My last wish - Justin Bieber

Sophia Maria Lilian og Justin Bieber har et unikt bånd til hinanden, et unikt kærlighed til hinanden. De har gået igennem ild og vand for hinanden, men vil det blive ved? Vil deres unikke bånd stadige være det sammen efter at Sophia har max. en måned tilbage? Vil det hele opløse inden hun forlader verden med et brag

9Likes
39Kommentarer
2057Visninger
AA

7. 1.6

Jeg kiggede stille op i den hvide loftvæg imens tårene bare ville ud. Det var som om jeg ingen kraft havde til at holde dem tilbage. Alt var et stort virvar, jeg havde været på hospitalet igår. Eller den dag jeg var blevet indlagt.

Jeg viste at der var noget galt, jeg kunne føle det i hele min krop imens den efterlod kulden og kuldegysningerne. Jeg viste jeg ville få det af vide på et tidspunkt, men hvornår viste jeg egentlig ikke. Men dog meget snart, jeg ville inderlig håbe på det.

"Sophia, du har fået brev fra hospitalet" råbte min far imens jeg kunne fornemme hans rystende stemme, hans nervøsitet. 

"Kommer far!" Råbte jeg nervøst tilbage imens jeg svang mine ben ud over sengekanten. Men lige i det sekund jeg gjorde det blev hele min verden svimle, og inden jeg nåede at tænke mere over det faldt jeg sammen imens jeg gipset efter vejret imens jeg stille lukket mine øjne i.

 

"Sophia, er du okay?" kunne jeg stille og svagt høre en så velkendt stemme, min fars varme men hæse stemme.

Jeg rystet svagt på hovedet imens smerten steg op. Smerten der bare fortalte at det var en dårlig ide at ryste på hovedet eller bare i det hele taget bevæge mig.

"Sophia, det er da også en grund til" kunne jeg svagt høre min far sige imens hans gråd var tydelig at fornemme. Jeg åbnede svagt mine øjne imens jeg misset mod lyset. 

"Hvad?" stammet jeg imens jeg prøvet at komme op, men det gik egentlig ikke særlig godt.

"Du har fået din dianosse. Du har..." jeg kunne høre han ikke kunne få sig selv til at sige det. Men det skulle han, han var den der havde læst brevet.

"Kraft" afsluttet han grædefærdig.

Jeg kunne intet, jeg kunne ikke fatte det. Havde jeg kraft, hvor langt henne?

"Vil du læse brevet op?" spurgte jeg tæt på at græde, jeg var fuldstændig grædefærdig

"Jeg vil ikke have du bliver...Trist" fremstammet han stille imens han fjernet hans tåre fra øjet.

"Far. Jeg er allerede nede. Hvad er så forskellen? spurgte jeg lavt imens jeg kiggede med vådefyldte øjne på ham.

"Okay." sagde han stille imens han gav mig rystende brevet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...