Jeg levede i mit eget værste mareridt

Dette er en historie om en ung kærlighed der blev den største fejltagelse


0Likes
0Kommentarer
599Visninger
AA

4. Bliver det nogensinde bedre ?

Jo længere tid der gik , jo mere gik det op for mig , at det nok aldrig blev bedre ..

Kunne slet ikke genkende den mand jeg havde giftet mig med ..

 

Da vi begyndte at komme til slutningen af november , og julen begyndte at nærme sig , ville det os betyde at jeg var tvunget til at se min familie i øjne .. Og ikke nok med jeg skulle se min egen familie i øjne , skulle jeg os se hans .. Han havde en stor familie , mange af dem, havde jeg aldrig mødt før .. Hvordan skulle jeg komme igennem så mange lange aftner , med frygten i mig , frygten om mon nogen kunne se mine mærker og frygten for jeg ikke vidste hvad jeg skulle svare vis jeg blev konfronteret ..

Jo mere jeg tænkte over at beskytte hans røv og spare mig selv for pinligheden , gik det mere og mere op for mig at jeg blev nød til at komme ud af det forhold .. Det ødelagde mig , og det blev alligevel aldrig bedre .. trods alle hans undskyldninger og løfter om han aldrig ville slå mig igen , var jeg godt klar over et eller andet sted at han nok aldrig ville stoppe med at slå mig .. 

Julen kom tættere og tættere på og mine undskyldninger indeni hoved blev mere og mere platte , der fandtes ingen god forklaring på hvorfor jeg havde alle de mærker i ansigtet .. Mit bebrejdende blik sagde alt.

 

Det bliver juleaften og vi skal ud til hans familie og spise middag. Vi kommer lidt før alle de andre gæster , og jeg havde gjort mit bedste for at se "normal" ud og spille det lykkelige par. Følte selv, jeg klarede det nogenlunde .. Vis hans egen mor , ikke fandt mistanke, hvorfor skulle resten af hans familie så ? ..

 

I løbet af aften , da gæsterne begynder at gå og vi er halvt på vej ud af døren , hiver hans mor mig til siden og siger "jeg ved godt han slår dig, men du skal vide at han er syg og du har selv valgt at gifte dig med ham, Du vidste vel han var syg , ik ?"

Blev helt paf, vidste slet ikke hvad jeg skulle svare eller sige. Troede jeg havde formået at holde det hemmeligt men nej , stod i den pinlige situation , jeg havde forestillet mig så mange gange , den situation som jeg allerhelst i hele verden ville undgå ..

Sagde ingenting .. Svarede hende ingen gang på om jeg vidste han var syg .. Tænkte bare for mig selv " Gu Fanden vidste jeg ikke manden var syg ! så havde jeg holdt mig langt væk ! hvor var det skilt , HOLD DIG VÆK ? Ingen steder !" blev så frustreret , så arrig også tilbage til magtesløs .. Hvad skulle jeg gøre ? .. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...