2 different worlds. {1D}

Den 17-årige Valerie McQueen lever det luksiriøse liv. Hun er datter af en verdensberømt designer, så hun får hvad hun vil have. Men Valerie er ikke snobbet på nogen områder, og behandler folk som de behandler hende. En dag finder hun en mobil ude i byen, og den tilhører en Zayn Malik. Hun bliver nød til at tjekke den igennem for at finde en hun kan ringe til, og da hun får kontakt til Zayn, beskylder han hende straks for at være en sindssyg fan som har stjålet den. Men hvad sker der, når en af de andre drenge tager kontakt til hende?

1684Likes
1576Kommentarer
197069Visninger
AA

14. Emotions take over.

 

Jeg vågnede næste morgen ved at jeg havde det virkelig varmt. Solen skinnede lige ind i hovedet på mig, og min krop lå op af en anden varm krop. Jeg åbnede langsomt øjnene og blev mødt af London – haha. Vi var faldet i søvn henne ved vinduet, op af hinanden. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Følelsen der gik igennem mig var ikke til at skjule. Jeg var virkelig forelsket i Zayn.

Jeg satte mig forsigtigt op og kiggede på Zayn, som halv lå op og sov. Man kunne se han havde det varmt. Hele hans krop var svedig, hvilket sendte underlige signaler igennem min krop. Jeg lod mit blik glide ned af hans krop. Han havde taget sin t-shirt af, og lysten til at lade en hånd glide over hans mave var der virkelig. Men det ville være så ydmygende, hvis jeg gjorde det og han så vågnede. Jeg bed mig i læben og rejste mig op. Jeg blev nød til at komme i bad, jeg følte mig virkelig ulækker.

Jeg stod ude i badet og lod det varme vand gøre mig ren. Jeg blev nød til at tage hjem i dag, selvom jeg virkelig ikke havde lyst. Jeg blev nød til at få skiftet undertøj og ja, min far kom hjem. Drengene skulle også på arbejde i morgen, selvom jeg for alt i verden helst vil have dem sammen med mig. Den glæde de gav mig, den fik mig til at føle mig så normal. En normal pige med venner. En følelse jeg ikke havde følt længe.

Døren til badeværelset gik op og et skrig undslap mine læber. Jeg kunne høre på grinet af det var Zayn. Faktisk vidste jeg det var Zayn, da det var hans badeværelse. ”Zayn, ud!” sagde jeg hurtigt og tog fat i forhænget. ”Well” sagde han langsomt, og jeg kunne høre han bevægede sig hen mod bruseren hvor jeg var. ”Det er mit badeværelse, og jeg har virkelig brug for et bad” sagde han og skjule ikke hans drillende stemme. Den ’gamle’ Zayn var tilbage, hvilket bare fik mig til at smile.

Jeg tog hurtigt fat i forhænget og ’gemte’ mig i det. ”Zayn, du kan bade bagefter” sagde jeg hurtigt og prøvede ikke at grine, da jeg kunne høre han tog sine bukser af. ”Eftersom du fik mig til at svede som jeg gør, så er det også kun rimeligt jeg kommer i bad” sagde han og ignorerede hvad jeg sagde. Han trak forhænget fra i den anden ende, hvilket fik mig til at skrige. ”Zayn forhelved” jeg kunne ikke lade være med at grine, og da han trådte ind i badet, måtte jeg anstrenge mig for ikke at vise ham hvad han gjorde ved mig, ved at stå nøgen foran mig. Godt nok havde han set mig nøgen før, men jeg ville nok altid være genert når det kom til min krop.

Han trådte hen til mig med et drillende blik i øjnene. ”Du fatter bare ikke et nej, hva?” sagde jeg og strammede grebet om forhænget. Han begyndte at grine, og kunne sikkert mærke min nervøsitet. Han fastholdt sit blik og tog langsomt fat i forhænget. Hans øjne fik mig hjerte til at pumpe af sted. Jeg bed mig nervøst i læben. Jeg havde altid set min krop som MIN og det ’dyreste’ jeg havde, og eftersom Zayn havde set mig nøgen før, så burde jeg ikke være så nervøs. Men vi havde aldrig… stået foran hinanden på denne måde, Jeg vidste ikke engang hvordan Zayn følte omkring mig, men da han lagde sin hånd på min hofte blev mine tanker afbrudt af nogle nye.

Han smilede ikke på samme måde som før, da han langsomt trak forhænget til side. Som om han vidste jeg var bange for at ’vise’ min krop, blev han ved med at kigge mig i øjnene. Hans brune dejlige øjne, som fik alt inden i mig til næsten at koge over, borrede sig ind i mine. Han trak forhænget helt væk, og uden overhovedet at kigge ned af min krop trak han mig ind til sig. Han lagde en hånd om bag mig, og med den anden tændte han vandet, så det røg lige ned over os. Jeg kunne ikke lade være med gispe, da det var helt koldt. Jeg pressede automatisk min krop ind mod Zayn, som strammede sit greb om mig.

Vandet blev langsomt varmt, og da jeg kiggede på Zayn igen, var hans hår helt vådt. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg var van til hans hår sad perfekt. Jeg løftede en hånd og kørte forsigtigt en hånd igennem det. Han lænede sig frem imod mig og pressede sine læber mod mine. For hver gang vi kyssede, var det som om min tvivl om hans følelser blev mindre, men dette kys var anderledes. Han kyssede mig blidt på munden, men med så mange følelser, at jeg var ved at knække sammen. Inden jeg fik stillet mig ordentligt, løftede han mig om så jeg sad om hans hofter. Han kyssede mig en smule hårdere, hvilket sendte signaler rundt i hele min krop. Jeg bed ham forsigtigt i underlæben, hvilket fik ham til at sukke. Jeg kunne ikke skjule et smil, hvilket smittede af på Zayn. Vandet skyllede stadig ned omkring os, men det var som om det var ligegyldigt lige nu.

***

Jeg lå i hans seng og kiggede på min mobil. Han var ude ved Niall lige nu, da han skulle et eller andet sted hen. Jeg vidste jeg snart skulle til at hjem ad, da jeg ikke ville presse mig på, når de skulle på arbejde i morgen. Men jeg var så dårlig til at sige farvel. Jeg hadede det, men kun fordi jeg vidste jeg ville savne dem så fandens meget. Mit liv ville blive kedeligt, og skolen ville blive værst. Jeg var ikke engang sikker på at se dem igen efter det her. Ja de havde sagt det med koncerten, men måske var det bare noget de sagde? Jeg kunne pludselig mærke tårerne presse sig på. Hvad hvis de her uger, bare havde været spild? Hvad hvis de bare ville ’være’ sammen med mig, fordi de havde fri? Alle mulige underlige tanker gik igennem mit hoved, og fik tårerne til at presse sig endnu mere på.

En tåre trillede ned af min kind da døren gik op. Jeg fjernede den panisk og kiggede hurtigt over mod døren, hvor Niall kom ind. ”Hey” sagde han og smilede stort. Jeg prøvede så godt jeg kunne at gengælde det. Niall.. Det var ham der havde gjort alt det her for mig.

”Skal du…. Af sted nu?” spurgte jeg forsigtigt om. Han kiggede undrende på mig, og det gik hurtigt op for mig, at min stemme havde rystet en del. ”Ja” sagde han og lukkede døren. Jeg sukkede næsten lydløst, rullede hen til kanten af sengen og rejste mig op. ”Det har været så hyggeligt at have dig her Valerie” sagde han og åbnede sine arme, som jeg uden tøven hoppede hen i. Han lukkede sine arme om mig, og knurrede mig ind til sig. Tårerne pressede sig virkelig på!

”Det har været så hyggeligt at være sammen med jer” mumlede jeg ned i hans skulder og kæmpede med tårerne. Han aede forsigtigt min ryg. ”Jeg glæder mig allerede til at se dig igen” sagde han, og jeg kunne mærke han smilede. Jeg lukkede mine øjne for at holde tårerne inde. ”I lige måde. I lige måde” hviskede jeg stille. Han trak sig væk fra mig. ”Pas nu godt på dig selv” sagde han og kærtegnede min kind. Jeg nikkede og kunne mærke det gjorde ondt i mine kæber at holde gråden inde. Han fik det til at lyde som om vi ikke ville ses lige foreløbig, og det fik mine tanker til at blive mørkere. ”I lige måde” sagde jeg og tvang et smil op. Han gav mig et kært smil inden han gik hen imod døren. Det eneste han efterlod, var hans duft, som var så tæt på at få mig til at græde. Men jeg kunne ikke lade Zayn se mig græde. Forfanden da, jeg vidste jo ikke engang om han så det her som sjov, eller om han faktisk følte noget for mig!

ZAYNS SYNSVINKEL.

”Har i skændes?” Niall lød en smule urolig da han stod lænet op af døren. Jeg kiggede forvirret på ham og rakte ham hans taske. Om vi havde skændes? Jeg rystede hurtigt på hovedet. Morgenen havde været skøn.”Hvorfor da?” spurgte jeg om. Han trak på skulderne. ”Hun lignede bare en der kunne bryde ud i gråd hvert sekund” sagde han og sendte mig et usikkert smil. Han kiggede på klokken ”Ses senere bro” sagde han og gav mig et hurtigt kram og smækkede døren efter sig.

Hvad mente han med, at hun lignede en der kunne græde når som helst? Havde jeg gjort noget galt? Det var vel ikke det inde i badet? Jeg bed mig hårdt i læben. Hvis jeg havde såret hende, så kunne jeg ikke tilgive mig selv. Godt nok kendte jeg hende ikke så forfærdelig godt, men jeg holdt allerede af hende. Jeg var Zayn Malik. Jeg kunne have haft sex med en masse uden at føle noget for dem, men det her var anderledes. Jeg var blevet forelsket i Valerie på ret kort tid, men det føltes alligevel rigtigt. Måske virkede vores ’forhold’ bare som om vi ’legede’ med hinanden, men jeg elskede den måde jeg kunne få hende til at føle sig. Jeg elskede den måde hun blev irriteret over sin egen reaktion til mig. Jeg elskede hende smil, hendes grin, og hendes afslappede personlighed, selvom hun havde røven fuld af penge.

Jeg tog mig sammen og gik hen mod værelset hvor hun var. Jeg åbnede forsigtigt døren og gik ind. Hun stod midt ude på gulvet og kiggede hen på sengen, som om den havde gjort hende et eller andet. Jeg måtte vide om hun var sur på mig.

Jeg gik forsigtigt hen til hende, og lagde mine arme om hendes liv. Jeg kunne mærke på hendes krop, at hun fik et chok, men da hun drejede hovedet og så det var mig, så gav hun et let suk fra sig. ”Hey” sagde hun, og hvis jeg ikke tog fejl, så prøvede hun at dække over noget. Niall havde ret, der var noget galt. Det kunne jeg allerede mærke. ”Hvad så?”

VALERIES SYNSVINKEL.

Hans mund var lige ud for mit øre, da han mumlede et ”Hvad så?” Der gik et gys igennem mig, et gys jeg virkelig ville savne. ”Ikke så meget” sagde jeg og prøvede at smile. Jeg lænede mig om mod ham, og hvilede mit hoved mellem hans nakke og bryst. Han gav mig et forsigtigt kys på halsen, og så et mere, og lidt efter et på kinden. ”Hvad er der i vejen?” spurgte han forsigtigt om og kyssede mig en sidste gang på halsen, inden han tog fat om mit liv og drejede mig rundt, så jeg stod med front mod ham.

Jeg havde ikke lyst til at lade min krop reagere på hans berøringer. Mit humør var ikke særlig godt lige nu, og selv hvis jeg ikke tillod min krop at reagere, så gjorde den det alligevel. Hvordan vidste han der var noget i vejen? Jeg gik et skridt baglæns. Jeg havde ikke lyst til at lade ham se mig græde. Det havde jeg gjort en gang før, og det var nok. ”Der er ikke noget i vejen” sagde jeg og var stolt over min stemme ikke rystede.

Han kiggede mig dybt i øjnene, og der var ingen drilleri at finde i hans blik. ”Valerie” sagde han og trådte hen imod mig. Jeg rystede hurtigt på hovedet og kunne mærke tårerne presse sig på. Jeg kiggede hen mod sengen og lod minderne trænge ind i mit sind. Jeg kunne ikke fortælle ham, at jeg var bange for aldrig at se dem igen. Jeg kunne ikke fortælle ham, at jeg var usikker på hans følelser for mig, selvom det var det jeg allermest havde lyst til at vide. Jeg ville ikke tvinge ham til at plapre ud om sine følelser, og slet ikke hvis det alligevel ville såre mig endnu mere end før.

”Snak med mig” sagde han stille, tog fat i min buksekant, og trak mig hen til sig. Den måde han forsigtigt rørte mig, og den måde han virkede så… overbeskyttende.. Det var så rart, men alligevel fik det tårerne til at presse sig yderligere på. Hvorfor var jeg overhovedet blevet forelsket i ham? Jeg vidste forfanden da, at han var verdensberømt.

”Valerie” han drejede mit hoved, og da jeg fik øjenkontakt med ham, blev hans blik pludseligt uroligt. ”Valerie, snak med mig” sagde han og lod sin ene tommelfinger glide hen over min kind, som pludselig var blevet våd – jeg græd. Jeg rystede på hovedet og snøftede. Det jeg lige havde sagt til mig selv, at jeg ikke skulle, det gjorde jeg. Jeg græd, og jeg lod ham se det. Jeg forventede en spydig kommentar, eller i det mindste et sjovt smil fra ham, men der var ingenting udover et uroligt blik.

”Hvorfor vil du ikke snakke med mig?” hviskede han stille, som om mine ord jeg ikke havde sagt, havde såret ham. Han tørrede endnu en tåre væk fra min kind og trak mig hen til sig. Han lukkede sine arme om mig, og fik mig til at føle mig så lille – men det var rart. Alt ved denne situation var rart, undtagen det inde i mig. Han lod sin hånd køre op og ned af min ryg, og pludselig stormede tårerne bare ud. Jeg lagde mine arme om hans liv og borrede mine negle ind i hans ryg, men ikke så det gjorde ondt. Bare for at vide, at han ikke bare skred, selvom det var hans beslutning, hvis han ville gå.

Han plantede et kys på mit hår, og så et mere. Jeg kunne mærke hans hjertebanken mod min kind, hvilket fik mig til at slappe en smule af. Jeg lukkede mine øjne og nød hans arme om mig. Jeg blev nød til at vide om det her var sidste gang vi skulle ses.

”Zayn” min stemme rystede en del, men det tog han sig ikke af. Han trak mig en smule ud og kiggede mig i øjnene. Jeg vidste det ikke var nu jeg skulle begynde at plapre ud om mine følelser om ham, det kunne jeg ikke. Det ville være ydmygende hvis han ikke følte det samme.

Jeg stillede mig på tær, og før jeg vidste af det pressede jeg mine læber mod hans. Jeg vidste han var forvirret. Det kunne jeg føle, men han kyssede med. Jeg lagde alle mine følelser i det. Alle de følelser jeg gik rundt med lige nu, kom ud. Tårerne trillede ned af mine kinder, og Zayn holdt stammere om mig, som om han ikke ville give slip. Jeg ville ikke trække mig ud af kysset, men da jeg havde brug for luft blev jeg nød til det.

”Zayn” sagde jeg forpustet og holdt mine øjne lukket. ”Får jeg dig at se igen?” hviskede jeg stille og prøvede at beherske min lyst til ham, og mine tårer der ville ud. Han gav et overrasket ryk i sig, hvilket fik mig til at åbne øjnene. Hans brune øjne borrede sig ind i mine, og et smil kom over hans ansigt. Ikke et drillende et, men et glad et. Han kærtegnede blidt min kind og tørrede tårerne væk igen. ”Selv hvis du ikke vil, så kommer vi til det”

ZAYNS SYNSVINKEL.

”Selv hvis du ikke vil, så kommer vi til det” sagde jeg og mente alle ordene. Hvis Valerie ikke ville ses med mig igen, så ville jeg gøre alt for at få hende til det. Et lille smil bredte sig hen over hendes ansigt, og fik alt i mig til at slappe af igen. At se hende så oprevet gjorde ondt indeni. Men det der var værre, var at hun troede vi ikke ville ses igen. Godt nok kendte hun os ikke, men jeg vidste hvor højt drengene allerede holdt af hende. Man kunne ikke andet. Hun havde været så speciel første gang jeg så hende, og det var det der gjorde mig så sur. Nu kunne jeg bare ikke lade hende gå igen, selvom det var det jeg havde mest lyst til da hun for første gang trådte ind i huset. Jeg vidste fra første smil af, at hun ville have denne underlige effekt på mig. Den leg vi havde haft gang i var fantastisk, men mest fordi jeg vidste hun følte det samme for mig.

”Valerie” hviskede jeg stille og kunne mærke min mave trække sig sammen, da hendes hånd gled ned på mit bryst, og ned mod min mave. Jeg havde lyst til at fortælle hende hvad jeg følte, men jeg var ikke så god til sådan noget. Jeg vidste det kunne få hende til at slappe af. Jeg havde læst hende, og jeg vidste hun var forelsket i mig. Jeg derimod havde lukket af og havde været så mystisk, at hun nu helt tvivlede på mine følelser. Det fortrød jeg lidt nu, for jeg stod i et situation hvor jeg ikke kunne forklare mig, selvom jeg ville.

”Tag med mig ud på tirsdag” sagde jeg langsomt. Jeg vidste vi havde fri, og drengene ville sikkert hænge ud eller sådan noget. Jeg ville savne hende. Når hun forlod huset ville jeg savne hende. Jeg blev nød til at se hende igen så hurtigt som muligt.

I stedet for at svare, pressede hun igen sine læber mod mine. Jeg elskede følelsen af hendes læber mod mine. Jeg følte mig så heldig over at have hende i mine arme. Jeg virkede ikke som typen der tænkte sådan nogle tanker, men det gjorde jeg. Jeg var helt igennem forelsket i Valerie, og det ville hun også vide en dag – den dag jeg tog mig sammen til at fortælle det.

***

VALERIES SYNSVINKEL.

Vejret havde ændret sig fra blå himmel og sol, til grå skyer der fyldte hele himlen og lod indholdet komme ud. Det stod ned med regn – sådan som det gør i enhver film. Men det her var bedre end film.

Zayn og jeg lå på et tæppe ude på terrassen og snakkede. Hans arm lå om mig, mens hans hånd tegnede cirkler på min hofte. Det var rart at ligge med ham og bare snakke. Jeg skulle snart hjem af, så jeg ville bare nyde den sidste tid sammen med ham. Da Zayn havde inviteret mig ud, havde alt inden i lagt sig til ro, hvorefter det skreg op af glæde. Han vidste åbenbart præcis hvad han skulle sige og gøre, for at få mig til at slappe af.

Jeg lagde min hånd på hans mave og kiggede ud over London. Deres ’lejlighed’ lå så højt oppe, at kun naboerne overfor ville kunne se os, men det var jeg ligeglad med. Jeg følte mig så lykkelig og normal når jeg lå her. Tankerne om skolen og min far var ligegyldige. De kunne rende mig. Jeg ville nyde alle de øjeblikke med drengene. De var mine bedstevenner.

Jeg tog forsigtigt fat i hans t-shirt og lod min hånd glide ind på hans mave. Det gav et sæt i ham, hvilket fik mig til at fnise. Jeg kiggede op på ham, og lod en finger køre frem og tilbage på hans muskler, som for et øjeblik var spændt, fordi han havde fået et chok. Han kyssede min pande og kiggede så ud mod regnen. Jeg havde lyst til at sige et eller andet til ham, men hvad? Jeg lagde mit hoved mod hans skulder og nød bare at ligge i hans favn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...