Can't Stop Love '1D'

Emily er 19 år gammel og lige flyttet hjemmefra. Og ikke nok med det, så er hun flyttet helt til London! Hun får hurtigt anskaffet sig et job, men hvad sker der, når hun pludselig møder sin ellers så ukendte kusine? Og hvad er der med de fem drenge, der hele tiden besøger caféen hun arbejder på?

13Likes
22Kommentarer
2060Visninger
AA

1. The beginning.

Emilys Synsvinkel

 

Jeg redte langsomt mit filtrede kastanjebrune hår ud. Hvordan det kunne blive så filtret under natten, var mig en gåde. Mit spejlbillede smilte til mig, og jeg gengældte glædeligt smilet. En gang i mellem forestillede jeg mig, at mit spejlbillede var en anden person. Jeg kunne bruge flere timer på en dialog med mig selv.

Jeg rystede på hovedet så mine kære små krøllede, nu mindre filtrede, lokker dansede omkring mig. Jeg lagde forsigtigt hårbørsten på mit lille gamle træbord, jeg havde arvet fra min oldemor. Det havde ingen skade taget på flyveturen herover. London. Jeg kiggede ud af vinduet. For mig var det uvirkeligt, at vi ikke boede i Danmark mere. London var større, mere spændende, men det var som om noget af Danmarks hygge var forsvundet så snart, vi var trådt ud af flyveren. Jeg lagde en hurtigt make-up på mig selv, mens jeg kiggede et par papirer igennem. De fleste viste hvordan jeg havde klaret mig i den danske folkeskole og på gymnasiet. Mine karakterer og resultater stod også derpå. Jeg kørte en hånd igennem mit hår, satte det op i en knold og pakkede papirene sammen. Jeg ville sandsynligvis ikke få brug for dem i dag, men min mor havde alligevel insisteret på, at jeg skulle tage dem med for en sikkerhedsskyld. Hun påstod at i London var man meget opsat på, at ens medarbejdere var med gode resultater. Jeg vidste ikke, om jeg skulle tro på det.

Jeg klædte mig på i en stram sort lårkort kjole, der fremhævede mine former og gode sider. Jeg havde fået lokket min mor til at købe den til mig i lufthavnen, for jeg straks var faldet for den. Jeg mumlede for mig selv, at den måske skulle have været i nummeret større, men der var desværre ikke noget at gøre nu. Jeg valgte mig en sort blazer og et hvidt silke tørklæde.

"Emmy?" Min mors stemme rungede i det store hus.

"Ja, mor!" Råbte jeg tilbage med min friske livlige stemme.

"Skal du have et lift?" Hun var en venlig mor, det måtte jeg indrømme.

"Ellers tak mor. Men jeg må vel ikke låne din bil, vel?" Råbte jeg tilbage. Jeg blev overrasket, da hendes stemme pludselig kom kort fra.

"Åh, så lad da gå," smilte hun. Jeg drejede hovedet og så min mor stå i jogging bukser og en alt for stor T-shirt i min døråbning.

"Lov mig du ikke lader nogen se dig sådan der," sagde jeg og snuppede bilnøglerne ud af hendes hånd. "Vi ses mor, du er for øvrigt en dejlig en!" Sagde jeg grinende. Min mor himlede med øjnene og begav sig med mig nedenunder.

"Jeg sender en sms når jeg er på vej hjem, okay?" Sagde jeg smilende, mens jeg tog mine sorte stiletter på.

"Godt min skat," sagde hun. Hendes blik gled ned på mine fødder, inden hun overrasket åbnede munden, "skal du have dem på?"

Jeg rynkede mine bryn, "hvad er der i vejen med dem?" Spurgte jeg.

"Jamen kan du gå i dem?" Spurgte hun, og jeg måtte indrømme, at hun så imponeret ud, da jeg elegant bevægede mig hen over gulvet og tog mine ting.

"Sagtens mor, alle går i høje hæle nu om dage. Alle undtagen dig," grinte jeg fjollet og kyssede hende let farvel på panden. Jeg følte mig tit mere voksen end min mor. Jeg var den der sørgede for tingene og hun var bare den afslappende optimist i huset.

Jeg travede hen over gaderne og betragtede de levende lys i al verdens farver der beklædte Londons stræder. Nu skulle jeg sådan set bare finde Café Stars, hvor jeg forhåbentlig ville få mig et job.

 

Mon jobbet ville ændre min fremtid?

 

Kapitel skrevet af: Petraxx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...