Kunsten at sige farvel - One direction ♥

Destiny Horan er den smukke søster til Niall Horan fra det berømte boyband One Direction. Destiny har altid haft et godt øje til specielt én af drengene, men det sætter skæbnen en stopper for. Destiny og Niall skjuler en forfærdelig hemmelighed for drengene da de bor sammen alle 6. De fatter ingen mistanke indtil 'det' sker og deres hverdag ændres for altid.

Denne movella er skrevet på dansk selvom drengene originalt taler engelsk :)

23Likes
27Kommentarer
2459Visninger
AA

14. "Jeg vil altid elske dig."

En varm ånde mod min kind vækkede mig langsomt. Ved hans tunge vejrtrækning kunne man tydelig mærke, at han sov. Vi lå tæt omklamret, og hans ene arm lå beskyttende om min sårbare krop. Min ene hånd lå på hans brystkasse, og hans regelmæssige hjerterytme gjorde mig rolig. Med et mærkede jeg straks alle følelserne og oplevelserne strømme ind over mig. Det Niall havde sagt ramte mig hårdt. Han ønskede, at jeg kunne forsvinde, så han kunne være fri for mig. Jeg kunne nemt mærke smerten brede sig i mit bryst, men jeg troede blot at det var på grund af presset. Dengang troede jeg ikke at det kunne være noget alvorligt. Det hårde pres der nu lå på mig, var meget tungt. Jeg skulle fortælle Harry alt. Han havde ret til at få det at vide, selvom jeg ikke var meget for det, blev jeg nødt til det.

Jeg fik mig vredet ud af hans greb og listede over efter noget tøj. Jeg ville ikke have noget vildt på, bare noget stille og roligt afslappet tøj. Jeg fandt det jeg ledte efter og hørte Harry røre på sig. Hans hånd ledte efter noget på madrassen. Han gjorde det hurtigere og hurtigere og spærrede til sidst øjnene op meget pludseligt. Han kiggede på mig og sukkede lettet, "Der var du.." sagde han roligt. Jeg kiggede på ham en sidste gang som min kæreste. Når han først vidste det, var jeg sikker på, at han ville give op på vores forhold. Alle de hemmeligheder jeg har holdt for ham. Hvordan ville han kunne tilgive mig for det. Jeg samlede mine tanker og tog mig sammen. "Sæt dig ned din skønne dreng. Jeg elsker dig af hele mit hjerte, og det vil jeg altid gøre, men jeg er ikke sikker...." Længere nåede jeg ikke, fordi han afbrød mig med hans kærlige ord: "Jeg vil også altid elske dig, det må du ikke tvivle på Dess." Hans ord gjorde mig blød i knæene. selvom vi begge sad ned på sengen. Han kiggede mig dybt i øjnene og søgte efter svar. Hans øjne gennemborede sig ind i mine, og jeg kunne mærke nervøsiteten tage over. Jeg sendte ham et lidt akavet og usikker smil. Han så straks at det var falskt. "Jeg er ikke sikker på, at du fortsat vil elske mig, efter alt det jeg har gjort i mod dig. Jeg har løget for dig så ofte, men jeg har været nødt til det. Du kunne ikke vide det. Jeg har været egoistisk, og det vil jeg gerne undskylde for. Så undskyld." Jeg holdte en lille pause for at få vejret og igen tage mod til mig. Det var nu. Øjeblikket jeg gang på gang havde udskudt. Mine øjne sved og jeg det prikkede i øjenkrogene som om at tårerne kunne komme hvert sekund det skulle være. Men nu var det nu, jeg kunne ikke bakke ud nu, det var forsent.. "Jeg er syg, Harry. Sådan for alvor syg"  Mere nåede jeg ikke at sige før, at tårerne strømmede ned ad mine kinder. Jeg kiggede nu op fra mine hænder som ellers havde virket noget så interessante. Han fortjente mere end noget andet at få øjenkontakt med mig i sådan en alvorlig situation som denne. Hans ellers dejligt rolige og glade udtryk forvandlede sig, til alt jeg bare ikke kunne klare at se på. Én tåre fulgte efter den anden, og til sidst sad han også og stortudede. Jeg kunne ikke tåle at se ham græde. Og slet ikke når jeg var skylden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...