My last wish - Justin Bieber

Sophia Maria Lilian og Justin Bieber har et unikt bånd til hinanden, et unikt kærlighed til hinanden. De har gået igennem ild og vand for hinanden, men vil det blive ved? Vil deres unikke bånd stadige være det sammen efter at Sophia har max. en måned tilbage? Vil det hele opløse inden hun forlader verden med et brag

9Likes
39Kommentarer
2057Visninger
AA

10. 1.9

Justin Synsvinkel.

Jeg kunne ikke fatte mig selv. Jeg var bare gået, skredet fra Sophia. Hendes spinkel stemme der kunne knække over hvert sekund. Hun var mit alt, og hun skulle dø. Jeg var hurtig nåede ud af døren da jeg virkelig ikke kunne forstå det.

Jeg kunne høre døren ringe imens jeg sukkede, jeg magtet ikke flere mennesker. Flere der kommenteret hvorfor jeg var skredet. Eller det var kun dem jeg kendte, men selv dem følelse som mange mennesker. Jeg magtet virkelig ikke flere latterlige spørgsmål.

Jeg åbnede vredt døren imens jeg havde taget en dyb indånding. Men der står ingen anden ind Lillian og så hendes taber af en bedste ven.

"Hvad vil du?" sagde jeg koldt, dog var det ikke mening at det skulle være sådan det kom ud. Men det gjorde det altså, og mere var der ikke at gøre ved det. Eller det kunne også være fordi ham der Ryan stod og holdte om hende, han fortjener ikke en bedste veninde som hende, jeg tvivler på om jeg overhovedet også fortjener hende? Og hans navn, det passer ikke til ham. Han skulle ikke være født. 

"Justin, stop med den hårde tone!" brummede Ryan vredt imens han strammet grebet om Sophia. Men Sophia er kun min, så fingerne væk dreng. 

"Du skal slet ikke rette på mit sprog, bonderøv" svaret jeg vredt igen, hvad sker der med mit humør.Jeg er som piger når de er ved at få det månedlige.

"Stop Justin" hvisket Sophia, jeg kunne høre hendes smerte ved at bare udtale nogle enkel ord, men kraftige. Jeg rystet kort på hovedet, jeg gad ikke det her. Så så ond som jeg egentlig ikke ville være, jeg smækket døren i hovedet på dem. Hvis hun alligevel havde Ryan. Hvad skulle hun så med mig? jeg er altså ingen pyntedukke, ikke en skid jeg er.

"Du har Ryan. Hvad skal du bruge mig til?" jeg hvæset det af ren  arrigskab igennem døren. Så det var nok mest hviskende. Det var egentlig ikke ment på den måde, eller var det?

Forvirret.

Det er ikke godt.

Nej...

"Ryan, må jeg snakke med Justin" kunne jeg høre Sophia hviske igennem døren, imens jeg åbnede den igen. Mit syn blev mødt af hendes øjne der var blevet våde. Og hvis jeg ikke tog fejl ville hendes tåre falde langs kinderne om få sekunder.

"Jo. Råb hvis der er noget" bekræftet Ryan imens han kiggede med vrede øjne på mig. Smut taber

"Justin!" hvisket hun svagt imens hendes tåre fik frit løb. Det er en unfair metode at bruge, tag dig lige sammen kvindemenneske.

"Nej. Hvad vil du sige, at jeg troede det var dig og mig for evigt. Men sådan valgte du det ikke skulle være" jeg trak vejret dybt for ikke at begynde at skrige. "Du har altid været så egocentrisk" jeg kom til at skrige, denne gang var det ikke med vilje, men det føles alligevel rimelig dejligt.

"Justin" hun trak vejret. "Du ved altid jeg ville være sammen med dig for evigt. Det har jeg altid ville" hvisket Sophia imens hun hev efter vejret. "Men jeg kan ikke gøre noget ved denne sygdom? tro du ikke selv jeg gerne ville hvis jeg kunne" skreg hun svagt, hendes toneleje var tydeligt oprevet. Men jeg er ligeglad, hvornår ville hun alligevel sige det til mig?.

"Nej det tro jeg egentlig ikke" jeg trak vejret. "Du ville ønske du havde en kludedukke, men gæt det har du... Ryan!" pause. "Vi er færdig" sukket jeg kort imens min ansigtudtryk var følelseskold.

"Hvad?" hvisket hun imens hun hev sine ben op og kiggede med våde øjne på mig.

"Justin du må forstå at selvom jeg er døende, så er det eneste jeg ønsker at tilbringe min sidste tid med dig" hvisket hun grødet. Det fik mig til at stoppe op, hvad? Jeg forstår intet.

Intet.

 

________________________________________________________________________________

 

Sorry, jeg ikke har skrevet på den i et halvt år. Men som sagt viste jeg ikke hvad jeg skulle skrive. Og jeg vil gerne blive færdig med nogle af de Movellas jeg har gang i, så værsgo'.

Ærligtal ved jeg ikke hvem der stadige læser den, og det er også fint hvis i ikke gør. Det forstår jeg fuldt ud, men alligevel her er et kapitel :D

Loves <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...