2 different worlds. {1D}

Den 17-årige Valerie McQueen lever det luksiriøse liv. Hun er datter af en verdensberømt designer, så hun får hvad hun vil have. Men Valerie er ikke snobbet på nogen områder, og behandler folk som de behandler hende. En dag finder hun en mobil ude i byen, og den tilhører en Zayn Malik. Hun bliver nød til at tjekke den igennem for at finde en hun kan ringe til, og da hun får kontakt til Zayn, beskylder han hende straks for at være en sindssyg fan som har stjålet den. Men hvad sker der, når en af de andre drenge tager kontakt til hende?

1684Likes
1576Kommentarer
198069Visninger
AA

16. Crazy fans.

 

”Så” sagde jeg langsomt og kiggede på Zayn. ”Hvor skal vi hen?” et smil gled hen over Zayns ansigt, og selvom jeg ikke kunne se hans øjne, kunne jeg føle hans blik på mig.

”Har du nogle ønsker?” han kiggede sig omkring, sikkert for at tjekke for paparazzier.

Jeg skullet til at bide mig i læben, men stoppede hurtigt mig selv. ”Jeg har mange ønsker” sagde jeg langsomt, hvilket Zayn tydeligvis misforstod, for et frækt smil gled hen over hans læber. Jeg rullede med øjnene. ”Ikke sådan nogle ønsker” okay, det var en lille løgn. De ønsker havde jeg skam også, men det skulle han absolut ikke vide noget om! ”Hold da op, selvfølgelig har du det” sagde han selvsikkert og drejede ned af en gade, hvor der var ret mange mennesker.

”Aha? Og det ved du fordi?” jeg kiggede på ham, og fulgte alle hans bevægelser, da han roligt slog sin hætte over hovedet. ”Fordi jeg ved hvordan du kan være” sagde han drillende. Jeg puffede til ham og kunne mærke rødmen snige sig på. ”Måske har jeg også sådan nogle ønsker” da jeg sagde det, gled et smil over hans ansigt. ”Men ikke med dig” nu var det min tur til at smile drillende. ”Åh jo!” sagde han og trak mig hen til sig, som var vi alene. ”Jeg kan se det på dig” han lod en finger glide hen over min kæbe, hvilket sendte en rysten igennem min krop. Det blev pludselig helt koldt. Jeg lagde mine hænder på hans bryst, og skubbede ham bag ud. Jeg blev bedre og bedre til at modstå ham, det var fremskridt! Især fordi jeg vidste, hvor meget han hadede det. Han ville have kontrollen, og han var stædig – men det var jeg også!

Smilet forlod ikke hans læber, heller ikke da han lænede sig hen imod mig. ”Okay, hvis det er sådan du vil lege” hans læber strejfede min hud, og jeg måtte anstrenge mig for ikke at ryste. Et tilfredssmil gled over mine læber, og langsomt begyndte jeg at gå igen.

Jeg havde hele tiden en stor trang til at kaste mig over ham, men jeg ville ikke lade ham vinde – ikke igen. Desuden var det sjovt, og han var enormt tiltrækkende når han blev sådan. Vi havde været inde i byen i snart tre timer, og flere og flere gloede på Zayn da han kom forbi. De tænkte sikkert: ”Wow det ligner Zayn! Men nej” og så går de videre, og ser de ham igen, finder de ud af det altså er ham, hvilket betyder fans, og kameraer.

”Jeg ved jeg er lækker, men følg nu lige med” Zayn puffede til mig, hvilket gjorde, at jeg var ved at snuble. Han tog hurtigt fat i min arm og lod et grin komme ud. ”Du er så klodset Valerie” sagde han lavt og løsnede sit greb. Jeg fnøs. ”Jeg var kun ved at falde, fordi du lige fyrede verdens største løgn af” jeg blinkede til ham, og måtte klemme et grin inde, da han stoppede op på fortovet.

”Hvis det var løgn, hvorfor glor folk så efter mig?” han tog sin hånd ned i lommen, og trak lidt efter en cigaret op. Jeg gik hen imod ham. ”Fordi du ser så sjov ud, at de ikke kan undgå at glo” denne gang kunne jeg ikke klemme mit grin inde, og Zayn sendte mig et vred blik, inden han tændte sin cigaret.

”Er du sur?” jeg kørte en hånd under hans hage og trak langsomt hans hætte af. Der var ingen mennesker, men måske fordi det første tordenbrag havde gjort sin velkomst?

”Na, man spøger bare ikke med mit udseende” sagde han og tog et sug. ”Jeg spøgte ikke” jeg ville tage hans solbriller af, for at se hans flotte øjne, men det ville være for risikabelt. ”Så pigen jeg kan lide, synes jeg er grim?” han lød ikke såret, men derimod glad. Jeg trak på skulderne og lod min hånd glide ned af hans arm. Han pustede langsomt røgen lige i hovedet af mig – for at irriter mig. Selvom jeg havde trang til at hoste, rykkede jeg tættere på ham. Jeg kærtegnede blidt hans kind, og trak hans ansigt hen til mig. Jeg kunne høre hans vejrtrækninger blev hurtigere, hvilket betød, at jeg havde hans fulde opmærksomhed.

Lige inden vores læber mødtes, tog jeg cigaretten fra hans hånd, smed den på jorden og slukkede den. Jeg hev hurtigt mit hoved tilbage og kyssede ham på næsen i stedet. ”Rygning er usundt” Et stort smil gled over mit ansigt, idet et højt brag lød lige over os.

Jeg kiggede straks op mod himlen, og så hvordan himlen næsten var sort. Zayn fulgte mit blik, og lidt efter trak han mig videre. Han hev kort hætten over hovedet, og satte farten op.

”Er du bange for regnen ødelægger dit hår?” sagde jeg drillende og tog ved hans arm. Han lo kort ”Måske, men et øjeblik tænkte jeg på dig” han fortsatte i et hurtigere tempo, og ordene trængte langsomt ind. Jeg kunne mærke jeg rødmede, men Zayn så det heldigvis ikke.

Vi stoppede op foran en café dør. Zayn åbnede og gjorde tegn til jeg skulle gå ind. Jeg smilede taknemmeligt og kiggede rundt. Det så ud til Zayn kendte det, for lidt efter hev han mig ind mod et rum, der næsten var tømt for mennesker.

”Jeg plejer at være her med min mor, når vi vil være alene” sagde han og tog langsomt sin jakke af. Jeg kunne ikke lade være med at bide mig i læben. Havde han lige taget mig med hen til et sted, hvor han plejede at hænge ud med hans mor? Jeg var smigret, det var virkelig sødt.

”Hvad vil du have?” Zayn stod foran mig. Jeg løftede langsomt blikket, og kunne ikke lade være med at smile, da hans brune øjne borede sig ind i mine. ”Em” sagde jeg langsomt og tog min jakke af. ”Varm kakao?” spurgte han hjælpende om. Jeg nikkede og sendte ham et hurtigt smil, inden han gik op for at bestille.

Jeg lagde mine hænder på bordet, og kiggede ud af vinduet. Et højt tordenbrag lød, og lidt efter stod det ned med regn. Jeg elskede lyden af regn der slog mod ruden. Det var en rar og beroligende lyd.

Jeg fiskede langsomt min mobil op, og så revnen i den. Alt fra dagen i går kom tilbage. Jeg kunne ikke klare tanke om, at jeg skulle se hende igen i morgen. Jeg måtte bare håbe, at episoden i dag ville få hende til at lade mig være.

”Hvordan er det sket?” Zayn stillede kakaoen foran sig, og satte sig ned. Hans blik var limet fast til min mobil i nogle sekunder, før han fangede mine øjne. Jeg lod hurtigt et falsk grin slippe ud. Under ingen omstændigheder skulle han vide, hvad der foregik på min skole.

”Jeg tabte den bare” sagde jeg og sendte ham et hurtigt smil. Han kiggede lidt undrende på mig, og noget sagde mig, at han ikke hoppede på den, men han lod det ligge. Jeg trak kakaoen hen til mig og kunne mærke Zayns blik på mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile en smule genert, hvilket fik Zayn til at grine. Det var som om det stadig ikke var gået op for mig, at jeg sad med ham igen. Det var som en god drøm.

***

Jeg kunne ikke lade være med at grine, da Zayn prøvede at efterligne Nialls accent. Det lød forfærdelig, men alligevel sexet. Han lænede sig om i stolen og lo kort. ”Så det gør i hver gang han får hjemve?” spurgte jeg om, og lagde mine mobil i tasken. ”Ja, det plejer at virke” sagde han og drak resten af sin kaffe. ”Hvis det var mig der var ked af det, og du snakkede sådan der, så ville jeg da også komme i bedre humør” jeg lukkede jakken om mig igen, da det var begyndt at blive ret koldt. ”Du ville komme i bedre humør, hvis bare jeg kiggede på dig” sagde han drillende. Jeg løftede det ene øjenbryn men nikkede så. ”Du ser jo ret sjov ud” sagde jeg og fniste. Han lavede store øjne, og rystede så på hovedet. ”Du er blevet bedre til at give igen” sagde han og trak sin jakke op om sig. Jeg trak på skulderne ”Hvad kan jeg sige?” Jeg rejste mig op og tog min taske. ”Ved du hvad? Bare lad være med at sig noget” sagde han og lagde en arm om min skulder. Jeg begyndte at grine, okay, den vandt han, og det vidste han vidst godt, for et stort hoverende smil var plantet på hans læber.

Han åbnede igen døren for mig, og skubbede mig blidt ud af den. ”Fine maner, det må jeg sige” sagde jeg og slog ham blidt på brystet. Han grinede og tog fat i min hånd. ”Alt for dig babe” hans øjne borrede sig ind i mine, og denne gang kunne jeg ikke modstå trangen længere. Jeg gav hans hånd et klem og lænede mig frem mod ham. Hans hånd der lå på min ryg, lagde sig på min hofte og trak mig længere ind mod sig. Jeg kunne mærke hans ånde mod min mund, og lige inden vores læber mødtes, lød et pigeskrig.

Zayn trak sig fra mig med det samme og kiggede rundt. Han gav slip om min hånd og kiggede undskyldende på mig. Længere nede af gaden kom en masse piger løbende. De skreg alle sammen hans navn – han var busted. Men hvordan? Jeg trak mig hurtigt fra ham og sendte han et smil for at vise det var helt ok. Det var jo hans job, og jeg elskede at se andre glade. Det gjorde mig glad.

”Zayn kan jeg få et billede?!” Han var ikke til at få øje på. Der stod nok ti piger om ham, og de skreg alle sammen i munden på hinanden. Det var vildere end dengang med Niall i parken, men igen, det var sødt. Jeg kunne ikke lade være med at smile. De mødte deres idol, og det var en stor stor ting.

”Valerie Mcqueen?” en stemme trak mig ud af mine tanker. Jeg slog hurtigt et smil op, og kiggede hen på pigen der sagde mit navn. Hun havde langt lyst hår og stod med noget varmt i hånden – man kunne se dampen. Bag hende stod en sorthårede pige og kiggede snobbet på mig. Udover deres blikke var de meget kønne, men noget sagde mig, at de var sure.

”Omg, du var lige ved at kysse med Zayn” sagde hende den lyshåret og strammede grebet om sit krus. Åh nej, hvis de havde set det, hvor ville det så ikke ende i morgen? ”Em” sagde jeg langsomt, men blev afbrudt. ”Hold dig fra ham, so!” sagde hun og gik et truende skridt tættere på mig. Jeg blinkede forvirret med øjnene. ”Undskyld mig?” kaldt hun mig lige so?

”Undskyldningen er ikke godtaget, du hørte mig godt, skrid herfra” hun gjorde tegn til sin veninde skulle komme hen mod mig. Vreden lyste ud af deres øjne. Var det fordi jeg var sammen med Zayn? De kunne da umuligt hade mig, fordi jeg hængt ud med Zayn? Jeg kiggede forvirret på hende. Jeg ville da ikke gå, bare fordi hun bad om det?

”Det går ud over dig selv, hvis du ikke skrider” vrissede hun hårdt af mig. Hvordan kunne hun være sådan der? Jeg kunne føle folks blikke, og nogle piger stod med kameraer. Selvom jeg mest havde lyst til at give hende igen, så skulle jeg huske på hvem jeg var.

”Han er min ven” sagde jeg roligt og prøvede stadig at smile. Hun fnøs. ”Du er bare en pisse forkælet pige, som får i hoved og røv! Og nu har du fået din far til at betale Zayn, hvor er du klam” hun nærmest spyttede ordene ud. Jeg trådte et skridt tilbage og kiggede hen mod Zayn, som var i gang med at skrive autografer til de sidste piger.

Vreden væltede ind over mig. Sådan skulle hun ikke snakke om min far. Hvordan kunne man være så ondt? Ikke for at lyde ond, men det var jo ikke engang sikkert hun ville få ham i sidste ende?

Jeg rystede langsomt på hovedet. ”Hvis du gerne vil have hans autograf, eller have ham til at snakke med dig, så spørg ham. Jeg kan også?” jeg prøvede at lyde venlig, men det så ikke ud til at virke – faktisk det helt modsatte.

”Jeg har ikke brug for din hjælp! Jeg har brug for dig til at skride ud af hans liv!” skreg hun højt, og pludselig drejede hun kruset hen imod mig og lod indholdet ryge ud over mig. Jeg gav et skrig fra mig, da det brandvarme kaffe gik igennem min trøje. Hvad fanden havde hun gang i? Jeg tog i en hurtig bevægelse mine hænder op mod trøjen, men det var brændende varmt. 

 

”Omg, hvad fanden har du gang i?” hørte jeg en høj pige stemme sige, sikkert til hende blondinen. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på. Jeg stod og viftede med mine hænder, mens endnu et skrig gled ud af mine læber. Jeg hørte folk skrige Zayns navn – sikkert for at få autografer. Jeg ved det ikke, jeg kunne ikke se gennem mine våde øjne.

Pludselig lukkede en hånd sig om min skulder, og en duft fyldte min næse, men det betød ikke noget lige nu. Jeg havde kogende kaffe ud over mig, og det brændte min hud. Jeg stod og viftede vildt med hænderne. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Hvis jeg tog fat i min trøje, brændte jeg min hånd. Jeg skreg igen. Mine øre blev fyldt af råb, og pludselig blev jeg skubbet væk fra lydene.

Jeg tørrede mine øjne med den frie hånd, og så Zayn gå foran mig. En af tjenerne på den café vi lige havde været på, gik foran og åbnede døren ind til toilettet. Jeg hørte Zayn mumle et tak, og lidt efter låste han døren.

 

Han skubbede mine hænder væk, som igen prøvede at trække trøjen væk. Den sad klistret ind til kroppen, hvilket gjorde smerten værre.

Zayn tog fat i blusen, og før jeg kunne nå at reagere, rev han den i to. Jeg kunne mærke vinden på min mave, men smerten var brystet tog min opmærksomhed. Zayn vendte sig mod vasken, og lidt efter klaskede han noget koldt mod mit bryst. Det sveg, og et gisp undslap mine læber. Jeg prøvede desperat at skubbe Zayns hænder væk, men med den frie hånd tog han blidt fat om min kæbe. 

 

”Hey” sagde han og tørrede en tåre fra min kind væk. Hans øjne borrede sig ind i mine og fik mine tåre til at stoppe. ”Tag en dyb indånding” sagde han og flyttede sin hånd fra mit bryst. Jeg gjorde som han sagde, selvom det gjorde ondt. Han fjernede sin hånd fra min kæbe og tog noget nyt papir. Jeg tog chancen og kiggede ned på mit bryst, som var helt rødt. Der var nogle små brandsår, men det var ikke så slemt.

Jeg lod en finger køre hen over det, og gispede. Zayn vendte sig hurtigt mod mig, og slog min hånd væk, for at lægge noget vådt papir derpå igen.”Hvad skete der?” spurgte han roligt om, men han lød alligevel vred.

Jeg lukkede øjnene i et kort øjeblik. Han kunne vel lige så godt få det at vide. Jeg havde da ikke gjort noget dumt, havde jeg?

”Hun bad mig holde mig fra dig” sagde jeg og tog en dyb indånding igen. Zayns hånd kærtegnede min kind. ”Og jeg tilbød hende at få dig hen, så hun kunne snakke med dig, og så kastede hun det ud over mig” hviskede jeg og prøvede at kontrollere mig selv. Det tog virkelig hårdt på mig, at nogen af hans fans var sådan. Der fandtes sikkert flere af hendes slags, hvis ikke værre. Jeg burde ikke frygte hans fans, det var forkert.

Han fjernende igen sin hånd fra mit bryst, og lagde armen om mig. ”Du skal ikke lytte på dem” sagde han og trak mig hen til sig. ”Forstår du? Du skal ikke lytte på dem. Du skal ikke holde dig fra mig” sagde han og lagde sin hånd på min ryg. Kulden fra hans hånd fik mig til at ryste. Jeg nikkede. Jeg ville ikke holde mig fra ham, lige meget hvor syge hans fans var. Han betød for meget til den slags.

”Jeg er virkelig ked af det skulle ske for dig Valerie. Tænk hun gjorde det mens jeg var der” han lød såret. ”Tænk hun i det hel taget kunne finde på at gøre det mod en jeg holder af” han kiggede ned i jorden, og jeg kunne nemt se, hvor hårdt det ramte ham. Jeg lagde en hånd på hans kind. ”Hun er jo bare ked af det” sagde jeg, og blev lidt overrasket over jeg forsvarede hende.

”Hvis jeg havde et idol der blev set næsten-kysse med en, så ville jeg også blive ked af det” mumlede jeg, og mente det faktisk. Zayn kiggede op på mig, med et lille smil. ”Selv når hun har hældt kogende kaffe ud over dig, prøver du alligevel at se det gode i hende?” hen lagde sin pande mod min. Jeg fnøs. ”Når du siger det på den måde, lyder det ret dumt” jeg bed mig i læben, hvilket fik Zayn til at grine. Hans øjne fangede mine. ”Du er utrolig” sagde han og pressede sine læber mod mine. Følelserne overtog alt. Hans bløde læber mod mine var helt fantastisk. Det var 2 dage siden jeg sidst havde følt dem mod mine, men det føltes som så lang tid siden.

Mine ben var ved at knække sammen under mig, men Zayn strammede grebet om mig. Et grin undslap hans læber, og lidt efter udviklede han kysset. Sommerfuglene i maven fløj rundt, og da han forsigtigt bed min underlæbe, måtte jeg styre mig for ikke at lade følelser overtage alt.

Mine hænder gled op under hans bluse, hvilket fik ham til at spænde i kroppen. Jeg lod to fingre glide hen over hans mave, og kom pludselig i tanke om hvad den t-shirt egentlig gemte. Med den frie hånd tog jeg forsigtigt fat i hans nakkehår, hvilket fik ham til at presse sin krop imod min. Hans hænder gled ned af min nøgne mave, og åbnede mine bukser. Jeg havde et øjeblik glemt, hvor vi var henne, og hvis jeg ikke trak mig væk nu, så ville lysten overtage – hvis den ikke allerede havde gjort det. Jeg havde virkelig savnet ham.

”Zayn” sagde jeg og skubbede ham blidt væk. ”Vi står på et kundetoliet” hviskede jeg og prøvede at trække vejret ordentligt. Et øjeblik så det ud til Zayn var ligeglad. Han kyssede mig lidenskabeligt på munden igen, men trak sig så væk. ”Du har ret, undskyld babe” sagde han og kyssede min næse. Jeg kunne ikke lade være med at rødme. Det skete hver gang han kaldt mig babe, som om det var et ’kodeord’ til min krop gik amok.

Jeg lukkede mine bukser, og lukkede min jakke omkring mig, nu når Zayn havde ødelagt min trøje. Jeg kneb øjnene sammen da jeg kunne mærke jakken lægge sig om brandsårene. Jeg kiggede på Zayn, og lidt efter brød jeg ud i grin. Han kiggede forvirret på mig, inden han låste op. ”Zayn, dine bukser” mumlede jeg så dem der arbejdede her ikke hørte det. Han vidste åbenbart godt, hvad jeg talte om, men i stedet for at rødme, begyndte han bare at smile. ”Ja, se hvad du gør ved mig” sagde han og fik sine bukser til at sidde løsere, så man ikke kunne se bulen.

Jeg kunne ikke lade være med at grine, men da pigernes skrig fyldte mine øre, stoppede jeg. ”Tak for lån” sagde Zayn og smilede til tjeneren, hvorefter han tog fat i min hånd. ”Der sker dig ikke noget, bare rolig” sagde han og gav mig et kys på kinden.

Det så ikke ud til han havde tænkt sig at slippe min hånd, men jeg havde ikke noget imod det. Jeg vidste ikke hvordan de piger derude var + der var kommet flere end før.

Da Zayn åbnede døren begyndte pigerne at skrige. Jeg fik hurtigt øje på hende den lyshåret, som havde hældt kaffen ud over mig. Hun sendte mig et virkelig vredt blik og gik hen imod os. Zayn fulgte mit blik, og lagde en arm om mit liv. Pigerne skreg og stak kuglepinde op i hovedet af ham. Aldrig har jeg troet, at deres fans ville opføre sig sådan her, og noget sagde mig, at det sommetider var værre.

Regnen slog ned omkring os, og jeg forstod slet ikke hvorfor de stod der. Det var pisse koldt, og det var ikke godt at være ude i tordenvejr – hvilket var blevet værre. Zayn klemte min hånd og satte farten op. De fleste piger fulgte efter os og skreg.

”Hvor holder du henne?” jeg kiggede op på Zayn, som igen trak ud i sine bukser. Et grin forlod mine læber, og lidt efter kiggede Zayn bebrejdende på mig. ”Det her, er udelukkende din skyld” sagde han og sendte mig et charmende smil. ”Pas på jeg ikke gør det værre” sagde jeg og borede blidt og kort mine negle ind i hans håndflade. ”Stop det” sagde han hurtigt, men med et grin. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Et kort øjeblik glemte jeg pigerne bag os. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...