2 different worlds. {1D}

Den 17-årige Valerie McQueen lever det luksiriøse liv. Hun er datter af en verdensberømt designer, så hun får hvad hun vil have. Men Valerie er ikke snobbet på nogen områder, og behandler folk som de behandler hende. En dag finder hun en mobil ude i byen, og den tilhører en Zayn Malik. Hun bliver nød til at tjekke den igennem for at finde en hun kan ringe til, og da hun får kontakt til Zayn, beskylder han hende straks for at være en sindssyg fan som har stjålet den. Men hvad sker der, når en af de andre drenge tager kontakt til hende?

1684Likes
1576Kommentarer
197894Visninger
AA

9. I'm in - again.

 

Det var en uge siden jeg sidst havde set drengene. De blev ved med at ringe til mig og spørger hvornår vi kunne mødes, men hver gang havde jeg haft en dårlig undskyldning. Louis havde så ringet i går, og sagt han ville komme hjem til mig, hvis jeg ikke snart ville mødes med dem. De ville vide hvad der var i vejen, siden jeg bare forsvandt den aften. Men det skulle de ikke vide. Ingen skulle vide det! Men jeg havde sagt ja. Jeg havde sagt ja til at mødes med dem i parken – ham og Niall.

Niall havde ringet utrolig mange gange og var helt ude af den efter jeg bare tog hjem. Zayn havde fortalt, at jeg havde det dårligt, men ham kunne de ikke stole på – sagde de. Men han havde jo fortalt sandheden. Jeg havde fået det dårligt og var taget hjem. HAN havde fået mig til at få det dårligt, og han havde fået mig til at ignorer de andre drenge. Det var ikke fair, det vidste jeg skam godt. Men jeg var så forvirret og splittet. Hvis han virkelig kunne lide mig, så havde han kontaktet mig, men det havde han jo ikke, så det var bare det fucking spil. Jeg fortrød jeg overhovedet havde lært ham at kende.

Jeg forlod hurtigt skolens område. Det var fredag – endelig weekend. Jeg glædte mig til at se Niall og Louis igen. Jeg savnede dem så utrolig meget! Jeg vidste jeg havde været led overfor dem, men det måtte jeg jo så rette op på.

”Valeriiiiiiie” Louis råbte mit navn ligeså snart jeg var inde for hans synsvinkel. Jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Louuuuuiiiis!” sagde jeg og gjorde grin med hans stemme. ”Hvor har jeg savnet dig!” sagde jeg da han trak mig ind i et kram. ”I lige måde! Jeg er glad for du endelig kunne finde tid” sagde han og puffede blidt til mig. Jeg grinte og kiggede over på Niall, som stod og smilede. ”Nialler!” sagde jeg højt og hoppede over i hans favn. ”Hey babe!” sagde han glad og kyssede mig på kinden. Et kæmpe smil bredte sig på mit ansigt. Jeg havde helt glemt den glæde de gav mig, når jeg var sammen med dem. Det var en glæde jeg godt kunne have haft brug for de sidste par dage. Jeg havde været så deprimeret og orkede ingenting – men det vidste de selvfølgelig ikke.

”Jeg ved hvad vi skal i aften!” sagde Louis og gik hen til Niall og mig. ”Aha?” sagde jeg og løftede det ene øjenbryn. Hvis det var endnu en film aften, så sprang jeg over. ”Vi skal i byen, med vores nye kære veninde” sagde Louis og trak mig ned på bænken. Jeg kiggede forvirret på ham. Byen? Som i byen? Niall begyndte at grine. ”Vi skal da vide hvordan du er i fuld tilstand! Ellers er det jo slet ikke et rigtig venne forhold” sagde han og grinede. Jeg fniste. Var det det de så som et rigtigt venskab? At se personen fuld? Vent. Fuld? Jeg rystede på hovedet. ”Det kan jeg ikke” fløj det ud af min mund.

”Hvad mener du med du ikke kan?” sagde Louis skuffet. ”Jeg har allerede skaffet plads til os!” sagde han hurtigt. Jeg gav et suk fra mig. Hvis jeg blev opdaget sammen med dem til en fest, så ville min far flå mig levende, men det kunne jeg ikke fortælle dem. ”Jeg er ikke så glad for paparazzier” mumlede jeg bare, hvilket ikke var en så stor løgn alligevel. Niall’s grin lød højt, hvilket fik mig til at smile. ”Der er ikke paparazzier derinde. Kom nu Valerie! Du vil elske at feste med One Direction” sagde han med hans irisk accent. Jeg begyndte at grine. Måske var det en ide at komme hjemme fra? ”Slå dig løs tøs” sagde Louis og smilede over sit rim. Jeg slog blidt til ham. Han havde ret. Det var længe siden jeg var taget i byen og havde slået mig løs.

Jeg greb ud efter min mobil og skrev en sms til min far om, at jeg tog i byen med Cecilie i aften. Han havde ikke noget imod jeg tog i byen, så længe jeg kunne passe på mig selv – det vidste jeg.

 ”Kom nu Valerie” sagde Niall igen. ”Jeg lover dig, at det bliver sjovt” sagde han igen. ”Desuden, så skal vi arbejde mandag! Vi har kun denne weekend til at feste igennem! Og vi vil have dig med” sagde Louis og rejste sig op. Vi var inde i Sct.James park lige nu, men de var heldigvis ikke blevet genkendt endnu. De havde også hættetrøjer på og solbriller, så det var en smule svært.

”Fint, så lad gå. Men jeg skal hjem og hente noget tøj!” sagde jeg hurtigt, hvilket fik dem til at grine. ”Vær klar ved en otte tiden, så henter vi dig!” sagde Niall og gav Louis high five. ”Og husk” sagde Louis inden jeg gik. ”Slå dig løs!” han hentydede til mit tøj, selvom det da var helt normalt? Jeg rullede for sjov med øjnene og skyndte mig hjem. Jeg så pludselig frem til den her aften. Måske var det godt at komme væk? Måske var det godt at få drukket sine tanker væk? Vent. Feste med One Direction? Det måtte betyde Zayn også kom. Et sæt gik igennem mig. ”Nej” sagde jeg hårdt til mig selv, hvilket fik nogen af dem der gik imod mig til at kigge dumt. Jeg sendte dem er hurtigt smil og rødmede. Han skulle ikke ødelægge det for de andre drenge. Han skulle slet ikke have lov til at ødelægge det for mig. Han havde ødelagt nok inde i, og det skulle han ikke blive ved med. Jeg måtte ignorere ham – fuldstændig.

Jeg skruede højt op for musikken og rev mit skab op. Det var på tide at overraske drengene. Jeg ville vise dem, at jeg også var andet end en pige der sad og stå film hele dagen.

Jeg rev en kort lyserød kjole frem (link i kommentaren) og hoppede i den. Den sad stramt, og fik mine brystet til at se helt klemt ud, men det var meningen. Denne aften, den skulle være speciel. Det var så længe siden jeg havde haft venner til at feste, og det havde jeg nu. De skulle snart arbejde, så jeg så nok ikke så meget til dem, så denne aften skulle være god – perfekt!

Jeg tog kjolen af igen, gik i bad og satte mit hår. Jeg krøllede det og lagde en flot make up. Jeg skulle ikke risikere at der kom noget på min kjole.

Jeg fandt nogle guld smykker, og mine elskede guld stiletter. Det var længe siden jeg havde haft sådan noget på. Jeg smilede stort og hoppede i kjolen og tog smykkerne på. Det hele tog omkring tre timer, og da jeg endelig var færdig, så passede det med, at Niall skrev jeg skulle komme ud.

Jeg tog en stor jakke på, som dækkede alt. Det kunne jo være det blev koldt, og det var snart sommerferie, og det betød prøver – så jeg skulle være rask.

Jeg tog min pung og gik ud mod bilen. Min far var alligevel ikke hjemme hele weekenden, så det passede helt fint. Han var på forretningsrejse i Spanien, så han havde ingen chance for at stoppe mig nu.

Niall var kommet og hentet mig, så nu var vi på vej hen mod diskoteket. Niall fortalte, at de andre drenge allerede var derinde, hvilket jo var fint nok. Så skulle vi bare finde dem.

Jeg kiggede over på Niall, som parkerede hans bil. Der stod utrolig mange gæster ude foran diskoteket, og det skulle ikke undre mig, at der også var paparazzier der omkring. Jeg tog hurtigt fat i Niall’s arm inden han gik ud. ”Niall, jeg kan ikke blive set med dig” sagde jeg hurtigt, hvilket fik ham til at se undrende på mig.

Jeg kom hurtigt i tanke om det jeg sagde. ”Jeg er ikke klar til det endnu” mumlede jeg bare hurtigt. Det var rigtig nok. Jeg var ikke klar til at blive set sammen med dem endnu. Rygtet på skolen havde endelig lagt sig, og hvis der nu kom nye billeder, så ville det bare gøre det hele meget værre.

Niall smilede kort inden han gav mig billetten derind. ”Husk at lås. Jeg venter på dig lige inde for døren” sagde han, inden han tog sine solbriller på og gik ud. Jeg fulgte ham med øjnene, og så hvordan nogle piger skreg højt og prøvede at tage fat i ham. Var det virkelig sådan jeg ville ’leve’? Altså, jeg mener.. Hvis jeg blev set sammen med One Direction, så vil der for det første komme utrolig mange rygter, og pigerne ville være sådan der hver gang jeg gik med dem? Jeg sukkede. Det måtte jeg tage stilling til senere. Nu skulle der festet! Jeg smilede til mig selv og gik ud. Festes helt igennem!

Jeg kom ind, og rigtig nok stod Niall og ventede. Han smilede stort da han så mig. ”Kom” sagde han og trak mig hen imod en gaderobe af en slags. ”Du kan hænge jakken her, vi henter den når vi skal hjem” sagde han og rakte ud efter min jakke. Det så ud til, at Niall havde prøvet det mange gange før. Jeg tog den af og smilede usikkert til ham. ”Wow Valerie” sagde han og kiggede op og ned af mig. ”Du ser godt ud!” sagde han og tog imod min jakke. ”Jeg tror ikke det var det Louis havde troet da han sagde du skulle slå dig løs” sagde han og blinkede til mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Det var præcis derfor jeg havde taget denne kjole på – for at overraske dem. ”Well” sagde jeg for sjov og lavede et kast med håret. ”Gør jer klar til at se en side af mig, som i nok ikke troede jeg havde” sagde jeg og smilende charmende til Niall – for sjov. ”Jamen det ser jeg da allerede frem til” sagde han og lagde en arm om mit liv, inden han trak mig ind hvor det hele skete.

”Lad mig give dig den første drink” sagde Niall og sendte mig et stort smil. ”Det vil være en ære” sagde jeg for sjov og gik med ham hen til baren. Der var to stole fri, så der satte vi os hurtigt. ”Hvad skal du have?” spurgte han om, inden han vendte sig mod tjeneren. Jeg trak på skulderne. ”Noget stærkt – overrask mig” sagde jeg grinende. Han kiggede et øjeblik forbløffet på mig, men smilede så stort.

”Skål” sagde Niall og lagde sin mobil i lommen. Han havde vidst lige skrevet til de andre hvor vi var. ”Skål, Niall” sagde jeg og lod mit glas ramme hans. Jeg tog en stor slurk, og så en mere. Niall grinede bare af mig, og kiggede rundt. ”Ved din far du er her?” spurgte han om. Spørgsmålet kom fuldstændig bag på mig. ”Em” sagde jeg hurtigt. ”Selvfølgelig” jeg kiggede undrende på ham. Hvorfor spurgte han dog om det?

Inden jeg kunne nå at spørger, så jeg de andre drenge komme hen imod os. Louis spærrede øjnene op, slog til Harry som kiggede over på mig og smilede stort. ”Wow Valerie” sagde Harry og lavede et flip med sit hår. ”Du ser fanme godt ud” sagde han og gav mig et hurtigt kram. Jeg kunne ikke lade være med at grine. ”I lige måde Harry” sagde jeg og drak noget mere. ”Halløj baaaabe” sagde Louis og kiggede op og ned af mig. ”Det må jeg sige” sagde han og så tilfreds ud. ”Du har overgået dig selv” sagde han og krammede mig hurtigt. Han stank af alkohol, eller det gjorde de alle, men han havde vidst fået ret meget. Jeg kiggede hurtigt over på Liam, som stod og snakkede med Zayn. Jeg ville ikke se på ham, så i stedet vendte jeg mig mod tjeneren og bad om den samme drink igen.

 

Jeg ved ikke helt hvor meget jeg havde fået, men nok til at jeg havde slået mig løs på dansegulvet sammen med Louis, som åbenbart også var ret fuld. Han kunne hvert fald ikke gå helt normalt! Ikke fordi jeg skulle prale af jeg selv kunne. Lige nu sad jeg i baren og snakkede med Liam.

”Er det ikke trist du ikke må drikke?” spurgte jeg ham om, men han trak bare på skulderne. ”Jeg kan jo have det sjovt alligevel” sagde han smilende. ”Desuden, så kan jeg godt lide at passe på dem” sagde han og lavede et nik med hovedet ud imod dem. Jeg fniste, da Harry stod og dansede helt tæt med en pige, mens Niall og Louis stod og dansede sammen. Det så virkelig sjovt ud.

”Hey” sagde Zayn og satte sig ved siden af mig. Hans hey var sikkert til os begge to, men det var kun Liam der svarede. Jeg lukkede kort øjnene og prøvede ikke at lade min krop reagere voldsomt igen. Han skulle ikke have æren af at smadre min aften. Han havde ikke kontakt mig i en uge, og hvis jeg ikke tog fejl, så sad han her kun lige nu, for at hovere af han vandt.

”Hey! Hvad siger i til nogle shots?” Louis kom hen og lænede sig op af baren lige foran Liam og jeg. ”Er du sikker på du kan klare mere?” spurgte jeg drillende om. ”Ha-ha mor” sagde han og kiggede så hen på tjeneren. ”Fire shots!” sagde han og mistede balancen, så han faldt over i mig. Jeg var ved at ryge af stolen, da en hånd tog fat i min arm – Zayns. Det gav et sæt igennem min krop, og hurtigt trak jeg mig væk. Jeg ville ikke engang kigge på ham. Jeg vidste han sad med et kæmpe smil på hovedet.

Jeg lagde en hånd på Louis’ ryg, selvom Liam allerede havde fat i ham. ”Klar?” spurgte han om, da vi alle havde taget et shots glas. ”Yeah” sagde Liam, som også havde taget et. Ikke fordi han drak på den måde, men smage sagde han, var ok. Vi løftede de alle op til munden og bundede det. ”Wuha!” sagde Louis og kiggede over på mig. ”Dans med mig” sagde han grinende. ”Louis” sagde Zayn hurtigt. ”Jeg tror du skal sætte dig ned og slappe af” sagde han langsomt og trak Louis hen og sidde. Liam gav ham ret, og lidt efter diskuterede de. Jeg kiggede over på Zayn. Han var simpelthen for meget, men han skulle ikke ødelægge min aften! ”Hvad?” sagde han som om intet var sket. Jeg rystede bare på hovedet. ”Du er simpelthen for meget” vrissede jeg surt af ham, og vendte mig rundt. Hvis jeg ikke kom væk nu, så ville min vrede nok tage over.

Jeg vendte mig mod Louis, tog den drink han lige havde bestilt og drak det. ”HEY!” sagde han og rakte ud efter det. ”Desværre Boobear” sagde jeg og kunne mærke hvordan det glade humør straks vendte tilbage. ”Ikke mere til dig” sagde jeg og skulle til at gå. ”Boobear? Liam!” sagde Louis og kom igen op at diskutere med ham – for sjov.

Jeg gik langsomt ud mod dansegulvet. Jeg kunne mærke Zayn’s blik i ryggen, men han kunne virkelig rende mig. En hånd tog fat i mig. Jeg kiggede op og så på Niall. Han smilede stort og trak mig hen til sig. ”Hygger du dig?” råbte han for at overdøve musikken. Jeg begyndte at grine ”Nu gør jeg!” sagde jeg højt og lod ham dreje mig rundt. Alkoholen var vidst ved at tage over, for jeg følte mig pludselig glad, og jeg kunne vidst ikke stå helt op. Jeg var hvert fald ved at falde op til flere gange. Om det var pga. dansen eller alkoholen vidste jeg nu ikke.

Niall var gået hen til de andre som havde slået sig ned i en sofa. Jeg stod og dansede med en eller anden random dreng ude på dansegulvet. Det havde været en god aften, selvom der var ret lang tid tilbage.

Drengen lod sine hænder glide rundt om min mave, og om til min ryg. Han trak mig ind til sig – ikke fordi jeg havde noget imod det. Jeg var ret svimmel, men jeg blev ved med at danse med ham. Han trak mig længere ind til sig og lod sine hænder glide længere ned. Jeg skubbede ham forsigtigt væk, men han smilede bare charmende og trak mig ind til sig igen. Sangen lige nu var Nicki Minaj – starship, så det var heldigvis ikke sådan en langsom en.

 ”Hvad hedder du?” råbte han for at overdøve musikken. ”Valerie, og du?” spurgte jeg og lænede mig ind imod ham, for at høre hvad han ville sige. ”Michael” råbte han højt, og bevægede igen sine hænder ned mod min talje. Jeg lod den blive der, det kunne der da ikke ske noget ved, vel? Jeg lukkede øjnene et kort øjeblik, og før jeg vidste af det, kyssede han mig ned langs halsen. Jeg skubbede ham hurtigt men blidt væk, og prøvede at smile til ham. Han trak mig bare ind til sig igen, hvilket jeg fandt ret ubehageligt. Jeg trådte et skridt væk fra ham, og skulle til at vende mig op, da en hånd tog fat i mit håndled. ”Come on babe” sagde han igen. Jeg kunne mærke jeg var ved at blive irriteret. Hvad fattede han ikke i nej?

Jeg lukkede øjnene og tog en dyb indånding. Jeg havde åbenbart forventet at folk vidste hvad nej betød, og det irriterede mig grænseløst når de ikke fattede hvad jeg sagde! Jeg tog en dyb indånding for ikke at flippe ud, men før jeg kunne nå noget, blev jeg revet væk fra drengen.

Jeg kiggede forvirret hen på personen der havde revet mig væk, og da jeg fandt ud af hvem det var rev jeg hurtigt min arm til mig. Han kiggede med sine brune øjne over på mig, og så bredte et irriteret smil sig på hans ansigt. ”Jeg stod og dansede med en!” sagde jeg hårdt og ville vende ryggen til ham, men han trak mig hen til sig. ”Og hvordan synes du selv det gik?” sagde han på en drillende måde, som han vidste jeg hadede. Jeg sendte ham bare et smil. ”Perfekt” svarede jeg, selvom både ham og jeg vidste jeg ikke brød mig om ham. ”Godt forsøgt Valerie.  Tak mig senere” sagde han og hev mig igennem mængden af mennesker. Han kunne da ikke bare komme her, og hive mig væk! Hvis jeg ville danse, så ville jeg danse.

”Slip mig Zayn, jeg vil danse” sagde jeg og prøve igen at trække armen til mig, men han strammede bare grebet. ”ZAYN!” råbte jeg højt, hvilket fik ham til at stoppe op. ”Slip mig” sagde jeg en anelses surt. Han så det bare som sjov, grinede og trak mig helt ind til sig. ”Så dans” sagde han og hentydede til, at jeg skulle danse med ham. Jeg rystede irriteret på hovedet, hvilket bare fik ham til at smile. Jeg bed mig selv i underlæben. Forfanden da! Det var præcis sådan her han ville have mig til at reagere. Jeg rystede på hovedet, og begyndte så at danse.

Jeg elskede at se det overraskede udtryk i hans ansigt i de få sekunder det var der, hvorefter han blev som han var før. Det irriterede mig, men det skulle ikke stoppe mig. Jeg gik tættere på ham. ”Et overraskende træk, huh?” sagde jeg drillende, hvilket fik ham til at grine. ”Det må man sige” sagde han og lagde sin hånd på min hofte. ”Et øjeblik troede jeg du havde overgive dig” sagde han og snurrede mig rundt. ”Fint Zayn, du vinder” hviskede han i mit øre, hvilket sendte nogle underlige signaler rundt i hele min krop. Jeg trådte et skridt væk fra ham. ”Ja, hvad tænkte jeg dog på” sagde jeg på en flabet måde. Han trak mig hurtigt ind til sig igen. ”Det må du virkelig ikke spørger mig om” sagde han og lagde en arm om mit liv. 

 

--------------------------------

Dette kapitel har jeg IKKE rettet igennem! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...