Kunsten at sige farvel - One direction ♥

Destiny Horan er den smukke søster til Niall Horan fra det berømte boyband One Direction. Destiny har altid haft et godt øje til specielt én af drengene, men det sætter skæbnen en stopper for. Destiny og Niall skjuler en forfærdelig hemmelighed for drengene da de bor sammen alle 6. De fatter ingen mistanke indtil 'det' sker og deres hverdag ændres for altid.

Denne movella er skrevet på dansk selvom drengene originalt taler engelsk :)

23Likes
27Kommentarer
2474Visninger
AA

12. Jamen?

Det var, som om tiden stod stille. Vi stod alle og kiggede forvirrede på Niall. Tårerne samlede sig hurtigt i øjnene, og de var parat til at falde. Han kunne bryde sammen hvert øjeblik, det skulle være. Vreden bredte sig lynhurtigt ud til hver en kant og hvert et hjørne af min krop. Hvordan kunne han tro, at det var okay at slå min Harry? Hov - han var jo egentlig ikke helt min, endnu.. Nu skete det. Tårene væltede ned af Nialls kinder, og det samme med Harrys. De to drenge jeg elskede mest over hele jordkloden stod og var dybt ulykkelige. Jeg var splittet. Skulle jeg trøste min elskede bror eller Harry? Lou tog beslutningen for mig. Han lagdearmene om Harry. Han havde det forfærdeligt. Han havde trodset en af sine bedste venner. Stakkels dreng - og han havde ikke en gang fået den værste nyhed at vide endnu. Jeg gik stille tættere på Niall, som bare sad på sofaen med sit ansigt begravet i hænderne. Jeg fjernede hans hænder og satte mig oven på hans skød. Vi lagde armene om hinanden og mumlede tilfældigvis "Undskyld Niall/Des" i kor. Jeg smilede til ham og plantede et varmt kys på hans kind. 

Resten af dagen gik overaskende fint nok bortset fra de tavse øjeblikke, som var der en gang i mellem. Jeg regnede med at med Nialls undskyldning, at han havde godkendt Harry og mit forhold. Men jeg var ikke helt igennem sikker. Men vi kyssede og kælede ikke. Han var for rystet til overhoved at have overskud til andre mennesker. Jeg forstod ham godt, han var jo lige blevet slået lige i ansigtet.

Senere på aftenen - 3 virkeligt dårlige film senere - gik vi alle hvert til sit. Jeg gik ligesom de andre op på mit værelse for at slappe af. Jeg var træt og sur, men jeg tænkte, at det nok bare var den lange og trættende dag, der gjorde det. Jeg skiftede til noget mere behageligt tøj - Harrys elskede Jack Wills hættetrøje hvori hans skønne duft stadig hang fast (jeg lånte den af han på stranden da det blev koldere), et par Everlast joggingbukser og hyggesokker. Jeg besluttede mig for at ringe til min mor. Jeg havde slet ikke snakket med hende, siden jeg ankom. Vi snakkede i ca. en halv time. Jeg savnede hende en smule mere, end jeg havde forventet, jeg ville gøre, men alligevel var jeg glad for lidt plads. Jeg lagde mig i sengen med min bærbare. Jeg loggede på facebook og twitter, men der var intet spændende. Jeg mærkede søvnen nærme sig, og jeg lod den tage over.

Jeg kunne mærke nogle stirre på mig. Det var alt andet end behageligt. Fem skikkelser kom til syne, da jeg langsomt åbnede mine øjne. Drengene stod smilende rundt omkring min seng. Harry og Niall havde sat sig i min fodende og Louis, Zayn og Liam stod lige bag dem. "Hun er vågnet!" råbte en storsmilende Harry. "Du er hurtig var ?" sagde Louis kækt. De smilede alle stort. "Vi har en, nej vent to fantastiske nyheder!" Sagde Liam højt. Niall fortsatte: "Vi er alle blevet gode venner igen. Harry og jeg har tilgivet hinanden." Allerede fra morgenstunden kunne de bringe et smil frem på mine læber. "Og den anden gode nyhed er..?" Den første var fantastisk, men siden at de ventede med at fortæller nr. to måtte den være endnu bedre, tænkte jeg. "Drenge? på 3. 1..2..3!" sagde Zayn. "VI SKAL PÅ TOUR!!" De skreg mig alle fem direkte ind i ansigtet. Jeg kiggede straks på Niall, som stille mimede, at vores forældre havde givet god for det. Jeg skreg sammen med dem. Jeg var glad. Utroligt hvad de drenge kunne gøre ved mig. Vi hoppede rundt inde på værelset, og var alle glade.

Jeg hev Niall til side, og han fortalte i detaljer, hvordan dette kunne lade sig gøre. Vi vil tage af sted senere på dagen. Vi skulle først til Frankrig, Danmark, Sverige, USA, og Australien. Vi fandt ud af, at mine forældre havde løjet over for os i lang tid. De havde altid sagt, at jeg ikke kunne rejse pga. min sygdom, men den egentlige grund var, at de ikke ville undvære mig flere dage i træk. Jeg synes ikke, at det var i orden, at de ikke satte mine behov før deres egne. Jeg valgte at lade være med at lade det gå mig mere på. De havde gjort det i en god mening. Det var nok også derfor, at de nu lod mig bo hos drengene. Så kunne jeg endeligt leve livet. Niall og jeg blev enige om, at drengene ikke skulle have noget af vide, før det blev nødvendigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...