Rid monster! Rid!

Det handler om den unge pige Cicelle. Der må ride en farlig tur, for at rede sin mors liv. Men er det overhovedet muligt at ride gennem et Dødsland på et monster?

1Likes
3Kommentarer
858Visninger
AA

2. På vej

Jeg havde nu redet i seks timer uden stop, det er tydeligt at den hvide han-hest helst vil holde pause og få noget og drikke. Det ville jeg og selv, det er faktisk trættende at side på en hest. Ikke helt så trættende som at arbejde i marken hele dagen, men alligevel.

Oven over os fløj Saboe, eller de fleste ville nok beskrive det med at sige at han gik. For når Biscutter flyver går de faktisk bare godt femten meter over jorden. De kan ikke komme højere op eller længere ned uden at røre jorden. Når de vil ned fremtryller de en trappe og så spankulere de bare ned af den som en hver anden vil gå ned af en trappe. Den eneste måde Biscutter kan flyve rundt hvor de vil på, er hvis de ofre en eller anden. En med at rent hjerte. Den plads har min mor fået. hvis jeg ikke når frem til hende vil hun blive ofret og en Biscutti vil kunne flyve omkring som de vil.

Biscutter er en slags politi i Dødslandet. Der er ikke mange regler her, for man ejer ikke noget. Du kan nemt bare gå ind i et fremmed hus og sjæle alt hvad du vil. Men hvis du bliver opdaget af nogen har de også tilladelse til at dræbe dig. Det er derfor det hedder Dødslandet. Det eneste man bliver straffet for, er hvis man dræber et drægtigt dyr eller et nyfødt ét. Men ellers er der ingen straffe.

Og så opdagede hesten den, cirka et sekund før mig, en bæk, en bæk fyldt med vand. Hesten løb afsted og jeg havde ikke ordenligt fat i tøjlen (det tror jeg da nok den hedder) så jeg faldt af. Først red jeg et par meter, hvor jeg hang løst i sadlen. Så fald jeg ned, men mit venstre ben han fast i stigbøjlen så jeg blev slæbt hen af jorden, og der kom en knasende lyd fra min skulder. Til sidst fik jeg vredet min fod ud af stigbøjlen, Jeg trillede lidt rundt og blev så liggende på jorden mens hesten løb ned til bækken hundrede meter længere væk.

"Er der sket noget?" Saboe kom løbende ned af sin usynlige trappe, og styrtede hen til mig.

"Nej jeg valgte bare at hoppe af hesten på en anderledes måde. Normalt er jo så kedeligt." Sagde jeg med min altid sarkastiske tone.

"Hold nu op. Kom lad mig hjælpe dig," han tog fat under mine arme og løftede mig op. "Arhhhh for helvede!"Skreg jeg, min skulder var helt sikkert brækket. Forskrækket satte han mig ned, og med det samme faldt jeg til jorden. "Min fod! Min fod!" Skreg jeg og tog mig til anklen, det var den der havde siddet fast i stigbøjlen.

"Undskyld, det her kommer nok til at gøre lidt ondt." Saboe tog mig igen op i armene, så hurtigt at jeg ikke nåede at skrige, og bar mig hen mod bækken. Først da han satte mig ned begyndte jeg at græde. Jeg har igennem hele mit liv været nødt til at arbejde, få føde til mig og min mor. Jeg har haft mange skader før, men aldrig, aldrig grædt sådan over dem. Saboe's varm hænder lagde sig stille på min ene skulder. Jeg vendte om og så ind i hans øjne. Kongeblå mødte himmelblå, og smeltede sammen på en ukendt og fantastisk måde. Stille tog han min hånd, uden at miste øjenkontakten, han tog min hånd op mod sine læber og kyssede den stille. Før jeg nåede at blive sur eller komme med en spydig bemærkning. Blev hans hånd varmere og varmere, efterhånden blev min hånd også varm. Varmen løb med blodet hen langs min arm, og spredte varmen ud i hele min krop. Lige så stille mærkede jeg hvordan min skulder og min ankel ble helet. Jeg mærkede hvordan mit mørkebrune hår blev tykt og stærkt. Hvordan mine knækkede øjenvipper blev lange og fyldige. Stille lod jeg blikket falde ned på mine  ellers slidte hænder, de var glatte og smukke! Mine grimme negle og opspængte neglerødder blev helet. Jeg rykkede stille på næsen, det slag jeg fik i morges kunne slet ikke mærkes. Jeg lod mine fyldige øjenvipper røre let ved mine, sikkert også smukke, kinder. Og så blev alt koldt.

"Hvad skete der?" spurgte jeg da jeg så på Saboe igen.  "Jeg har healet dig" hans stemme var ubehageligt kold. "Nu finder jeg noget brænde og noget vi kan spise. Bliv her og hold øje med hesten." Han vendte om og gik ud i mod en lille skov. Jeg vendte mig mod bækken, tog min kop ud aff mit bælte, og tog noget vand.

Jeg havde siddet i lidt tid og  drukket vand. Hvorfor var Saboe ligepludselige så kold overfor mig? Jeg lænede mig tilbage  og så op på aften solen. Jeg tænkte på hvad der var sket lige før han havde healet mig. Et par store kongeblå øjne dukkede op i mit hoved. Hva' fanden sker der med mig!?!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...