Remember the time - 1D

Før Harry Styles meldte sig til X-factor, boede han i Holmes Chapel. Hans bedste veninde, Anna Roberts, og ham selv sang meget sammen, men dagen hvor Harry foreslog at de kunne melde sig til X-factor UK sammen, mistede Anna troen til at de var lige så ens som hun regnede med. Hun mente at dem fra X-factor var overfladiske og at man aldrig kom langt. Harry mente dog noget andet. Efter det lille skænderi var de uvenner og snakkede ikke med hinanden. Harry gjorde som han ville, meldte sig til X-factor og det så Anna. Dog stemte hun ikke på ham og det eneste hun hørte, var at han røg i en eller anden gruppe. Anna hørte ikke noget til Harry personligt, dog hørte hun lidt fra hans gruppe og Anna selv blev musiker. Dog en hel del anderledes en Harrys egen musik. Hvad sker der den dag de to venner bliver genforenet? Og er de overhovedet venner længere? Kan de huske hinanden?

36Likes
56Kommentarer
4214Visninger
AA

8. 6

"Hej." sagde jeg og trak lidt på det, da jeg åbnede døren og så Harry. Det var to uger siden vi var blevet gode venner og vi havde været en smule sammen. Han kom for at hente mig, da vi skulle hjem til ham og bare være alene ligesom vi plejede. Nok se en film, spise noget mad og bare snakke.

"Hej Anna," sagde Harry og trak mig ind i et forsigtigt kram, hvorefter hans hånd gled lidt rundt på min ryg. Jeg indåndede hans duft og smilede forsigtigt til ham, da vi begge trak os ud af krammet.

Han kiggede på mig og jeg vendte mig op for at skubbe min fødder ned i mine slidte converse. Jeg havde stramme sorte bukser på, en stram hvid t-shirt og en dejlig sort cardigan ud over, men da det dryppede udenfor og vindede rev i de træer der var, tog jeg også min grå hættetrøje og lynede den helt op.

"Vent et øjeblik, jeg skal lige have min mobil," sagde jeg til Harry, som skulle til at gå hen til elevatoren. Han stoppede op og jeg småløb ind på mit værelse, puttede min iPhone ned i min hættetrøjes lomme og kiggede mig så lige i spejlet for at rette på mit hår. Jeg havde det op i en høj, men løs hestehale.

Da jeg kom ud fra værelset, kiggede Harry på mig, men han så ikke utålmodig ud. Jeg gik snuppede mine nøgler, der hang på en knage ude i gangen ved døren og gik så forbi Harry, som lukkede døren efter mig og jeg vendte mig om for at låse den, hvorefter jeg vendte mig om mod Harry og vi fulgtes hen til elevatoren og tog den ned.

Udenfor var det begyndt at regne lidt mere og jeg skævede hen mod Harry, som forstod mit blik og rystede med nogle bilnøgler. Jeg smilede taknemligt til ham og nåede så at tjekke hans tøj ud. Han havde nogle stramme sorte bukser på, som sad flot på ham og en blå hættetrøje ud over, så jeg vidste ikke hvad han havde på indenunder.

Jeg skubbede forsigtigt døren op og ude på parkeringspladsen tog vinden hårdt fat i mit tøj. Jeg slog min hætte op, men vinden rev den ned igen, så jeg lod den være. Ved siden af mig kom Harry gående og kneb øjnene i, da vi fik vinden og de små regndråber i hovedet.

Han tog forsigtigt fat i min arm og trak mig med hen til hans bil. Han låste op og jeg åbnede hurtigt døren og satte mig ind ved siden af førersædet, hvor Harry satte sig ind.

Jeg kiggede lidt rundt i hans bil og så at den så meget ren ud. Der var en sort praktisk rejsetaske på bagsædet, men ellers var der ikke rigtig noget. Jeg reagerede ikke på noget. Først da Harry tændte motoren, vendte jeg hovedet fremad igen og tog sele på, hvorefter Harry gjorde det samme og derefter begyndte at køre.

Jeg havde ikke været i hans lejlighed før, så jeg glædede mig til at se den. Eller hans alene var det måske ikke, han boede sammen med Louis fra One Direction.

"Apropos Louis.." sagde jeg henkastet til Harry, som havde øjnene på vejen med et lille smil på læben. Hvorfor han smilte, vidste jeg ikke. Det gjorde han og det skulle han have lov til.

"Han er der ikke," sagde Harry og smilede lidt større. "Jeg mener at de tog hjem til Zayn." Harry kiggede kort over på mig, men kiggede så tilbage på vejen og jeg nikkede til ham.

Zayn. Det var ham den flotte mørkhårede, ham jeg fandt ret tiltrækkende. Jeg havde ikke snakket med ham, ikke haft kontakt til ham, siden vi alle sammen mødtes. Der hvor jeg mødte Harry.

Harry bremsede op for rødt og rodede så lidt i sit hår med sin ene hånd. Jeg smilede forsigtigt, hvorefter jeg kiggede ud af forruden. De små dråber, som efterhånden måske var blevet store dråber, samlede sig på ruden og gled ned, indtil vinduesviskerne kylede dem væk.

"Åh, gud," sagde jeg, hvorefter jeg hurtigt fortsatte, "hvor er det lang tid siden jeg selv har kørt bil." Jeg lagde hovedet bagud i sædet og mærkede Harrys blik kort på mig.

"Jeg vidste ikke du havde kørekort," sagde han undrende og smilede så. "Åh, jo," sagde jeg. "Og bil og det hele."

Harry drejede bilen ind på en parkeringsplads og parkede så. Han slukkede motoren og klikkede sin sele op. Jeg gjorde det samme og gik ud af bilen, hvor regnen landede tungt på mig og min hættetrøje havde efterhånden mange mørkegrå pletter rundt omkring.

Jeg lukkede bildøren hurtigt og stak så derefter hånden ned til min iPhone, for at den ikke skulle falde ud. Mine nøgler lå i den anden lomme, så der stak jeg også en hånd ned og holdt godt fast i begge ting, hvorefter jeg kunne mærke Harrys varme hænder på min ryg. Han puffede mig hen mod en lejlighed, der lignede min ret meget.

Da vi nåede til døren, åbnede Harry den for mig med den ene hånd, mens den anden lå på min ryg og puffede mig så hen til en elevator og trykkede på det højeste tal, der var - ni.

Da elevator dørene åbnede troede jeg at vi skulle ud, men jeg havde ikke kigget på tallet, så jeg trådte et skridt frem, men Harry holdt mig tilbage. "Det er ikke her," hviskede han i øret på mig og jeg kiggede hen på knapperne. Vi var kun sjette og ind kom en mor og en datter. Datteren så ikke meget ældre ud end ni, men det vidste jeg selvfølgelig ikke.

Harry nikkede venligt til damen og hun nikkede igen. Elevatoren stoppede ved otte og de to mennesker trådte ud. Jeg plejede aldrig at møde menneskerne fra min lejlighed i elevatoren, så det synes jeg var ret sjovt.

Elevatoren stoppede og døren åbnede. Nu hvor jeg var sikker på at det var her, gik jeg ud og Harrys hænder landede igen på min ryg og han puffede mig hen til en dør og åbnede den. Der var stille og Harry lod mig komme ind. Jeg gik forsigtigt ind og lynede min hættetrøje ned, og tog den besværligt af, hvorefter Harry tog imod den.

Jeg kiggede ned på gulvet og under en knage med en masse jakker og trøjer på, stod der en del sko. Jeg tog forsigtig mine sko af og stillede dem ved siden af. Min størrelse 37 så utrolig lille ud i forhold til de andre sko, der stod der.

"Bare gå ind i stuen," sagde Harry og pegede hen mod en dør. Jeg nikkede til ham og gik så med små skridt hen til døren og åbnede den. Jeg kiggede ned i jorden og da jeg løftede hovedet fik jeg et gigantisk chok.

Et hvin undslap mine læber, men da jeg kiggede nøje efter så jeg at det ikke var fire fremmede drenge. Eller ikke fremmede, fire bekendte drenge. Resten af One Direction sad der.

Harry kom småløbende bag mig og havde taget sin hættetrøje af, så jeg kunne se at han havde en blå t-shirt på indenunder. Han kiggede forsigtigt ind i stuen, men et smil plantede sig på hans læber, da han så drengene. Han skubbede sig forbi mig og kiggede på dem.

"Hvad laver I her?" spurgte han, men der var ikke noget grin i hans stemme. Han kiggede først på Liam, Niall og derefter skiftevis Louis og Zayn.

Louis pegede over på Zayn og begyndte så at forklare. "Zayn insisterede på at du havde sagt til ham, at vi skulle hænge ud her!" sagde Louis, mens han havde et stort smil på læben. De andre smilede egentlig også ret meget og det havde de gjort siden jeg kom ind.

Harry sukkede og Zayn kom med et lille grin. Liam gloede bare rundt med et smil på læben, men Louis og Niall kiggede på mig.

Jeg kæmpede med mit inderste for ikke at rødme, men jeg kom på andre tanker, da Harry vendte sig mod mig og løftede øjenbrynene. "Så må vi leve med dem," sagde han og skævede op mod klokken. Jeg kiggede også op. Den var fem, men jeg var ikke sulten. Forhåbentlig kom sulten om en times tid.

Harry vendte sig om mod drengene, som bare lå henslægt i sofaen og sukkede. "Også siger man hvad?" sagde Harry og hvis han havde været en pige, havde han sikkert stukket hænderne i siden.

Drengene mumlede nogle ord og rejste sig så hurtigt op med et smil og gik hen mod mig. Den første var Niall og han gav mig forsigtigt hånden og smilede sødt til mig. "Hej," sagde han og jeg sagde hej til ham tilbage. Louis kom hurtigt og ville give mig high-five, men jeg var lidt langsom til at opfatte det, så jeg blev først rigtig forvirret, da de andre skraldgrinede. Det endte så med at Louis gav mig et klap på skulderen.

Zayn var den næste og jeg kunne mærke at mit hjerte bankede en smule hurtigere, da han kom og gav min hånd et klam. Jeg ved ikke om jeg så rigtig, men for mig så det ud som om at han blinkede med det ene øje til mig, da han smilede.

Den næste var Liam og jeg tog hånden frem for at give ham den, men i stedet for at give hånd trak han mig ind i et kort kram og jeg stod som forstenet og følte mig pinligt berørt.

"Det var bedre!" sagde Harry for sjov og grinede så. Jeg smilede forsigtigt til ham og bed mig så i læben. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige. Vidste de at vi havde været bedstevenner før The X-Factor? Sikkert.

"Vil du have noget at drikke?" Det var Harry, der spurgte, så jeg vendte mig om mod ham og rystede på hovedet stille. "Nej tak, det er fint," sagde jeg og smilede. "Må jeg kigge lidt rundt?" spurgte jeg og lod nærmest som om de andre ikke var der.

Harry nikkede og jeg vendte mig om børstede lidt bag på mine bukser. Jeg kunne mærke blikke i min nakke, men jeg ignorerede det og gik forbi dem en gang og nåede ud i køkkenet. Det var ikke stort og ikke småt, men der var plads til et spisebord og det så stadig mellemstort ud med godt plads. Jeg gik videre og nåede hen til en gang, hvor der var to døre. De var begge to halv åbne og jeg stak hovedet ind i det første. Om det var Louis' eller Harrys værelse kunne jeg ikke sætte ord på, men der var ikke så meget andet end en dobbeltseng, et skrivebord, et tøjskab og en dør, der sikkert førte ind til et badeværelse.

Den næste dør var også til et værelse og det var nogenlunde ligesom det andet. En dobbeltseng, et skrivebord, et tøjskab og en dør, som sikkert også førte ind til et badeværelse.

Jeg stak hovedet ud af værelset og kiggede lidt rundt. Der var et par billeder på væggene, men ellers var der ikke rigtig mere og da jeg kom tilbage til stuen var Harry og Zayn der ikke.

Jeg rynkede brynene og det opdagede Liam. "Ude i køkkenet," sagde han som om han havde læst mine tanker, hvilket han muligvis havde. Da jeg kom ud i køkkenet, duftede der af kødssovs og jeg vidste at de var ved at lave spaghetti og kødsovs. Jeg smilede automatisk og Harry vendte sig om mod mig.

"Hej!" sagde han og jeg smilede til ham. "Kan du ikke holde øje med maden samme med Zayn? Jeg skal virkelig på toilettet!" sagde Harry og jeg grinede lidt, men nikkede så og stillede mig op ved siden af Zayn, hvis tøj jeg ikke havde lagt mærke til før. Han havde nogle blå stramme cowboy bukser, som sad flot op ham og en stram sort t-shirt.

Han smilede charmerende til mig og jeg smilede tilbage til ham. Gud, hvor var han lækker!

Pludselig gik det hele meget hurtigt. Som om vi kendte til hinandens tanker røg ordene forsigtigt og lavt ud af vores mund.

"Skal du noget i morgen, torsdag?" spurgte Zayn selvsikkert og jeg nikkede. "Nu skal jeg." sagde jeg og smilede, mens jeg løftede det ene øjenbryn.

Zayn grinte lidt og kiggede så på mig. "Ville du have noget imod at tage ud og spise med mig?" spurgte han og jeg rystede på hovedet.

Før jeg vidste af det havde vi en aftale ved en resturant i morgen klokken seks, jeg havde hans nummer og han havde midt.

___________________________________________

 

Det ville være helt fantastisk, hvis I gad skrive hvad I kan lide! Og tjek min vens movella ud, den hedder "Breaking Through" og er af Yuxx.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...