Du kommer for sent!

Har lige været til eksamen i dansk skriftlig fremstilling, og valgte at skrive en novelle. Opgaven lød på at skrive en novelle med en bestemt slutning, som var skrevet i forvejen (ligesom navnene John og Grise-Olsen var bestemt i forvejen)
Og her er så min opgave.
Håber i vil læse den og skrive jeres mening:)

1Likes
4Kommentarer
2448Visninger
AA

1. Pistolen

”Her!” Jesper rakte pistolen til John. John tog imod den, han havde aldrig før holdt en pistol. Det gav en underlig fornemmelse i kroppen. Det, at stå med et våben i hånden, og vide at han uden videre kunne dræbe et andet menneske bare ved at trykke på aftrækkeren og sigte, gav ham en helt særlig følelse. En følelse af magt. Han havde magt. Magten til slå folk ihjel hvis han havde lyst.

”Pas nu på, det er ikke legetøj for småbørn,” sagde Jesper med et overlegent smil, ”Og husk hvad vi aftalte. I morgen tidlig kommer vi, og så forventer vi, at du har gjort hvad du skulle, ellers får du ikke dine penge.”

John nikkede, ”I kan stole på mig,” sagde han.

Jesper kastede et sidste vurderende blik på ham, hvorefter han vendte om og gik, fulgt af resten af banden.

John stod alene tilbage på den øde grusvej. Han så på pistolen i sin hånd. Vendte og drejede det kolde metal i hånden, hvorefter han tog sigte på busken i den anden side af vejen, og skød. Det gav en høj lyd, og en lille sitren i kroppen. Et par fugle skræppede forskrækket og fløj op fra busken. Det var en rar fornemmelse.

John lagde pistolen i lommen på sin store sorte hættetrøje og begyndte at gå hjemad.

Han kunne ikke lade være med at gå ned ad den lange markvej forbi Grise-Olsens gård.

Grise-Olsen boede i udkanten af den lille by, på en stor gammel gård, med en stor have fuld af gamle træer og buske. Der holdt en rød bil i indkørslen. John listede forbi bilen og kastede et blik ind i haven. Han ville bare lige kigge. Under det gamle piletræ sad Grise-Olsen på en bænk sammen med en midaldrende kvinde, sikkert hans datter.  John stod helt stille og kiggede.

Han kunne gøre det nu. Han havde lyst til at gøre det nu. Men Jesper havde klart og tydeligt sagt, at han måtte vente til kl. halv 11 i aften, når det var blevet helt mørkt.

Grise-Olsen så op og fik øje på John, inden han kunne nå at dukke sig. Han smilede et næsten tandløst smil, og løftede en beskidt hånd til hilsen.

”Hej John! Godt at se dig. Hvordan går det med din mor?” spurgte han venligt.

John svarede ikke. Han stirrede tavst på den gamle mand, hvorefter han vendte om og gik.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...