My last wish - Justin Bieber

Sophia Maria Lilian og Justin Bieber har et unikt bånd til hinanden, et unikt kærlighed til hinanden. De har gået igennem ild og vand for hinanden, men vil det blive ved? Vil deres unikke bånd stadige være det sammen efter at Sophia har max. en måned tilbage? Vil det hele opløse inden hun forlader verden med et brag

9Likes
39Kommentarer
2067Visninger
AA

3. 1.2

Jeg kunne bare virkelig ikke fatte at jeg havde fået glasskår op i foden og det var blevet sådan et stort scene. Det var for helvedet kun et glasskår, hvad må Justin dog ikke tænke. Jeg ville nok gætte på, ej sikke en tøs. Være var det jo ikke.

"Er du okay smukke?" smilede Justin stille imens han satte sig overfor mig og bare kiggede kærligt på mig. Hvordan kan dog holde mig ud, jeg piver over alt. Det er så latterligt, jeg er jo ikke 5 mere år.

Jeg nikkede stille imens jeg bed mig i læben imens jeg bed mig i læben og kiggede væk. Jeg viste ærligtal ikke hvorfor jeg var ved at græde, måske fordi jeg slet ikke fortjente Justin. Han fortjente bedre, og det mente hans fans vist også. 

De havde skrevet det mest forfærdelige ting, og ingen af dem er rigtige. Men hvorfor skulle det også det, de fleste ønskede mig død. Kunne bare ikke en skrive at jeg var god nok til Justin. Eller er jeg ikke det...

"Sophia, hvorfor græder du? gør det stadige ondt?" spurgte han med hans dejlige hæse stemme, den stemme jeg var faldet for for 2 år siden. Og stadige er, jeg er så taknemlige for han er min.

Jeg rystede kort på hovedet imens mine tåre faldt ned, og bare endnu engang gjorde mine kinder fuldstændige våde.

"Hvad er der så?" spurgte han denne gang forvirret imens han hev hans finger igennem mine lange bløde hår. Han elskede at gøre det, eller det vil jeg da tro da han godt kunne gøre det flere gange i løbet af en dag.

"Jeg fortjener dig ikke, du er alt for god til mig" mumlede jeg imens jeg inderlig håbede han ikke hørte det.

"Hvad? Du er det bedste der er sket for mig. Før levede jeg kun for musikken, nu har jeg noget jeg endnu mere lever for. Dig" smilede han stort og trak mig ind i et kæmpe kram. Jeg kunne ikke andet ind at smile, det kom lige fra hjertet. Det var noget jeg aldrig havde hørt før.

"Du betyder også alt for mig. Jeg elsker dig af hele mit hjerte" og det mente jeg. Det var første gang jeg nogensinde havde sagt det. Det kom fra mit hjerte, og det håbet jeg han viste. Jeg havde aldrig sagt det før, folk mine kærester havde sagt det. Men jeg havde aldrig sagt det tilbage, måske fordi jeg ikke virkelig følte det. 

"Jeg elsker også dig! Selv med dine særheder" grinede han imens jeg hev mig ud. Og kiggede underlig og forvirret på ham.

"Særheder?" spurgte jeg stille imens jeg kiggede væk og hen med hans væg. 

"Dine særheder, dine unikke personlighed. Alt ved dig gør dig til den jeg vil have for evigt. For altid" smilede han opmuntrende imens han kiggede hen mod mig. Jeg kiggede stadige væk, men der var et smil, et smil som inderligt kom fra hjertet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...