One Direction - You take me, to another world. ♥

Rebecca - eller Becca, som hun helst vil kaldes - På 18 år, bor i Australien, tæt på stranden. En dag i foråret, får hun et job ved stranden, som livredder. Og det bliver nødvendigt, da hun møder fem specielle drenge.

32Likes
35Kommentarer
2671Visninger
AA

3. Harry.

Undskyld, at jeg ikke har skrevet i lang tid. Men hver gang jeg næsten har skrevet et kapitel færdigt, er jeg kommet til at lukke ned. LORT! Det er vildt nederen. Så hvis der kommer fejl, eller gentagelser så undskylder jeg. Jeg håber i kan lide den. Selvom det er 3. gang, at jeg skriver den. Emma..

________________________________________________________________________________________________

Klokken blev tolv som altid, og jeg var klar til arbejde. Jeg var iført shortsene fra i går, en løs hvide skjorte, og en lang peace halskæde om halsen. Jeg havde et par sandfarvede sandaler på.

Jeg gik med lette skridt, hen mod stranden. Jade stod pludselig foran mig, og smilede stort. "Hej," sagde hun glad. Jeg smilede bare sødt, og gik en til vores 'sted' som vi kaldte stedet, hvor vi havde vores ting, og hvor vi mødtes.

Ivy var klar, og stod ret, og havde et par grimme solbriller på. "Hej Ivy," sagde jeg let, og hun skænkede mig et kort blik.

Hun sendte Jade og jeg, ud til stedet, hvor vi var i går. Jeg ville sige imod, men Jade forhindrede mig det selvfølgelig. Vejret var dejligt. Jeg tog mine sandaler af, og gik med lette skridt rundt, for at søge efter, ting jeg kunne 'lave'.

Jeg fandt en pige, som ikke kunne finde sin mor. Og efter tyve minutters søgning, fandt vi hende. Pigen sprang sin mor om halsen. Moren smilede stort til mig, og gav sin datter et kram. Jeg smilede tilbage, og gik videre.

Efter lidt hørte jeg et skrig. Det var en dreng, som havde trådt i noget, og hans fod så.. kort sagt, ikke godt ud.

Jeg puttede noget salve på, og gjorde det jeg havde lært, på kursuret. Drengen smilede stort, og takkede mig. Så løb han igen. Jeg følte et sug i maven. Det var dejligt at hjælpe folk.

Jeg stod bare, og kiggede efter mennesker, at redde. Pludselig prikkede Nicklas mig på skuldren. Jeg vendte mig glad om, og forventede han sagde noget. I stedet pegede han på den båd, som jeg så i går. Hvor jeg mødte Niall.

"Der er fem kendte på den båd," sagde han. Jeg grinede. "Seriøst?" Det var DERFOR, at Niall troede, at jeg kendte ham. Det forklarede jo det hele. "Ja. De hedder.." Begyndte han, men Ivy skubbede blidt til mig. "Becca, der er et barn, der græder!" sagde hun. FINT! Jeg løb ud og trøstede barnet, og dag jeg kom tilbage, var Nicklas væk.

Efter en laaaang arbejdsdag, besluttede jeg mig for, at gå i parken.

Jeg satte mig på en bænk. Jeg tog mine sandaler af, og placerede mine fødder i græsset. Hmmm!

Min mobil bippede fra lommen. Der var en besked fra Gordon.

Hej. Kan du være sammen i dag?

Jeg orkede virkelig ikke at være sammen med ham.

Heii. Jeg orker virkelig ikke Gordon. Jeg er sååå træt!

Efter lidt kom der svar..

Okay.. Jeg ringer bare til Jade.

WHAT? Skulle de så bare kysse, og hygge?

Gordon undskyld. Men jeg kan ikke lide, at du er så meget sammen med Jade.

Og der kom svar.

ÅRH! Becca jeg kan ikke klarer det mere. Jeg ved godt du ikke vil være sammen med mig mere. Vi har været kærester i 100 år. Vi er vokset fra hinanden.. Jeg slår i hvert fald op.

Jeg begyndte at fryse over alt på min krop. En sved dannede sig dog i min nakke.

Jeg var så ked af det, for vi havde så mange minder. Jeg kastede min mobil ned i græsset. Den fik en tur til. ARH!

Det var mærkeligt. Hvis ens kæreste slog op med en pige, så hadede man ham officielt. Han var jo stadig den samme. Han havde bare sagt tre ord. 'Jeg slår op'. Men det var en pige princip,  som alle piger fulgte.

Jeg var skuffet. Det havde jeg slet ikke set komme. Men Gordon har også et temperament, som ingen kan tage fra ham.

Jeg ville skylle mit dårlige humør væk, ved at købe en milkshake, der var i kiosken tæt på. Jeg fik den med det samme. Men jeg nåede ikke at tage meget af den, for da jeg vente mig om, stod en dreng lige foran mig, og hans trøje blev gennemblødt. "NEJ!" Råbte jeg bare, uden at tænke over det. Han smilede bare sødt. Jeg løb hurtigt over i kiosken, efter servietter, som det gjaldt mit liv.

Jeg begyndte at tørre det klamme stads af hans trøje. Vi havde sat os på bænken. Da jeg ikke kunne få det bedre væk, blev der tavs.

Jeg kiggede lidt på ham. Han havde kæden på! Den jeg fandt på bunden. Jeg tog det op, derefter kiggede jeg på ham. Det måtte være den. "Er du Harry?" spurgte jeg sødt. Han nikkede genert. "Er du Becca?" spurgte han. Jeg nikkede, mens jeg rødmede.

"Tak.." sagde han. "For hvad?" spurgte jeg nysgerrigt, og kiggede sødt på ham. "For alt," sagde han. "Halskæden betyder meget for mig. Jeg har fået den, af min mor. Når jeg ser på den, er det som om, at hun er tæt på mig," sagde han.

"Er din mor død?" det røg ud af min mund, som en hund efter en bold. Jeg holdt mig pinligt for munden. Men Harry grinede bare. "Nej.. Jeg ser hende aldrig.." sagde han trist.

"Men... Hvorfra vidste du, at jeg hedder Becca?" spurgte jeg ham, for at bryde den dårlige stemning.

"Niall har fortalt alt om dig, og at jeg skulle takke dig. Og.. Jeg fandt dig!" svarede han. Jeg nikkede.

Pludselig kom en hård vind. En papirlap fløj ud af Harrys lomme. Jeg fangede det. "Her," sagde jeg, og lagde det i hans hånd. Han smilede blidt, og kiggede på mine øjne. "Behold det," sagde han kort.

Jeg kiggede på papiret. Der stod et nummer. Da jeg kiggede op fra det, var Harry på benene.

Jeg rejste mig op. "Men.. Det var dejligt at møde dig," sagde han glad. Jeg fnisede, og placerede min hånd i hans. Så rystede han den langsomt, og smilede. Vi kiggede bare på hinandens øjne. "Ses," sagde han, og gik. Han kiggede kort tilbage, og jeg vinkede.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...