2 different worlds. {1D}

Den 17-årige Valerie McQueen lever det luksiriøse liv. Hun er datter af en verdensberømt designer, så hun får hvad hun vil have. Men Valerie er ikke snobbet på nogen områder, og behandler folk som de behandler hende. En dag finder hun en mobil ude i byen, og den tilhører en Zayn Malik. Hun bliver nød til at tjekke den igennem for at finde en hun kan ringe til, og da hun får kontakt til Zayn, beskylder han hende straks for at være en sindssyg fan som har stjålet den. Men hvad sker der, når en af de andre drenge tager kontakt til hende?

1684Likes
1576Kommentarer
198069Visninger
AA

5. A McQueen.

 

Jeg havde lånt nogle jogging bukser af Niall, og en stor hættetrøje da jeg frøs ret meget. Aldrig i mit liv, havde jeg troet, at jeg nogensinde ville se mig selv i sådan noget tøj. Godt nok var tøj ikke alt, men jeg gik altså ret meget op i mit udseende!

Jeg gav et grin fra mig og kunne slet ikke tage mig selv seriøs. ”Niall, jeg ligner en idiot!” sagde jeg inde fra toilettet af. Jeg hørte en dreng grine, og det var bestemt ikke Niall. Jeg slog mig i panden med en flad hånd. Okay, det var nok ikke noget de gik så meget op. Jeg mener. Åh hvad er det jeg prøver på! Jeg lignede en idiot, og jeg turde ikke gå ud fra badeværelset. Jeg ville ikke have de skulle se mig sådan her.

”Valerie, du kan ikke blive derinde for altid” sagde Niall og bankede på. Jeg sukkede og begyndte igen at fnise. ”Du kommer nok ikke hjem lige foreløbig, så kom nu ud” sagde han igen med en bedende stemme. Jeg sukkede og åbnede døren. Ikke nok med at jeg så dum ud i tøjet, så var det også ret stort! Men jeg måtte indrømme, at det var behageligt at have på.

”Wow” sagde Niall da jeg kom ud. Jeg kunne se han prøvede at holde et grin inde, og det måtte han enda bide sig i læben for! Jeg kunne ikke selv holde masken og begyndte at grine, og lidt efter sluttede Niall sig til mig. Hans grin var så sjovt, at jeg begyndte at grine endnu mere. ”Du..” han hostede. ”Du ser godt ud” sagde han så og pegede ind mod stuen, hvor de andre sad. Jeg bed mig i læben. ”Tak for den søde løgn” sagde jeg og skubbede blidt til ham, inden jeg gik ind i stuen.

”Det er forfanden da også mit hus” hørte jeg Zayn sige irriteret. Jeg rullede med øjnene. Var han stadig pigesur? Det var værre end mig når jeg havde menstruation! 

Jeg gav et uheldigt grin fra mig, hvilket hurtigt fik drengene til at tie stille. De kiggede alle hen på mig, og ligesom Niall prøvede de at holde et grin inde. Jeg kiggede usikkert over på Niall, som kom ind i stuen. ”Ser hun ikke lækker ud i mit tøj?” spurgte han om og smilede stort. Louis hostede og nikkede så. ”Jo, hold da op” sagde Zayn ironisk og kiggede væk. Jeg lagde hovedet på skrå, og selvom Liam gav mig et kært blik, der fortalte jeg skulle ignorer ham, så kunne jeg ikke. ”Selv i drengenes tøj ser jeg bedre ud end dig” sagde jeg og fastholdt mit blik. Zayn drejede hurtigt sit hoved, og endnu engang sendte han mig det blik, som fik mig til at skide i bukserne. Jeg kunne høre de andre drenge grine – faktisk grinte de så højt, at jeg ikke kunne undgå det.

Zayn’s øjne brændte sig ind i mine, og lige da han skulle til at sige noget brød Liam ind. ”Okay” sagde han hurtigt og lagde en arm på Zayn’s. ”Nu når du skal være her, så fortæl os om dig selv” sagde han glad. Noget fortalte mig, at han ikke havde en ide om hvem min far var, hvilket gjorde mig overlykkelig.

Niall havde sat sig i en sofa, og klappede ved siden af sig. Jeg sendte ham et smil og dumpede ned ved siden af ham. Jeg kunne stadig føle Zayn’s blik på mig, men jeg ignorerede ham. Han var ikke værd at spilde min tid på, og desuden skræmte han mig.

”Okay” sagde jeg langsomt. Lige nu var jeg virkelig glad for, at jeg ikke var en genert type. Men det var måske også lidt underligt, når jeg hver weekend lærte nye mennesker at kende.

”Jeg hedder Valerie” jeg undgik mit efternavn, for ellers ville der måske dukke noget op hos dem. ”Jeg er 17 år og går i skole.” Jeg lænede mig tilbage i sofaen og kiggede rundt. Jeg havde faktisk ikke taget mig tid til at kigge ordentlig på dem.  Louis havde brunt hår, og nogle ret flotte blå/grå øjne. Hans stribede bluse passede godt til resten af hans tøj, og hans smil gik lige i hjertet. Harry derimod, han havde krøllet brunt hår, flotte grønne charmerende øjne, en drenget men flot stil og et fantastisk smil. Liam havde noget flot brunt hår, og så så han virkelig venlig ud. Han mindede om en person, som havde styr på alt, men alligevel var helt nedep å jorden. Ja så var der Niall, som havde lyst hår og nogle virkelig søde øjne. Hans udseende passede på hans personlighed. Og ja, så er der Zayn. Det er lidt svært at beskrive ham, når jeg indeni har en boblende vrede til ham. Men som folk nok vil beskrive ham, så er han mystisk. ”Valerie?”  Hans øjne er brune og kan få en til at skide i bukserne. Hans hår sad flot med voks, og hans stil er efter MIN smag utrolig flot. ”Valerie?” Det er måske også det eneste positive jeg kan sige om ham.

”VALERIE” sagde tre drenge i munden på hinanden. Jeg rystede forvirret på hovedet, og kiggede rundt. Liam, Louis og Harry kiggede på mig med et sjovt blik, mens Zayn kom med et hånligt grin og rystede på hovedet. Jeg ignorerede ham. ”Hvad?” sagde jeg og kiggede hurtigt på Niall, for at søge hjælp. Jeg havde været helt inde i min egen verden og glemt jeg sad omgivet af fem drenge. ”Vi spurgte, om der slet ikke er noget spændende i dit liv” sagde Louis og grinte. Jeg kunne mærke jeg begyndte at rødme. Hvor var det pinligt! Jeg kiggede ned på mine hænder og rystede på hovedet. ”Ikke rigtig” mumlede jeg.

”Hvad?” Niall fløj næsten op af sofaen. ”Det kan du da ikke mene” sagde han og grinede. Jeg gav ham et blik for at få ham til at stoppe, men det så han vidst ikke. ”Du kan da umuligt have sådan et kedeligt liv. Du er en McQueen” sagde han og puffede til mig. Jeg lukkede øjnene i og rystede på hovedet. ”McQueen?” sagde Harry. ”Som i en af verdens kendteste designere?” sagde Louis og kiggede med store øjne på mig. Jeg bed mig i læben og kiggede på Niall, som vidst havde fundet ud af det var dumt. ”Undskyld” mumlede han og kiggede ned. Jeg sukkede og løftede mit blik. ”Det er ikke så spændende” sagde jeg og tvang et smil op. ”Ikke så spændende?” sagde Louis hurtigt. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Det var dem der var verdensberømte, og alligevel sad de som om de var helt normale mennesker. Eller det var de jo også, men i ved hvad jeg mener.

”Og i er One Direction. Som i verdensberømt, som i kendte” sagde jeg og lænede mig bag ud. ”Tænk vi sidder med en McQueen” hørte jeg Harry hviske. Jeg kiggede rundt, og så Zayn rulle med øjnene. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Han var da bare en idiot altså.

 ”Well, er du fan?” sagde Liam og kiggede spørgende på mig. De andre stoppede deres snak og kiggede på mig – selv Zayn. Jeg mødte kort hans blik, inden jeg kiggede på de andre. ”Nej, jeg er ikke en sindssyg fan, som kunne finde på at stjæle ting, for at møde jer” sagde jeg og hentydede helt klart til Zayn. De andre kiggede hen på ham. Jeg kunne ikke lade være med at smile, måske kunne han fatte jeg ikke stjal den nu.

***

De havde spurgt mig om en helt masse. De havde åbenbart købt meget tøj fra min far af, så de synes det var spændende at vide en helt masse. Jeg hadede at snakke om mig selv, og det kunne Niall vidst godt mærke, for han brød hurtigt ind. ”Hvad med, at vi får noget at spise?” Jeg kunne ikke lade være med at grine. Hans emneskift havde været ret sjovt

. ”Niall” sagde Liam og prøvede at skjule et smil. ”Har du ikke fået nok mad i dag?” spurgte han om. Niall kiggede hen på mig. ”Jeg har faktisk ikke fået noget” sagde han stolt og rejste sig. Louis grinede. ”Det kan ikke passe” sagde han og lagde fødderne på bordet. ”Hey” sagde Niall irriteret. ”Spørg selv Valerie” sagde han og forsvandt. Zayn var gået for noget tid siden, så det var kun Liam, Harry og Louis der sad her nu.

”Nå Valerie” sagde Harry og puffede til Louis, som puffede til ham. ”Hvordan er dig og Zayn så blevet så gode venner?” sagde han og blinkede. ”Harry” sagde Liam hurtigt. Jeg smilede taknemmeligt til ham. Jeg havde ikke lyst til at snakke om Zayn, han skræmte mig. ”Hvad?” sagde han og kiggede over på Liam. ”De kommer da godt ud af det med hinanden” sagde han og smilede charmende til mig. Jeg rullede med øjnene og fniste kort.

 

”Så er der bestilt pizza!” sagde Niall og smed sig i sofaen. Jeg kiggede overrasket hen på ham. Pizza? Jeg spiste aldrig pizza. Ikke fordi jeg ikke kunne lide det, men min far synes ikke det var ordentlig mad. ”Må prinsessen godt spise det?” spurgte Harry om, hvilket fik Louis til at grine højt. Jeg kiggede hurtigt over på ham. ”Forstår du nu, at du skulle holde mund med hensyn til hvem jeg var?” spurgte jeg Niall om, som igen kiggede undskyldende på mig. ”Okay okay! Undskyld” sagde Harry og tog hænderne op foran sig. ”Jeg skal nok være sød” sagde han og smilede. ”HA!” sagde Louis højt. ”Som om du kan det” og med de ord, startede de en slogskamp. Jeg kiggede over på Liam, som begyndte at grine. ”Det er meget normalt” sagde han som svar på mit ansigtsudtryk.

”Zaynbabe!” råbte Niall højt. ”Der er mad” sagde han og lukkede døren i. Det var vidst okay imellem Zayn og Niall igen, selvom jeg stadig kunne huske hvor sur Zayn havde været. ”Kom” sagde Louis og rakte ud efter min hånd. Jeg kiggede forvirret på Niall, som bare trak på skulderne. Jeg tog forsigtig imod den og blev hevet op fra sofaen. Jeg kunne ikke lade være med at grine og fulgte med ud i køkkenet.

Jeg satte mig ved bordet, og kiggede på den fedtede pizza, som Niall var i gang med at skære ud. Det var utrolig længe siden jeg havde fået pizza – næsten 2 år siden. Jeg kunne ikke huske smagen, men det så ikke rigtig imødekommende ud. Jeg tog imod et stykke af Niall og kiggede på de andre, som allerede var i gang med at spise.

”Er du her stadig?” Zayn kom frem i døren og kiggede irriteret over på mig. ”Zayn” mumlede Liam, men Zayn ignorerede ham. Jeg lod mit blik fange hans, og kunne mærke hans øjne borrede sig ind i mine. ”Nej, jeg er på toilet” fløj det ud af mig. Jeg hørte et kort fnis fra Harry og Louis. ”Hvad ser det ud til” sagde jeg irriteret og kiggede over på Niall. ”Må jeg låne en kniv og gaffel?” Ikke fordi jeg var totalt fin på den, men jeg spiste ikke det der med hænderne!

”Hvorfor spiser du det ikke bare med hænderne?” Zayn kiggede irriteret over på mig. Hvorfor kunne han ikke bare blande sig udenfor? Jeg var virkelig træt af ham.

”At skulle spise fra den samme pizza som dig?” jeg rystede på hovedet. ”At indånde den samme luft som dig er slemt nok” mumlede jeg, hvilket fik Harry og Louis til at flække af grin. ”Wow” sagde Niall og satte sig ned. ”I lyder som et ægtepar der har været gift i flere år” sagde han og sendte mig et kært smil. Et grin kom fra Zayn. ”Så langt vil det aldrig komme” mumlede han bare og spiste. Jeg rullede med øjnene. Jeg orkede ham ikke længere. Jeg gad ikke engang bruge min tid på ham. Han var bare en stor nar. Han fik virkelig det værste frem i mig! Jeg plejede aldrig at være så stor i munden. Faktisk plejede jeg at være god til at ignorer sådan noget over i skolen, men han fik mig virkelig op i det røde felt. Det klædte mig ikke, selvom Louis og Harry fandt det meget underholdene. Måske jeg skulle holde lidt igen, selvom det var svært.

***

Min far havde insisteret på at hente mig, da jeg skulle hjem inden det blev for sent. Eller han havde sendt en bil. Det var hans fødselsdagsfest i morgen, og jeg skulle hjem og gøre mig klar. Selvom det stadig regnede helt vildt, så måtte jeg hjem.

”Farvel Valerie” sagde Louis og trak mig ind i et kram. ”Det har været hyggeligt” sagde han og slap mig. ”Og underholdene” sagde Harry som trak mig ind i et kram. ”Jeg håber vi ser dig igen” sagde han inden han slap mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Mente han det? ”Vi ses Valerie” sagde Liam og trak mig ind et kram. Han aede mig på ryggen inden han slap mig. ”Og undskyld for Zayns opførelse” mumlede han, hvilket fik mig til at grine. Noget sagde mig, at det var sjældent Zayn var sådan her, siden både ham og Niall undskyldte for ham.

”VALERIE” sagde Niall og skubbede Liam væk. Niall lagde sine arme om mig. ”Tak for en hyggelig dag” sagde han og kiggede mig i øjnene. ”Og undskyld pga. Zayn. Jeg havde virkelig ingen ide om, at han var her” sagde han stille. Jeg nikkede bare og sendte ham et smil. ”Det fint. Det har været rigtig hyggeligt” sagde jeg og gav ham et ekstra kram. ”Ja det har” mumlede han ned i min skulder inden jeg slap ham. ”Vi ses!” sagde han højt. Jeg åbnede døren, og nåede lige at høre Louis synge ”comeon over, vaale-riiiie.” Et grin undslap mine læber inden jeg gik hen til elevatoren.

--------------------------------------------

 Det ville betyde meget, hvis I ville like den! Så snart den rammer 110 likes, så får i mere! Ellers får i selvfølgelig snart igen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...