2 different worlds. {1D}

Den 17-årige Valerie McQueen lever det luksiriøse liv. Hun er datter af en verdensberømt designer, så hun får hvad hun vil have. Men Valerie er ikke snobbet på nogen områder, og behandler folk som de behandler hende. En dag finder hun en mobil ude i byen, og den tilhører en Zayn Malik. Hun bliver nød til at tjekke den igennem for at finde en hun kan ringe til, og da hun får kontakt til Zayn, beskylder han hende straks for at være en sindssyg fan som har stjålet den. Men hvad sker der, når en af de andre drenge tager kontakt til hende?

1684Likes
1576Kommentarer
197229Visninger
AA

8. You win.

 

Hans hoved var ret tæt på mit da jeg kiggede op igen. Hans øjne borrede sig ind i mine, og sendte nogle underlige signaler rundt i hele min krop. Han lænede sig ind over mig, og selv da jeg prøvede at skubbe ham væk, så skete der ingenting. Jeg kunne mærke hans ånde på min kind, hvilket gav mig kuldegysninger. Hvorfor kunne jeg ikke bevæge mig væk fra ham?

”2-1” hviskede han stille i mit øre, da hoveddøren gik op. Jeg kom på en måde til mig selv, skubbede Zayn væk og farede ud af døren. Hvad fanden var der i vejen med mig! Jeg havde næsten givet mig selv fuldstændig væk til Zayn. Jeg tog mig til hovedet. Hvad fanden tænkte jeg på? Nu troede han da først jeg var helt vild med ham!

 ”Hey babe!” sagde en glad stemme og tog om mig. Jeg vendte mig rundt og slog mine arme om Louis. Han kyssede mig hurtigt på kinden. ”Er du okay?” han kærtegnede blidt min kind, hvilket fik mig til at grine. ”Ja, jeg har det fint.” Han nikkede hurtigt og gik ind i køkkenet med den pose han havde i hånden.

”Hey frække” sagde Harry for sjov og puffede til mig. Jeg kiggede forvirret efter ham. Frække a hva? Jeg kiggede hen mod døren, og så Zayn stå lænet op af den. Han sendte mig et irriterende smil og blinkede. Jeg gav ham fingeren og forsvandt ind i køkkenet. Han skulle fanme ikke tro, at jeg var faldet for ham. Jeg kunne ikke forklare hvad der skete lige før, men jeg vidste, at det udelukkende var en brik i hans spil! Han havde spillet sit spil rigtigt, hvor jeg derimod, havde spillet a helveds til. Eller.. måske var det det der skulle til? Måske skulle han bare tro han havde mig? Jeg ville slet ikke tænke på hvad der kunne være sket, hvis drengene ikke var kommet hjem i det øjeblik. Jeg måtte tage mig sammen, lege med ham for at knuse ham. Jeg hadede ham, og det der skete lige før, det ville ikke ske igen.

***

”Er du sulten Valerie?” Harry stak hovedet ud fra køkkenet og sendte mig et stort smil. Jeg trak på skulderen, lidt sulten var jeg vel? ”SO WHY DON’T YOU COMEON OVER VALERIIIE?” Louis kom råbende ind i stuen i kun underbukser. Jeg løftede det ene øjenbryn, og da han fik øjenkontakt med mig flækkede han af grin. ”Det er kun til i morgen” sagde jeg til mig selv og fniste. ”Hvad er kun til i morgen?” spurgte Liam om, og satte sig ved siden af mig med et bump. ”Valerie vil hjem” sagde Louis hurtigt og trak en hvid t-shirt hen over sig. ”Nej da!” sagde jeg hurtigt og kiggede på Liam, for at vise det var løgn. ”Det tror jeg ikke på” sagde Harry og kom ind med en grydeske i hånden. Jeg kunne ikke lade være med at grine af ham. ”For vi har et travlt program!” sagde han og løftede skeen, hvilket fik Liam til at se en smule bange ud. Jeg gav et højt grin fra mig. ”Er du bange for skeer?” spurgte jeg om og tog mig til maven. ”Hey!” Liam skubbede til mig ”Det er ikke sjovt” mumlede han og kiggede væk. Jeg flækkede af grin. Skeer? Helt seriøst skeer? ”Nu kan det ikke blive underligere” sagde jeg og ville rejse mig op, men Liam trak mig ned igen, og begyndte at kilde mig. ”En forbi for skeer er helt normalt!” sagde han højt og prøvede at overdøve mit grin. ”L-l-liam stop!” skreg jeg højt og slog ud med armene.

Jeg hørte pludselig et højt av, og lidt efter hørte jeg Harry og Louis der flækkede af grin. Liam stoppede med at kilde mig, og trak mig op at sidde. Jeg fjernede hurtigt mit hår fra hovedet, og kiggede over på Zayn som stod foroverbøjet og holdt sig til skridtet. Han var helt klart i smerte.

Jeg kiggede med store øjne over på Louis, som stod og pegede på mig. ”D-du HAHAHA” sagde han højt og væltede om i sofaen. Havde JEG slået Zayn i skridtet? Jeg kiggede over på Liam, som gjorde alt for at holde et grin inde, og spurgte Zayn om han var ok. Jeg bed mig i læben og kiggede væk. Jeg havde den største trang til at skrige af grin. 2-2! Jeg lod et grin komme ud, og det blev bare efterfulgt af flere. Det føltes godt, det føltes vidunderligt godt. Måske var det faktisk det jeg havde haft lyst til i meget lang tid? At slå Zayn? Denne gang var jeg opsat på IKKE at undskylde.

”Hvad sker der her?” spurgte Niall og kom ind. Jeg begyndte at grine højere og tog mig til maven. ”Valerie slog Zayn i skridtet” sagde Liam, og prøvede at holde hans grin inde. Zayn stod stadig og holdt sit for skridtet, og han var HELT klart i smerte. Han løftede langsomt sit blik, og kiggede mig surt i øjnene. Jeg kom hurtigt op og stå, og satte mig på hug foran ham. De andre kiggede forvirret på mig, men jeg var ret ligeglad. Zayn’s øjne borrede sig ind i mine, men lige nu skræmte hans blik mig ikke. Jeg lænede mig hen imod ham. ”2-2” mumlede jeg og lod et stort smil glide over mit ansigt. Ikke noget falsk smil, mere et alt for ægte smil. Jeg havde ikke tænkt mig at undskylde denne gang.

”2-2?” hørte jeg Niall spørger Zayn om. ”Hvad her i gang i?” spurgte han igen om. Jeg sad ude i køkkenet med Harry som var i gang med at lave mad. Jeg kiggede hen mod stuen, og hørte Zayn mumle et eller andet til Niall.

”Valerie, gider du give mig salten?” spurgte Harry om, og gjorde så jeg slet ikke kunne høre hvad Zayn sagde, selvom jeg var ret nysgerrig. Jeg vendte mit blik mod ham. ”Hvad hedder det?” spurgte jeg drillende om. Han sukkede ”Be om” han lagde hovedet på skrå og smilede stort, hvilket fik mig til at fnise. Jeg gav ham salten og begyndte at dække bord. Maden var færdig lige om lidt.

***

Drengene havde vidst tænkt alt igennem. De havde hvert fald efter aftensmaden rykket en masse madrasser ind i stuen, og ellers en masse dyner og puder. Jeg kunne ikke lade være med at grine da jeg så det. Grunden til de havde valgt at gøre det sådan var, fordi de alle sammen ville sove sammen med mig – havde Niall hvert fald sagt. Nogen gange kunne de virkelig være så barnlige. Godt nok var jeg den yngste her, men det skulle man ikke tro.

”Næste film vælger jeg!” sagde jeg og kiggede opgivende på tv’et. ”Hvorfor? Er gyser ikke perfekte?” spurgte Louis om og skubbede til mig, så jeg røg ind i Liam. Jeg lænede mig ind mod Louis. ”Vil du høre en hemmelighed?” han kiggede med et sjovt blik på mig, og nikkede så. ”Jeg hader gyserfilm” sagde jeg på en sjov måde, hvilket fik ham til at grine. ”Åh, får du mareridt?” spurgte han om med et grin. ”Shhh!” sagde Niall irriteret og sendte mig et hurtigt smil. Jeg rullede for sjov med øjnene og kiggede på Louis igen. ”Ja” sagde jeg halv koldt og kiggede væk. Han kom med et grin, inden han valgte at følge med i filmen.

Jeg rejste mig op, da jeg kunne fornemme filmen var ved at være færdig. Jeg kunne mærke nogle blikke i ryggen, men jeg var ligeglad. Jeg nægtede at se en gyser mere. Jeg åbnede hurtigt deres skab hvor der var film og kiggede ind. Der var næsten kun sådan nogle ækle film… men vent! The notebook? Jeg gav et grin fra mig. De havde skræmt mig fra hvid og sans ved de latterlige gyserfilm, nu skulle jeg kede dem ihjel med en kærlighedsfilm.

Jeg kastede den hen til Niall som lå tættest på DVD-maskinen. ”Sæt den på” sagde jeg og smed mig ned ved siden af Louis. ”Nej, det kan du ikke mene” hørte jeg Zayn sige irriteret. Jeg rullede med øjnene. ”Du kan da bare lægge dig til at sove” sagde jeg hurtigt. ”Så er vi fri for dig” mumlede jeg lavt, hvilket Liam hørte og begyndte at grine. ”Må jeg også lægge mig til at sove så?” spurgte Louis, som vidst heller ikke var med på ideen. ”Selvfølgelig” sagde jeg uden at kigge over på ham. Jeg elskede den film! Og det var utrolig længe siden jeg havde set den.

 

De andre drenge var faldet i søvn, og jeg sad selv og kæmpede med at holde øjnene åbne. Jeg elskede filmen, men at se alle omkring mig sove, det gjorde mig træt. Mine øjne gled langsomt i, men jeg åbnede dem hurtigt igen, da tv’et ikke kunne blive ved med at køre. Jeg rejste mig forsigtigt op og kralvede hen til Niall, som vidst havde fjernbetjeningen. Jeg hørte en mumlen bag mig, og vendte mig hurtigt rundt. Liam havde strukket sit helt ud og fyldte min plads. Jeg gav et irriteret suk fra mig, tog fjernbetjeningen og slukkede tv’et. Jeg rejste mig op for ikke at skulle kravle rundt igen. ”Liam?” sagde jeg stille, men han hørte ingenting. Jeg sukkede højt – lidt for højt måske.

”Det ser ud til, at du ikke har noget sted at sove” sagde Zayn og kiggede træt på mig. Jeg sukkede. Hvorfor var han lige vågnet? ”Jeg finder et sted at sove” sagde jeg irriteret. Han grinede kort ”Der er plads her” sagde han og rykkede lidt på sig. Jeg lavede store øjne. Jeg skulle fanme ikke sove ved siden af ham! Han begyndte at grine. ”Hold nu op Valerie. Klokken er halv tre om natten, du overlever nok” sagde han og lød overraskende venlig. Jeg kiggede rundt. Der var ikke andre steder at sove – udover sofaen, men alle dynerne var i brug.

Jeg lukkede øjnene. Jeg skulle bare sove der. Ikke andet. Jeg satte mig irriteret ned og lagde mig hen ved siden af ham. Der var dejligt varmt, men jeg skulle ikke vise nogen tegn på behag. Jeg trak irriteret Liam’s dyne hen over mig, og lagde mig så langt væk fra Zayn som muligt.

***

Jeg gned mig forsigtigt i øjnene og lukkede dem så op. Jeg kunne høre en masse snorken, så jeg gættede på de stadig sov. Hvad var klokken overhovedet? Jeg lagde min arm ned langs min side, og kunne mærke en arm om mig. Det gav et sæt i mig. Jeg vendte mig langsomt rundt, og så Zayn ligge helt tæt mod mig. Jeg lå i hans arm, og vores hovedet var kun få centimeter fra hinanden. Jeg skulle til at skubbe ham væk fra mig, men han skulle ikke vide vi lå sådan her! Hvad fanden var der sket i løbet af natten? Jeg havde lagt mig så langt væk fra ham for netop ikke at skulle have nogen form for nærkontakt med ham! Mit hjerte sprang af sted, og mine håndflader blev hurtigt svedige.

Jeg tog forsigtig fat i hans arm og trak den væk fra mig, hvorefter jeg hurtigt rejste mig op. Det var så forket på alle mulige menneskelige måder! Jeg kiggede på de andre drenge, som lå helt hulter til bulter. Jeg rystede på hovedet og skyndte mig ud på toilettet. Hvorfor havde jeg ikke vågnet ved det? Hvorfor lå han overhovedet så tæt på mig! Og hvorfor holdt han om mig! Han burde hade mig! Det spil vi havde gang i var efterhånden ikke sjovt længere. Jeg havde ikke lyst til at føle det han fik mig til at føle hver gang han var i nærheden af mig. Det var ikke normalt – ikke for mig. Det var ikke normalt at han flirtede med mig! Han burde stoppe, og det burde jeg virkelig også.

Jeg gik ud i køkkenet og tog et glas. Jeg havde en form for hovedpine, og min mund var helt tør. Måske jeg skulle tage at komme hjem og få tænkt alt igennem. Jeg fyldte glasset op med vand og drak det for at fylde det op endnu engang. Jeg lukkede øjnene og nød smagen af vand der fyldte min mund. Det var måske en ret god ide at komme hjem, tage et langt bad og bare nyde min lørdag med musik. Det var længe siden jeg havde gjort det.

Jeg stillede glasset på bordet, smilede for at opmuntrende mig selv, og skulle til at vende mig op, da jeg gik lige ind i en. Hans tatoveringer, hans mørke hud.. mit hjerte der sprang af sted. Det var ikke til at tage fejl af, det var Zayn. Jeg lukkede mine øjne og bed mig i læben. Hvorfor var han vågnet?

 ”Godmorgen” sagde han hæst. Jeg rystede hurtigt og afvisende på hovedet. Jeg havde næsten ’givet’ mig selv til ham i går, og det skulle ikke ske igen. Jeg sukkede, lagde en hånd på hans bryst og skubbede ham væk. Han grinede kort.

”Zayn, drop det” mumlede jeg halv surt. ”Hvorfor så sur?” sagde han og trådte et skridt tættere på. ”Du havde da ikke noget imod det i går?” sagde han stille, men alligevel på en flabet måde. Jeg rystede hurtigt og afvisende på hovedet. ”Det var en fejl Zayn” mumlede jeg og gik et skridt bag ud, for at gøre pladsen imellem os større. Han trådte automatisk et skridt tættere på mig, hvilket nærmest låste alt inde i mig.

”Er du sikker?” spurgte han om, og lagde en hånd på bordet bag mig. Jeg kiggede stadig ned i jorden, og nikkede hurtigt. ”Det så ellers ikke ud til at irritere dig, da jeg lagde min arm om dig” sagde han, og lidt efter kunne jeg mærke hans ånde mod min kind. Jeg kneb hårdt øjnene i. Så han havde altså været vågen da han gjorde det?

 Jeg rystede på hovedet. Jeg kunne tydeligt mærke hvordan han legede med mine følelser, og han vidste det selv. Han løftede blidt mit hoved op med to fingre. Jeg havde lyst til at slå ham, løbe skrigene bort eller bare græde. Min mave vendte sig, og jeg kunne mærke klumpen i halsen. ”Zayn, please stop” mumlede jeg i det han trådte et skridt tættere på, og gjorde afstandene imellem os alt for lille.

Han fjernede forsigtigt mit hår fra min hals. Jeg havde stadig mine øjne lukket. Jeg ville ikke se ham i øjnene. Jeg lagde mine hænder på bordet bag mig, for at holde mig oppe. Han gjorde mig svimmel! Jeg kunne fornemme han smilede, men før jeg kunne reagere kunne jeg føle hans ånde mod min hals. Jeg greb hårdere fat i bordet da hans læber forsigtig kyssede min hals. Jeg ville skubbe ham fra mig, virkelig! Jeg ville have ham væk. Han havde igen fanget mig, og jeg gjorde ikke en skid ved det. Det var som om min krop blev limet fast til gulvet.

Hans læber mod min hals fik min mave til at slå koldbøtter. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på. Det var virkelig forkert det her. Han stoppede med at kysse min hals, men lagde i stedet sin pande mod min. ”3-2” hviskede han og lagde en hånd på min hofte. Det var tydeligt… eller det var bevist nu. Han legede med mine følelser for at vinde det latterlige spil. Jeg rystede på hovedet og åbnede endelig mine øjne. Et smil gled over hans ansigt, og hans hoved nærmede sit mit. Jeg rystede hurtigt på hovedet. Jeg ville ikke være med til det længere. ”Fint Zayn” mumlede jeg og prøvede at skubbe ham væk. ”Du vinder” halv hviskede jeg. Hvis bare han ville flytte sig nu! Han smilede stort og lod sit ansigt nærme sig mit. Hvorfor blev han ved!? Han havde forfanden da lige vundet. Jeg ville kigge væk, men der skete ingenting. Hans læber strejfede mine, og lige da han skulle til at presse sine læber mod mine hørte vi stemmer inde fra stuen. Jeg åndede lettet ud, skubbede ham væk og løb nærmest ud i gangen.

***

Jeg var taget hjem uden at sige farvel til de andre drenge. Jeg kunne ikke holde ud at være i samme hus som Zayn. Jeg havde prøvet at skjule mine følelser for ham, men han vidste jeg havde dem før mig selv. Han legede med mig! Han vidste jeg havde følelser for ham. Ligemeget hvor meget jeg ønskede ikke at have det, så havde jeg følelser for ham. Han nød åbenbart at se mig falde for ham på den måde. Jeg ville ikke se ham igen. Det var ikke okay! Det var som om jeg havde to sider af mig selv der skændes. Den ene ville have ham, men den anden hadede ham som pesten. Jeg kunne ikke fortælle ham hvad jeg følte. Det ville være forkert, og så havde han helt klart vundet. Jeg havde fortalt han havde vundet, netop for at han skulle lade mig være. Netop for at han ikke skulle vide mine følelser for ham! Men hele min plan havde været et stort flop. Jeg var en stor fiasko i mig selv. Jeg havde givet mig fuldstændig hen til Zayn, og vi var lige ved at kysse! Mig fordi jeg havde lyst, ham fordi han synes det var pisse sjovt at se mig på den måde. Det ville ikke gå. Jeg ville ikke se ham igen. Han så det hele som et fucking spil, og jeg ville ikke være med til det.

 

-------------------------------

Tusind tak fordi I læser. Hvis I vil have mere, så må I meget gerne skrive en kommentar. :-D Og I må meget gerne skrive hvad I synes, og hvad jeg evt. kan gøre bedre! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...