. Hun havde ikke godt af det.

Da John var sikker på at hans mor sov tungt, og at cigaretterne ikke var inden for rækkevidde, gik han ud igen. Han kunne ikke holde ud til at være hjemme mere end højest nødvendigt. Kunne ikke holde ud at se sin mor ligge der, så lille og ynkelig, og vide at han ikke kunne gøre noget ved det.

Han flakkede lidt rundt i den lille by. Engang havde det været en hyggelig og idyllisk lille landsby, med gamle huse og gårde, men nu fyldte fabrikken det hele, og de fleste gamle gårde var blevet revet ned. Alle ordentlige folk, med en bare nogenlunde økonomi, var for længst flyttet væk fra fabrikkens stank og os. Kun få af de gamle indbyggere holdt stadig ved, deriblandt Grise-Olsen. Gise-Olsen havde en gang været svineavler og landmand, og haft masser af dyr på gården. Det var derfor han blev kaldt Grise-Olsen, for ingen vidste hvad han rigtigt hed. Men nu var han bare en pensioneret gammel mand, der forsøgte at leve i fred og ro på sin ensomme gamle gård.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...