2 different worlds. {1D}

Den 17-årige Valerie McQueen lever det luksiriøse liv. Hun er datter af en verdensberømt designer, så hun får hvad hun vil have. Men Valerie er ikke snobbet på nogen områder, og behandler folk som de behandler hende. En dag finder hun en mobil ude i byen, og den tilhører en Zayn Malik. Hun bliver nød til at tjekke den igennem for at finde en hun kan ringe til, og da hun får kontakt til Zayn, beskylder han hende straks for at være en sindssyg fan som har stjålet den. Men hvad sker der, når en af de andre drenge tager kontakt til hende?

1685Likes
1576Kommentarer
199230Visninger
AA

11. I got a hangover... oooooh.

 

Døren gik op kort efter jeg havde fået trøjen over hovedet. Louis og Harry stod i døren, med et ansigt der afslørede, at de vidste alt.

”Godmoooorgen” sagde Harry og kiggede skiftevis på Zayn og jeg. ”Har I sovet godt?” spurgte han drillende om. Okay, selvfølgelig havde Zayn fortalt det. Jeg kiggede hurtigt over på Zayn, som bare trak på skulderne. Jeg skar en grimasse, rystede på hovedet og gik ud. Det var virkelig akavet.

”Hey Valli” sagde Liam og kiggede sjovt på mig. Jeg sukkede ”Ikke også dig” mumlede jeg og gik ud i køkkenet. Jeg hørte Liam grine, inden han gik ind til Zayn.

Jeg kom ud i køkkenet, hvor Niall stod og proppede mad ind i køleskabet. Jeg satte mig ved bordet og støttede mit hoved med hænderne. ”Godmorgen Valerie” sagde Niall inden han lukkede køleskabet. ”Vent, hvordan?” jeg kiggede forvirret over på ham. Han havde ikke taget blikket fra køleskabet en eneste gang!

”Hvis det havde været en af drengene, så havde de ikke været så stille” sagde han som svar på mit spørgsmål. Ah, det havde han ret i. Jeg nikkede anerkendende og kunne pludselig mærke hvor træt jeg var.

”Hård nat?” spurgte Niall drillende om, inden han tog et glas frem. ”Du sku’ bare vide” sagde jeg hurtigt, hvilket fik ham til at se på mig med et løftet øjenbryn. Det gik hurtigt op for mig hvad jeg havde sagt. Det plejede bare at være noget jeg sagde forsjov, men denne gang havde det faktisk en forklaring.  Jeg rystede hurtigt på hovedet og sukkede. Havde de virkelig ingen hemmeligheder for hinanden?

”Her” sagde Niall og stillede et glas vand foran mig. Jeg skar en grimasse, og det gik langsomt op for mig, at jeg faktisk havde tømmermænd. ”Har I ikke noget sodavand?” mumlede jeg og tog mig til hovedet igen. Niall grinte, hvilket skar igennem mit hoved. ”Tømmermænd?” spurgte han om, inden han stillede en cola foran mig. Jeg lukkede øjnene og lod colaen sprede sig i munden. ”Også det” mumlede jeg og lagde mit hoved ned på mine arme. Hvordan var det muligt for dem at have så meget energi? Vent. De havde jo heller ikke.. Jeg rystede hurtigt på hovedet da det sidste døgn kom væltende ind. Jeg havde en forfærdelig hovedpine!

Jeg nød stilheden i de få sekunder den nu varede. Drengene kom lidt efter larmende ind i køkkenet. ”Åh, er du træt?” spurgte Louis drillende om, mens han blidt slog mig på ryggen. ”Det vil jeg også være, hvis min nat og morgen havde været så hård” hørte jeg Harry sige. Iv, hvad skete der med dem! Havde Zayn fortalt alt?

”Det er tømmermænd din nar” mumlede jeg surt ned i bordet. Jeg hørte Niall give et højt grin fra sig. Jeg kiggede over på Harry som så chokeret på mig. Ja, jeg kunne rent faktisk godt snakke grimt. 

"You got a hangover, ooooooh!" hørte jeg Louis og Niall synge, men Harry afbrød dem. ”Hvad sagde du lige?” han prøvede at lyde truende og gik et skridt hen imod mig. Det orkede jeg virkelig ikke! Hvis han begyndte at kilde mig, så ville jeg sikkert bare kaste op. ”Harry, stop for dit eget bedste” sagde jeg hurtigt og kørte en hånd igennem mit hår. Jeg hørte Liam grine, og lidt efter kom han ind i en samtale med Niall om aftensmad. Vent, aftensmad? Nu? Det var jo knap nok morgen!

”Vas happenin?” spurgte Zayn højt om, hvilket fik Harry til at fokusere på noget andet. Jeg gav en irriteret lyd fra mig. Jeg havde pisse ondt i hovedet, og de råbte nærmest op. Jeg vendte mig hurtigt om mod Zayn. ”Har du seriøst fortalt alt?” fløj det ud af munden på mig. Zayn stoppede op og kiggede på mig med et smil. ”Alt fra stilling til hvordan du skreg hans navn” sagde Louis og gav high five med Harry. Jeg kiggede over på Zayn, som bare rystede på hovedet af dem.  ”Selvfølgelig har han ikke det” sagde Liam, og gav de andre drenge et alvorligt blik. Jeg blev en smule lettet indeni, men jeg vidste, at han alligevel havde fortalt LIDT for meget.

Jeg rejste mig op. ”Skal du ikke have morgenmad?” spurgte Niall om. Jeg kunne mærke hvordan bare ordet gav mig kvalme. Jeg skar en grimasse, som fik Harry til at grine. Jeg kiggede irriteret over på ham, gav ham fingeren og gik med tunge skridt mod Zayn’s værelse. ”Jeg ved hun elsker mig” hørte jeg Harry sige på en muggen måde, fordi Zayn åbenbart havde drillet ham med at jeg gav ham fingeren. Jeg rystede på hovedet, og faldt forover ned i Zayn’s seng.

 Jeg trak op i dynen, og trak den helt over mig. Den havde en stærk duft af Zayn, hvilket automatisk fik mig til at smile. Følelsen af hans læber mod mine, gav en kilden i maven. Jeg lod to finger glide hen over min læbe, og lod Zayn overtage mine tanker inden mine øjne lukkede sig sammen. Hvem havde nogensinde troet, at jeg skulle få følelser for Zayn? Den højrøvet arrogante nar, som fik mig til at græde for to uger siden? Well, hvert fald ikke mig.

***

Jeg vågnede ved min mobil vibrerede. Jeg greb ud efter den uden at åbne øjnene. Jeg trak den hen til mig, og slog endelig øjnene op.

#Hvordan går det? –Far#

Jeg sukkede. Var det bare det? Jeg var blevet vækket af min søvn for det?

#Helt fint. J#

Skrev jeg hurtigt tilbage, låste den og smed den hen i sengen. Han var ikke hjemme, så jeg skulle ikke bekymre mig om at være hjemme inden aftensmad. Desuden var det lørdag, jeg kunne bruge den på hvad jeg ville. Og lige nu ville jeg sove! Jeg lukkede øjnene igen og var ved at falde hen, da døren gik op.

”Måske skulle vi vække hende?” hørte jeg Niall hviske. ”Hun har slet ikke fået mad i dag” hviskede han igen. Jeg bed mig i læben for ikke at smile. Hvad var der med ham og mad altså!

”Hun så ikke helt frisk ud” sagde Liam. Stod de alle sammen og gloede på mig? ”Det ville jeg heller ikke efter den nat” sagde Louis igen, som åbenbart synes den blev ved med at være sjov. ”Var hun god?” hørte jeg Harry spørger om bagefter. Jeg kneb hårdt mine øjne i, da jeg var tæt på at spærre dem op. Hvad var det for noget at spørger om? Og så her? Kunne de ikke gå et andet sted hen? Jeg ville faktisk gerne sove!

”Em” sagde Zayn drillende. Måske ville jeg gerne vide det? Jeg sukkede og vendte mig mod dem. ”Kan i tage den snak et andet sted?” lyden af min stemme fik dem til at fare sammen. Jeg kunne se Harry blev halv rød i hovedet, hvilket fik Liam til at grine af ham. ”Er du sulten?” Niall afbrød hurtigt Louis som skulle til at sige noget – sikkert noget latterligt perverst. Jeg rystede på hovedet, da jeg stadig havde en smule kvalme.

”Nå, men vil du være med til at se film?” spurgte Liam om, efter han endelig fik Louis, Harry og Zayn væk. Jeg gabte. De havde allerede ødelagt min søvn, og jeg fik nok ikke mere søvn med dem i huset. Jeg nikkede træt, rejste mig op og tog dynen. Den kunne jeg i det mindste beholde! Niall sendte mig et smil og lagde en hånd på min ryg. Hvor jeg elskede, at han i det mindste kunne holde sine perverse tanker for sig selv.

Jeg kom ud i stuen og så Harry sidde med sin computer. Åh, bare en skærm så tæt på gav mig hovedpine. Jeg gik med tunge skridt hen mod en af sofaerne og smed mig. ”Hey tykke” sagde Harry og sendte mig et smil. Jeg trak dynen op over mig. ”Hey fede” mumlede jeg og kastede en pude hen på ham. ”Hey!” sagde han hurtigt og lagde den om bag sin ryg. ”Mange tak” sagde han lidt efter og lavede sit hair flip. Jeg fniste og lagde mit hoved på armlænet.

”Hvad skal vi se?” spurgte jeg om og gabte igen. ”Hvis det er en splatter, så kaster jeg op” sagde jeg hurtigt. ”Jamen så bliver det en splatter” sagde Louis spydigt og gik hen til skabet med film. Jeg sukkede og kiggede væk fra Louis, som sendte mig et sjovt smil.

”Nogle ønsker til aftensmaden?” spurgte Niall om, og satte sig ved siden af Harry. Åh. Mad. Ej det kunne jeg slet ikke tænke på lige nu. Jeg slog dynen væk og rejste mig op. Jeg havde brug for nogle piller. Jeg gik ud i køkkenet hvor Liam og Zayn var. Da han kiggede på mig, bed jeg mig hurtigt i læben og kiggede væk. ”Hvor har i nogle smertestillende?” spurgte jeg træt om. Liam sendte Zayn et blik, inden han forsvandt. Tak Liam, tak for at gøre det hele pinligere.

”Var det så slemt?” spurgte Zayn om og gik hen til et skab. Ikke også ham. Jeg gav et irriteret suk fra mig, hvilket Zayn hørte. ”Jeg mener, festen” sagde han hurtigt, hvilket fik mig til at rødme. ”Hey” mumlede jeg. ”Til mit forsvar, så har jeg ikke hørt på andet end hån hele morgenen” sagde jeg og gik hen for at tage et glas vand. Jeg kunne se Zayn smile, hvilket også fik mig til at smile. ”Her” sagde han og lænede sig op af bordet og rakte mig to piller. Jeg tog imod dem, og kunne hurtigt mærke en dejlig følelse gå igennem kroppen, bare ved at lade mine fingerspidser røre ham. Jeg prøvede så godt jeg kunne, at ignorer det. Jeg lagde pillerne på tungen, lukkede øjnene og sank dem. Jeg var virkelig helt smadret. Min krop var slet ikke van til alkohol. Det var så længe siden jeg havde drukket!

Jeg gik ind i stuen igen, og så filmen var begyndt. Jeg gik hen mod sofaen og krympede ned under dynen igen. Zayn pegede på mig. ”Er det min dyne?” spurgte han om, og satte sig ned ved siden af mig. Jeg kunne hurtigt føle Harrys hånlige blik på mig, men jeg var ligeglad. Den dreng, han var næsten værre end Zayn til at drive mig til vanvid – ej okay, overdrivelse fremme og forståelse. ”Nej, det er Liam’s” sagde jeg drillende, hvilket fik ham til at smile det smil, som gik lige i hjertet. Wow, jeg lød virkelig som en besat teenager pige, som var fuldstændig ulykkelig forelsket!

Drengene eller Louis havde selvfølgelig valgt en splatterfilm, hvilket virkelig gav mig kvalme. Han vidste det godt, og hver gang der skete noget klamt, så kiggede han drillende over mod mig. ”Er den ikke god?” spurgte han om og kiggede over på mig. Jeg løftede det ene øjenbryn og ignorerede ham, hvilket fik Niall til at smile. Harry sad stadig med sin computer, mens Liam vidst skrev med sin kæreste. Jeg havde efterhånden lært, at drengene så film for at afstresse, hvilket vel var en meget god ide, når de var så stresset som de var. For det blev de vel nød til? De var kendte..

Jeg kiggede hurtigt væk, da en pige i filmen fik sin ene finger banket af. ”Seriøst, i er jo syge i hovedet, at i gider se det der!” sagde jeg og trak dynen op til mig. Zayn’s duft fyldte min næse, hvilket fik mit hjerte til at springe et slag over. Jeg kiggede forsigtig hen på ham, og så han fulgte godt med i filmen, eller det lignede det hvert fald. Jeg lagde mit hoved op af sofaen og kiggede over på tv’et igen, hvor blodet stod ud til alle sider. En svag smag af opkast bredte sig i min mund, hvilket hurtigt fik mig til at holde en hånd for munden. Liam kiggede uroligt hen på mig. ”Måske vi skulle vælge en anden film?” sagde han roligt og lagde sin mobil fra sig. ”Nej, den er god” sagde Harry og Niall i munden på hinanden. Jeg sukkede og kiggede ned i dynen.  Hvis bare jeg lod være med at kigge, så skulle det nok gå.

Jeg mærkede Zayns blik på mig, og da jeg af ren refleks kiggede over på ham, smilede han opmuntrende til mig. Min mave trak sig sammen, og før jeg vidste af det, var jeg oppe at stå. Jeg kunne føle deres blikke på mig, men jeg måtte ud til toilettet.

Måske var det det der skulle til for at få det bedre? Jeg satte mig op af væggen, tørrede mine øjne og tog en dyb indånding. Nu var det ude af min krop, så nu burde jeg få det bedre. Kvalmen var der stadig, værre end før, men der kunne ikke komme mere op.

Det bankede på døren, og Zayns stemme lød: ”Er du okay Valerie?” jeg tog en dyb indånding igen og rejste mig. Hvorfor var han kommet? Altså, det kan da godt være vi gik i seng sammen og alt det der, men han er da ikke typen der er omsorgsfuld, er han? Jeg kiggede mig i spejlet og så hvor bleg jeg var. Føj. Vent..

Jeg åbnede døren og mødte Zayns urolige brune øjne, som kiggede ind i mine. ”Hey, hey er du okay?” han tog blidt fat i min arm. Jeg nikkede og sendte ham et smil. ”Tømmermænd” mumlede jeg svagt. ”Er der noget du vil have?” spurgte han forsigtig om. Jeg havde aldrig hørt ham tale sådan før, så det kom bag på mig. Jeg rystede hurtigt på hovedet. Jeg ville ikke være til besvær. ”Kom” sagde jeg og gik ind mod stuen. ”Er du okay?” spurgte Niall hurtigt om. De andre vendte sig om mod mig, og for en gangs skyld var der ikke noget drillende i deres blikke. Jeg nikkede og sendte dem et smil.

”Måske jeg skulle finde en ny” sagde Louis og skulle til at rejse sig op. ”Nej” sagde jeg hurtigt ”det er lige meget” sagde jeg og trak dynen over mig. ”Det er jo bare… blod” sagde jeg og prøvede at smile opmuntrende. Jeg gad ikke fremstå som en tøs i deres øjne, hvilket nok var for sent nu. Louis smilede tilfreds og lagde sine ben hen over Liam, som sendte mig et sødt smil. – hans smil.

Zayn satte sig ved siden af mig, og før jeg kunne stoppe mig selv, havde jeg sat mig helt hen til ham. Jeg følte mig et øjeblik virkelig dum. Jeg anede jo ikke hvordan han forholdt sig til alt der var sket i nat og i morges. Jeg vidste ikke om alt stadig var et spil for ham.

Jeg skulle til at kigge undskyldende på ham, da han lagde en arm om mig. Jeg bed mig hårdt i læben for ikke at smile. Hans kropsvarme fik alt i min krop til at slappe af, selvom hans berøringer fik mig til at skælve. Prøv og forstil jer det. Først så slapper ens krop af, og pludselig arbejder alt igen. Det er en virkelig underlig følelse.

Jeg lagde mit hoved på hans skulder og nød trygheden omkring ham. Selvom de andre af og til vekslede blikke med ham eller de andre, så var det rart. Selvfølgelig måtte det være lidt sært for dem at se, når jeg for ikke særlig lang tid siden gav Zayn en lussing, og nærmest hadede ham. Well, det var fortid. Grunden var jo netop også fordi jeg var forelsket i ham – også dengang. Jeg skammede mig bare over det, og løj for mig selv.

”Valerie?” en stemme fik mig til at fare sammen. Jeg kiggede over på Zayn, men det var ikke ham der havde snakket. ”Her over” sagde en stemme og grinte. Jeg kiggede over på Niall, som vekslede blikke med Zayn. ”Du bliver og spiser, ikke?” sagde han hurtigt. Jeg rystede forvirret på hovedet og trak dynen helt op til mig. Der var pludselig blevet utrolig koldt. ”Du ser ikke frisk ud” sagde Niall hurtigt og kiggede på Zayn igen. Han løftede forsigtig hans hånd og lagde den på min pande. ”Fryser du?” spurgte han om. De andre drenge kiggede også herhen nu. ”Det er ikke så slemt” sagde jeg hurtigt. De skulle ikke blive urolige. ”Du har koldsved” mumlede Zayn og vekslede blikke med Liam. ”Vil du blive og sove?” spurgte Zayn og kiggede væk fra Liam, som var det hans ide.

 ”Du har ikke noget valg” sagde Louis og tog sin mobil frem. ”Du blev syg pga. os, så nu skal vi nok passe på dig” sagde han og smilede tilfreds over sin ’tale’. Jeg fniste. ”Jamen så har jeg jo ikke noget valg” sagde jeg og lagde igen mit hoved ind mod Zayn, som lukkede dynen omkring mig. Jeg havde ikke set den side af Zayn før, men jeg kunne ikke sige, at jeg ikke brød mig om den – tværtimod.

***

Jeg lod langsomt mine fingre glide hen langs lagnet under mig. Jeg smilede automatisk og kiggede rundt i rummet. Det var mørkt, ret mørkt.. så det var aften.

”Valerie” en stemme fik mig til at slå øjnene op. Jeg kiggede på Niall som sad foran mig. ”Er du sulten?” spurgte han stille om. Jeg rystede på hovedet og satte mig op. ”Hvad er klokken?” spurgte jeg undrende om. Niall sendte mig et smil ”halv otte” sagde han og rejste sig. ”Em” sagde jeg hurtigt. ”Har du noget tøj jeg må låne? Jeg vil gerne i bad” mumlede jeg og sendte ham et smil. Jeg havde svedt en del, og følte mig faktisk ulækker. ”Selvfølgelig!” sagde han hurtigt. ”Jeg henter det lige” sagde han og forsvandt.

Jeg havde lige været i bad og stod i undertøj. Niall havde smidt tøjet på Zayn’s seng, da jeg ikke kunne vente med at komme i bad. Jeg tog håndklædet omkring mig og åbnede døren ud til hans værelse. Hvis jeg ikke tog fejl spiste de sikkert.

Jeg slukkede lyset på badeværelset og vendte mig om. Jeg gav et skrig fra mig, da Zayn stod lige foran mig. ”Lyder til du har det bedre” sagde han drillende – Zayn’s ’irriterende’ jeg var tilbage. ”Det har jeg også” sagde jeg og smilede stort til ham. ”Burde du ikke spise?” spurgte jeg om og gik hen mod sengen hvor tøjet skulle ligge. ”Jeg skulle faktisk høre dig om du ville have noget” sagde han og lænede sig op af skabet. Nu når jeg tænkte over det, så var jeg faktisk ret sulten. ”Mmh” mumlede jeg. ”Jeg skal bare lige have tøj på” sagde jeg og vendte mig mod Zayn, som kiggede op og ned af mig, som om det først gik op for ham nu, at jeg kun havde håndklæde og undertøj på.

”Jeg er ked af at afbryde dine meget koncentrerede tanker, men smut. Jeg skal skifte” sagde jeg og kastede en pude hen til ham, som han hurtigt greb. Okay, hans reflekser fejlede intet.

”Skat” sagde han langsomt. ”Jeg har allerede set dig i undertøj” sagde han og sendte mig et flirtende blik. ”Faktisk, nu når jeg tænker over det” sagde han og kiggede op i loftet. ”Så har jeg set dig helt nøgen” Hans ord fik mig til at rødme. Jeg vendte mig hurtigt rundt. Jeg måtte seriøst lære at skjule det bedre.

Jeg sukkede da han sikkert ikke havde tænkt sig at gå ud. ”Du er så forvirrende” mumlede jeg og lod mit håndklæde falde til jorden. Jeg kunne se hvilken effekt det havde på Zayn, for hans krop stivnede på en måde. Jeg kunne ikke lade være med at fnise. ”Kan du lide hvad du ser?” sagde jeg drillende og lagde ikke skjul på, at jeg godt havde set hans reaktion. I stedet for at rødme, hvilket jeg virkelig havde ønsket og håbet på, gik han hen imod mig. Min puls steg og sommerfuglene kom frem. Jeg savnede hans berøringer, hans læber mod mine, og den kontrol han havde over min krop. Jep, jeg savnede ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...