My last wish - Justin Bieber

Sophia Maria Lilian og Justin Bieber har et unikt bånd til hinanden, et unikt kærlighed til hinanden. De har gået igennem ild og vand for hinanden, men vil det blive ved? Vil deres unikke bånd stadige være det sammen efter at Sophia har max. en måned tilbage? Vil det hele opløse inden hun forlader verden med et brag

9Likes
39Kommentarer
2064Visninger
AA

6. 1.5

Jeg vågnede stille op imens alt omkring mig kørte rundt. Alt var et stort virvar, og det blev ikke bedre. Jeg viste når jeg åbnede øjne ville der værre noget anderledes, om jeg var hjemme eller et andet sted er jeg egentlig ligeglad. Det eneste jeg egentlig virkelig ønsket var at Justin var der, med hans smilende ansigt.

Jeg lod stille og elegant mine øjne åbne sig imens jeg svagt kunne høre nogle hvisken og inden længe var der helt stille. Jeg havde endelig fået mine øjne helt op, men det havde ikke været let. Det var som hver sekund jeg prøvede at få mine øjne op. Var der noget energi der nærmeste blev hevet væk.

Jeg kiggede svagt op imens mit syn mødte det jeg ønsket mest. Justin, hans bekymret ansigt, dog stadige med det smil jeg kendte og elsker. 

"Hej søde Sophia" smilede han stille imens jeg nusset min pande og bare lod mine lukke mine øjne  hvis jeg ville. Men det ville jeg ikke, jeg ville være sammen med Justin.

"Sophia, læg dig bare til at sove igen" smilede han berolig. "Jeg er her når du vågner" imens han afsluttet sin sætning.

Jeg nikkede bare kort imens jeg blidt lod mine øjne falde sammen, men det holde ikke så lang tid.

"Justin, er hun vågne endnu?" kunne jeg høre en hæs stemme imens jeg svag kunne fornemme deres blikke lå på mig. Jeg kunne derimod ikke høre Justins svar så jeg regnede stort med han bare havde nikket.

"Men jeg sagde bare hun kunne sove" smilede Justin, jeg kunne fornemme det. Jeg kender Justin bedre ind han kender sig selv, og ligeledes med mig.

"Justin, det er en meget sød tanke. Men hun skal ikke sove. Hun skal til undersøgelse, vi vil bare vente til hun selv vågnede" kunne jeg svagt høre ham sige, men tydeligvis træt. Og vred, eller var det bare hans normale toneleje. 

 

Jeg kiggede stille rundt imens jeg var blevet sat op, eller sengen var blevet kørt op så jeg sad og kiggede på dem.

"Hvad er der?" spurgte jeg urolig imens jeg kiggede ned i sengen, eller sengetøjet. Jeg havde det ikke speciel godt ved at være i centrum, det havde aldrig været mig. Og så ikke på sådan sted, hvem vil være centrum på et hospital?

"Hvordan har du den nu?" smilede en anden læge imens jeg kunne skimte hans skilt. Overlæge

"Det ved jeg ikke, jeg er næsten lige vågnede. Men altså jeg kan godt føle at min hals brænder sig sammen når jeg snakker, eller min mave. Jeg føler der for meget mavesure i den" smilede jeg uroligt imens brændfornemmelsen kom frem igen.

"Lad os få taget nogle prøver. Du er ikke bange for nåle?" smilede han imens han kiggede på hans blok og vente på jeg svaret.

Jeg rystet på hovedet imens jeg sagde "nej", eller det var næsten bare en svag hvisken. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...