2 different worlds. {1D}

Den 17-årige Valerie McQueen lever det luksiriøse liv. Hun er datter af en verdensberømt designer, så hun får hvad hun vil have. Men Valerie er ikke snobbet på nogen områder, og behandler folk som de behandler hende. En dag finder hun en mobil ude i byen, og den tilhører en Zayn Malik. Hun bliver nød til at tjekke den igennem for at finde en hun kan ringe til, og da hun får kontakt til Zayn, beskylder han hende straks for at være en sindssyg fan som har stjålet den. Men hvad sker der, når en af de andre drenge tager kontakt til hende?

1684Likes
1576Kommentarer
197279Visninger
AA

6. Ups.

 

Min far var blevet utrolig glad for armbåndene og havde allerede dem begge to på. Vi havde spist aftensmad, og nu sad jeg bare og snakkede med min fætter på 19. Det havde været en virkelig god dag, og den fortsatte. Jeg var ret træt, da jeg skulle tidlig op for at hjælpe. Jeg havde selv valgt det, for selvfølgelig havde min far nok folk til at gøre sådan, men det var hans fødselsdag, og jeg ville hjælpe. Han fortjente en fantastisk dag.

Jeg havde skrevet en del med Louis og Niall. Louis havde stadig mit nummer fra dengang jeg ringede til ham. Hans måde at starte en samtale på var ret sjovt. Han havde skrevet hej, og jeg havde selvfølgelig spurgt hvem det var, og da han så skrev den sang han sang inden han gik, så vidste jeg det var ham. Han var virkelig rar at skrive med, og op til flere gange havde folk kigget dumt på mig, fordi jeg åbenbart havde grint højlydt. Well, det var med til at gøre festen sjovere!

Der var ikke så mange på min alder, udover en der hed Simon – en jeg ikke kunne fordrage. Han så da fin nok ud, men eftersom han altid prøvede at flirte med mig, så fik jeg nok. Han blev også ved med at fortælle hvor skide klog han var. Min far holdt meget af ham, og han havde op til flere gange spurgt, om jeg ikke kunne se ham som en kæreste. Badr, nej. Han var en af de drenge, der havde udseendet, men ikke hjertet. Der skulle et mirakel til, hvis han skulle blive min kæreste.. Men jeg vidste, at det var sådan en min far så mig med i fremtiden, hvilket tit havde plaget mig. Jeg tvivlede tit på, om det her liv overhovedet var mig. Jeg mener… jeg ønskede mig tit et normalt liv, med normale venner. Jeg ønskede at være fri. Min far gav mig lov til en del, men kun fordi han vidste jeg ikke ville gøre vilde ting. Jeg tude næsten ikke tænke på hans reaktion, hvis jeg gjorde et eller andet helt vildt.

Jeg gav et suk fra mig, hvilket Simon hurtigt opdagede. Han var åbenbart kommet herhen og snakkede med min fætter. ”Er du træt?” han lænede sig hen imod mig og blinkede. Jeg rystede på hovedet, kiggede undskyldende på dem og rejste mig op. Mit humør var pludselig blevet utrolig dårligt. Det var alle de negative tanker der plagede mig.

”Hvor skal du hen?” Min far greb fat i min arm og sendte mig et smil. ”Em, på toilet” sagde jeg og pegede derhen af. Han nikkede og trak mig hen til sig. ”Kan du ikke for min skyld snakke lidt med Simon? Han har et godt øje til dig” sagde han og blinkede. Flot set far! Jeg sukkede. ”Han er ikke min type, det ved du” sagde jeg og tvang et smil op. ”For min skyld prinsesse?” sagde han og kiggede kærligt på mig. Jeg bed mig i underlæben og lukkede øjnene. ”Jo, selvfølgelig” sagde jeg og gik hen imod ham igen. Jeg ville gerne gøre mig far stolt, så jeg gjorde som han bad om.

***

”Og så fik jeg 12 lige inden sommerferien” sagde Simon og pralede højt. Jeg sendte ham et smil og lod som om jeg interesserede mig i det. Jeg kiggede over på min far, som sad ved hans bord og smilede til alle. Han var vidst midt i en samtale som var ret sjov. Jeg smilede automatisk og kiggede ned på min mobil. Jeg havde fået en besked! Jeg åbnede den hurtigt.

#Hey babe. Hvad laver du?# Det var fra Louis, hvilket fik mig til at smile. Han havde lige reddet mig. #Tak! Du har lige reddet mig. Sidder tvunget til at snakke med en pralhals# skrev jeg hurtigt tilbage. ”Valerie?” Simon kiggede over på mig. Jeg kiggede hurtigt op på ham, og kunne mærke hvordan han flirtede med mig. ”Vil du danse?” han rakte ud efter min hånd. Jeg hostede og var ved at få mit spyt galt i halsen. Jeg kunne ikke danse! ”Jeg springer over” sagde jeg og kunne mærke min mobil vibrer. Jeg kiggede hurtigt ned i min mobil.

#Det lyder kedeligt! –Sidder og drikker sammen med drengene. Hvornår ser vi dig igen?# endnu engang smilede jeg over beskeden. Tænk bare at kunne sidde og drikke med sine venner på en fredag aften. Jeg mærkede et stik i maven. Et stik af misundelse. Jeg var misundelig – selvfølgelig var jeg det. Her sad jeg med min fineste kjole og kiggede på alle de mennesker, som havde røven fuld af penge og var her pga. arbejde. Her sad jeg og skulle tvinges til at snakke med endnu en pisse falsk person.

#Hils# skrev jeg tilbage. Måske rev koldt, men mit humør var virkelig langt nede. Jeg kom hurtigt i tanke om, at jeg ikke fik svaret på det han spurgte om. #Em, gerne snart! # skrev jeg hurtigt tilbage. Jeg kiggede rundt, og kunne mærke min fars blik på mig. Han lavede et tegn til, at jeg skulle danse med Simon. Jeg rystede på hovedet og kiggede væk i håb om, at han ville lade det ligge.

Endnu en ny besked kom ind. #Niall spørger, om du skal noget i morgen?# Jeg smilede. Niall. Han gjorde mig glad. Tænk de kunne gøre mig så glade, bare ved at skrive til mig. #Nu skal jeg# skrev jeg hurtigt og lukkede mine øjne. Jeg  var slet ikke i fest humør længere. Jeg var ked af det, og ville egentlig bare væk herfra.

***

Jeg havde sovet forfærdeligt. Faktisk var jeg gået grædende i seng. Mine tanker var pludselig blevet så triste. Jeg ville opleve det enhver anden teenager kunne opleve. Jeg ville gå i byen, hygge mig og bare have rigtige venner. Men det ville ikke ske.

Jeg havde taget nogle shorts på, og en hvid trøje der posede lidt. Ellers havde jeg nogle brune converse på og nogle brune smykker. Vejret var virkelig godt igen i dag, så jeg håbede lidt på, at Niall havde planlagt noget uden for. Han skulle gerne komme og hente mig lige om lidt, så derfor stod jeg allerede henne ved hegnet. Min far skulle ikke se mig, for jeg orkede ikke at forklare min opførelse i går. Jeg vidste han ikke ville lade det ligge, men jeg kunne ikke forklare hvordan jeg havde det. Desuden! Så havde jeg ingen anelse om hvordan han ville reagere, hvis han vidste hvem jeg hang ud med.

Jeg så en bil, og et smil gled over mit ansigt. Niall stoppede op lige foran mig, og inden han nåede ud sad jeg ved siden af ham. ”Hej Niall!” sagde jeg glad, og kunne pludselig mærke en ny energi skylle ind over mig. ”Hey babe” sagde han og sendte mig et smil. Jeg fniste og åndede lettet ud, da vi endelig kom væk fra huset. ”Har du haft en god fredag?” spurgte han om. Jeg trak på skulderne og kiggede ud af vinduet. Det var virkelig smukt udenfor… men hey! ”Hvor er vi på vej hen?” spurgte jeg om og vendte mig om mod ham.

Han ignorerede mit spørgsmål, og først da jeg slog ham blidt på armen kiggede han på mig. ”Drengene savner dig” var det første han sagde. ”Og det er udelukkende deres ide!” sagde han hurtigt, hvilket fik mig til at smile. Hvad havde de i tankerne? ”Vi låser dig inde hjemme hos os” sagde han langsomt. Jeg spærrede øjnene op, og det første der var i mine tanke var Zayn. Jeg sukkede ”det mener i ikke?” sagde jeg bebrejdende. ”Han hader mig” sagde jeg hurtigt. ”Og jeg hader ham! Niall! Stop” sagde jeg hurtigt, da det gik op for mig, hvor lidt jeg havde lyst til at se Zayn. ”Jeg kan da ikke bare stoppe nu!” sagde han hurtigt og grinede. ”Niall! Jeg gider ikke se ham!” sagde jeg højt. ”Hold nu op. Kan du ikke bare ignorer ham?” spurgte han om, kiggede på mig og kiggede så på vejen igen. Jeg bed mig i læben. Jeg havde virkelig lyst til at være sammen med dem. Jeg savnede dem, og de virkede… så oprigtige. ”Vi skal bare se film, og lave mad” sagde han og smilede. Jeg sukkede. Det var enten eller.

”Kom nu Valerie” sagde han og trak mig hen af gangen. Jeg havde allerede fortrudt jeg tog med. ”Niall” jeg trak min arm til mig, da vi stod foran døren. Jeg stillede mig foran døren, så Niall ikke åbnede og trak mig ind. ”Jeg kan ikke ignorer ham! Han får det værste frem i mig” sagde jeg og kiggede ham i øjnene. Et smil gled over hans ansigt, og jeg vidste straks hvad han tænkte på. ”Nej!” sagde jeg hurtigt. ”Det var ikke ment på den måde” sagde jeg og sukkede, hvilket fik Niall til at grine. ”Det ved jeg godt Valerie” han prøvede at åbne døren, men jeg stoppede ham. ”Og han skræmmer mig!” sagde jeg hurtigt. Niall kiggede forvirret på mig, og skulle til at åbne munden, da døren bag mig gik op og et par arme lagde sig om mig. ”VALERIIIE” sagde stemmen som tilhørte Louis. Jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Hej Louis” sagde jeg og lod ham trække mig med indenfor.

”Hvorfor står i derude og råber?” spurgte Harry om, og trak mig ind i et kram. Jeg rystede på hovedet og kiggede omkring. Zayn var ikke til at se nogen steder – heldigvis. ”Kom” sagde Niall og gav mig et blidt skub i ryggen. Hvorfor havde de så travlt? De virkede lidt for glade i dag! Eller så var det sådan de rent faktisk var?

”Hey Valerie” sagde Liam over fra sofaen. Jeg slog mit blik derover, og kunne se der sad to personer. Mit hjerte sprang et slag over, og jeg kunne straks mærke hvor nervøs jeg blev. Men hvorfor? Jeg burde da ikke blive nervøs i Zayns omgivelser. Han burde ikke engang have en effekt på mig, selvom jeg vidste han allerede havde det. Han fik virkelig det værste frem i mig.

”Hej Liam” sagde jeg og kiggede over på Niall, som sendte mig et beroligende smil. ”Vi skal se film” sagde han og trak mig ned i sofaen. Jeg kunne føle Zayn's blik på mig, og da jeg skulle til at kigge over på ham, hoppede Louis ned oven på mig. ”Hey babe!” sagde han glad og pressede sig ned. Jeg fniste og rykkede mig til siden. ”Jamen hej Louis” sagde jeg og smilede til ham. ”Først film” sagde Harry og satte sig ved siden af Zayn. ”Saw 1” sagde han og kiggede over på mig. Jeg kneb øjnene sammen. Var der noget galt med den film? ”Fedt!” sagde jeg bare, hvilket fik Louis til at kigge dumt på mig.

 

Okaaaay fedt. De havde valgt en totalt klam gyserfilm, og nu havde de tvunget mig til at se tre af dem! ”Det der, er bare SÅ klamt!” sagde jeg hurtigt og gemte mit hoved i mine hænder. ”Jeg har sagt, at jeg er her hvis du er bange” sagde Louis og grinede. Jeg skubbede blidt til ham og kiggede rundt. De andre drenge sad bare og smilede, og af og til kiggede de over på mig. Jeg var slet ikke van til at se sådan noget her! Jeg plejede at få de sygeste mareridt.

”Hvornår er den slut?” sagde Niall igen. ”Jeg er sulten!” sagde han hurtigt, da de andre drenge kiggede irriteret over på ham. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Mit indtryk af Niall var, at han vidst elskede mad!

Jeg lænede mig hen til ham. ”Skal vi begynde på maden?” Han fik vidst et chok, men lyste så op i et stort smil. ”Kom” han tog min hånd og trak mig op og stå. ”Hvad? Forlader du mig bare?” sagde Louis og så skuffet ud. Jeg kunne ikke lade være med at grine og fulgte med Niall ud i køkkenet.

”Jeg hader hader hader gyserfilm” sagde jeg mens Niall fandt en gryde frem. Jeg kunne høre ham grine. ”Jeg gætter på, at du ikke er van til det?” sagde han og løftede sit blik hen på mig. Jeg nikkede og rejste mig op for at hjælpe. Faktisk var jeg ikke van til noget af det her. Jeg var ikke van til at omgås med drenge, eller generelt bare personer som var ærlige og søde overfor mig. Og jeg var slet ikke van til, at én person kunne bringe mit pis i kog ved blot én enkelt sætning. Faktisk var alt det her nyt for mig, men det kunne jeg ikke fortælle dem. De ville sikkert tro jeg var en freak.

Jeg stod foroverbøjet og holdt mig ved maven. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Niall havde lige fået spaghettigen til at koge helt over, og så hylede han som en pige. Jeg kunne slet ikke tage mig sammen til at stoppe med at grine. Det gjorde ondt i min mave, og tårerne løb ned af mine kinder. Aldrig havde jeg grint så meget før. Det føltes skønt!

”Valerie! Sjovere er det ikke” sagde han surt og tørrede vandet op. Det var sprøjtet ud på gulvet og alt muligt. ”J…jo!” hvinede jeg af grin og rejste mig så op. ”Du skulle have hørt dig selv!” sagde jeg og flækkede af grin igen. ”Valerie, jeg mener det, stop!” sagde han og gik et truende skridt hen imod mig, hvilket bare fik mig til at grine igen. ”D-d-du hyler som en tøs!” sagde jeg højt og knækkede sammen af grin igen. ”Vel gør jeg ej!” sagde han og hoppede over til mig, og begyndte at kilde mig. ”NIALL!” skreg jeg højt. ”S-s-stop!” råbte jeg og prøvede at gribe ud efter hans hænder. Jeg var så kildesyg!

”Hvad sker der lige her?” Harrys stemme lød i hele køkkenet. Jeg skubbede hurtigt Niall væk og rettede på mit tøj. ”Hun siger jeg hyler som en tøs!” sagde Niall surt. Jeg gav et kort grin fra mig, og gik hen til gryden. Det var ikke så godt hvis det kogede over igen.

”Er det snart færdigt?” spurgte Louis om og satte sig ved bordet. Liam og Zayn kom også ud i køkkenet lidt efter. ”Harry, sig jeg ikke hyler som en pige” sagde Niall og kiggede over på mig. ”Valerie” sagde Harry langsomt og lænede sig frem imod mig. ”Niall hyler ikke som en tøs” sagde han og blinkede til mig. Han gik hen bag mig ”Han er en” sagde han så, hvilket fik mig til at grine igen. ”Hvad?” Niall gik hurtigt hen imod Harry. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg havde det virkelig skønt. Det var så lang tid siden jeg havde grint og været mig selv på denne måde.

”Jeg skal ikke have noget” hørte jeg Zayn sige til Louis, som kiggede forvirret på ham. Jeg rørede rundt i sovsen og kiggede så over på Louis, som trak på skulderne. ”Hvad er der i vejen med min mad?” spurgte jeg om og anstrengte mig for ikke at vrisse af ham. Han vendte sig om, som havde han fået stød af mig. ”Det er dig der laver den” sagde han uden at trække en mine. Jeg kunne mærke mit humør falde helt i bund. Selv når jeg prøvede at snakke venligt til ham, så var han en idiot. Det var præcis ligesom første gang jeg mødte ham. Han kunne bare ikke ændre sig. Jeg rystede på hovedet. Han skulle ikke slå mig ud..

Da jeg mærkede tårerne presse sig, boblede vreden frem i mig igen. Jeg gik helt hen til Zayn. ”Og hvad så hvis jeg lavede den?” sagde jeg koldt og kiggede ham i øjnene.. hans brune øjne som virkede så satans forførende. Vent, hvad? ”Som du selv sagde i torsdags, så det er indånde samme luft som dig, det er nok” den måde han sagde det på ramte mig. Det var som at få en lussing. Ordene var så hårde, og de gav genlyd i mit hoved. Hvordan kunne nogen opføre sig så… fucking diva agtigt? Jeg holdt fast i min holdning om ham. Han var en højrøvet arrogant nar. Før jeg kunne stoppe mig selv, løftede jeg hånden og lod den ramme hans kind, efterfulgt af et klask.

Der blev hurtigt stille i køkkenet og alle kiggede hen på Zayn og jeg. Jeg havde lige slået ham. Jeg havde lige givet en dreng en lussing! Det lignede virkelig ikke mig. Jeg kunne se vreden i hans øjne – og det skræmte mig – virkelig. Jeg kunne virkelig mærke tårerne presse sig på.

 ”Z-zayn” mumlede jeg stille og gik et skridt tilbage, mens han trådte et frem imod mig. ”Zayn” Liam var over ved ham med det samme, og lidt efter stod Niall ved siden af mig. Selvom hans blik skræmte mig, så fastholdt jeg det. Hvordan kunne jeg så ham? Måske var han en nar, og måske hadede jeg ham, men at slå ham? Det gik langt over min grænse! Jeg havde selv svaret ham igen og lagt op til det, og så slog jeg ham.

”Zayn je…” Niall tog fat i min arm. ”Kom” sagde han og trak mig væk fra Zayn, som virkelig virkelig var vred. Louis skubbede til Zayn, og lidt efter forsvandt de ud på gangen.

Jeg stod ude i køkkenet med helt blanke øjne. Jeg havde slået ham. Hvorfor havde jeg slået ham!? Jeg kiggede rundt på de andre drenge, som ikke rigtig vidste hvad de skulle gøre. Jeg ville have undskyldt, det ville jeg virkelig! Men Niall trak mig væk, og nu var der splid i deres gruppe. Jeg havde været her to gange, og allerede nu havde jeg opført mig så utilgiveligt.

Jeg tørrede hurtigt de to tåre væk fra mine kinder. De skulle ikke se mig græde, men hvorfor græd jeg? ”D..” min stemme knækkede. ”Det var ikke meningen” hviskede jeg stille. Niall kom hurtigt hen til mig. ”Det ved jeg” sagde han og aede min ryg. Jeg følte mig så dum. Hvordan kunne jeg opføre mig sådan? Han skulle ikke have glæden af at være den eneste der kunne få det frem i mig. Jeg rystede Niall’s hånd af min ryg. Louis var kommet ud og stod og snakkede med lav stemme til Liam. Det der var min skyld. Jeg rystede på hovedet. De skulle ikke skændes pga. mig. Før jeg vidste af det, så var jeg løbet ud af køkkenet og ned mod Zayns værelse. ”Valerie!” hørte jeg dem råbe, men jeg ignorerede dem. Jeg gik hen mod Zayn’s dør, åbnede den og før jeg fik set mig omkring smækkede jeg den i igen. Jeg vidste han var der. Jeg kunne mærke hans tilstedeværelse, og hans blik i min nakke.

 

 

--------------------

Ok, havde ikke regnet med det kom så hurtigt. Tusind tak! :D Enjoy!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...