2 different worlds. {1D}

Den 17-årige Valerie McQueen lever det luksiriøse liv. Hun er datter af en verdensberømt designer, så hun får hvad hun vil have. Men Valerie er ikke snobbet på nogen områder, og behandler folk som de behandler hende. En dag finder hun en mobil ude i byen, og den tilhører en Zayn Malik. Hun bliver nød til at tjekke den igennem for at finde en hun kan ringe til, og da hun får kontakt til Zayn, beskylder han hende straks for at være en sindssyg fan som har stjålet den. Men hvad sker der, når en af de andre drenge tager kontakt til hende?

1685Likes
1576Kommentarer
199265Visninger
AA

18. A big mess.

 

Det at se drengene igen var virkelig rart. Godt nok var det en anderledes måde end jeg havde forventet, men efter Zayn var faldet ned, kunne jeg hilse ordentlig på dem. De skulle arbejde i morgen, så de blev og sov her. Jeg derimod havde også en stor trang til at blive, men jeg vidste ikke om jeg kunne. Jeg skulle i skole i morgen, lige meget hvor lidt jeg havde lyst til det. Jeg kunne slet ikke tænke på, hvordan rygterne allerede var spredt nu. Jeg havde ingen ide om hvilket rygter de kunne lave, men nogen var der sikkert. Allermest var jeg bange for min far. Hvad ville han ikke sige?

”Vallie?” Nialls stemme trængte ind, og fik mig ud af verdenen. ”Tal med mig om det” sagde han og satte sig i sengen ved siden af mig. Han lagde en hånd på mit lår og kiggede afventende på mig. Skulle jeg fortælle ham det? Hvis min far endte med at flippe helt ud, skulle drengene så være forberedt på det? Ville han blive sur? Jeg havde løjet for dem i så lang tid. Jeg var så forvirret.

Jeg lagde mit hoved mod hans skulder. Han var min bedsteven, jeg kunne stole på ham. Men, hvis jeg fortalte ham det, og min far var helt ok med det, så var det jo spild at fortælle? ”Jeg er bare træt” sagde jeg og lukkede øjnene. Det var ikke en løgn, jeg var virkelig træt.

”Zayn siger du kan sove her” sagde han roligt og rejste sig. Jeg nikkede, jeg sov her. Jeg ville ikke i skole i morgen. Jeg blev hjemme, det kunne jeg godt tillade mig.

Jeg gik ud til drengene der sad i køkkenet og snakkede. Zayn grinede da jeg kom derud. Det var rart at se ham glad igen. Hans blik mødte mit, og fik alt til at stoppe indeni. Jeg bed mig nervøst i læben. Hans effekt på mig var så træls nogen gange!

”Vallie sover her” sagde Niall og satte sig ved siden af Louis. ”Og jeg går i seng, her” sagde jeg og sendte dem et smil. ”Det er helt rart at se dig igen Valerie” sagde Harry og gav mig et kram. ”Vi tager hende med på fredag” sagde Louis og kiggede over på Liam. Hvor hen? Hvad planlagde de?

Louis trak mig ind i et kram. ”Godnat prinsesse, sov godt” sagde han og kyssede mig på kinden. Jeg sendte ham et træt smil og krammede så Liam. ”Hun er så træt, at hun ikke engang orker at finde ud af, hvad vi vil have hende til” sagde Niall og brød ud i grin. Han havde ret. Jeg var virkelig træt. Jeg kunne vel finde ud af det i morgen, ikke? Jeg gav Niall et kram og kyssede ham på panden. ”Godnat.” sagde jeg og gik hen til Zayn, som trak mig ind til sig. ”Jeg kommer ind om lidt” sagde han og gav mig et kys på munden.

”Åhh” sagde Louis med en piget stemme. ”Det der, det er så forkert” hørte jeg Harry sige, hvilket fik både Zayn og jeg til at kigge på ham med et løftet øjenbryn. ”For nogle dage siden hadede i hinanden, og nu står i med tungen i halsen på hinanden” sagde han og grinede. Jeg rystede på hovedet. ”Du er bare sur over du ikke får noget” sagde jeg og kunne mærke mine øjne presse sig sammen. ”Ooooh” sagde Louis og slog i hænderne. ”Gå i seng” vrissede Harry surt af mig, hvilket fik mig til at grine. ”Godnat” sagde jeg og sendte Niall et glad smil, inden jeg forsvandt ind på Zayns værelse. Jeg var så glad, men det var ikke noget nyt. Jeg kunne ikke være andet i deres selskab.

***

”Sover du?” stemmen fik min krop til at spjætte. Jeg gned mig i øjnene. ”Ikke længere” mumlede jeg og kneb øjnene sammen, da lyset var skarpt. Zayn lukkede døren, og trak sin trøje over hovedet. Nu var der ingenting til at dække hans krop – som jeg virkelig havde savnet. Tankerne fra toilettet på caféen kom tilbage. Måden han spændte i sine muskler, og hans læber mod mine. Det sendte følelser rundt i hele min krop, og pludselig var jeg lys vågen.

”Zayn?” min stemme var bedende, hvilket han vidst lagde mærke til. Han vendte sig rundt, og kiggede på mig med et sjovt blik. Jeg strakte armene, for at vise han skulle komme hen til mig. Han gav et grin fra sig, men gik alligevel hen til mig. ”Jeg troede du var træt?” sagde han og bøjede sig ned over mig. Jeg nikkede ” det var jeg også” sagde jeg og lod en finger glide hen over hans overarme. Jeg trak ham ned til mig og kørte en hånd igennem hans hår. Han grinede og støttede sig på sine hænder, så han ikke faldt ned oven på mig, selvom det var det jeg helst ville have.

”Jeg bliver nød til at børste tænder” sagde han og prøvede at rejse sig. Jeg strammede grebet om ham, hvilket fik ham til at grine. Jeg snoede mine ben om hans hofter, og brugte de sidste af mine kræfter, på at få ham ned til mig. ”Du ved godt de vil høre os, ikke?” sagde han og fjernede en tot hår fra mit ansigt. Jeg lod en finger glide hen over hans underlæbe. ”Så må du bare tie stille” sagde jeg.

ZAYNS SYNSVINKEL.

Hendes drillende stemme tændte mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og da hun lod sin hånd glide hen over min mave, fik det alt til at brænde indeni. Selvbebrejdelsen forsvandt, da hendes læber gled hen over min hals. Det der var sket i dag var min skyld, men jeg gjorde som hun sagde, og stolede på hende. Jeg ville bare sørge for at passe på hende fra nu af.

Hendes hænder gled ned til mine bukser, og knappede dem op. Jeg tog fat om hendes liv, og fik drejet hende rundt, så hun sad på mig. Hun lavede et kast med håret og kyssede mig lige over læberne. Hun spildte ikke tiden. Det var lige før man skulle tro hun var fuld, men det var hun heldigvis ikke.

Hendes hænder gled op og ned af min mave et par gange, før hun kyssede mine læber igen. Jeg tog fat i hendes t-shirt og trak den over hovedet. Jeg havde savnet hende så forfærdelig meget, og efter i dag, så ville hele verden nok vide vi datede. Måske jeg skulle gå hele vejen, og rent faktisk få vores forhold til at handle om mere end flirt og sex? Jeg var forelsket i hende, helt helt forelsket, så jeg ville ikke have noget imod det. Måske var det tidligt, men jeg følte det var det rigtige at gøre.

Jeg lod en finger glide hen over såret på hendes bryst, men hun tog hurtigt fat i min hånd, og satte den på hendes hofte i stedet for. Mine fingre fandt hen til hendes shorts og trak ned i dem. Hun hjalp selv med at få dem af og kyssede mig på munden. Denne gang varede kysset længere end før, og det lykkedes hende, at gøre min lyst til hende større end på noget andet tidspunkt i dag – og denne gang kunne ingenting afbryde os. Hvis drengene hørte os, så var det bare synd. Efter i morgen ved jeg ikke hvor lang tid der går før vi ses igen. Måske 3 dage, hvis jeg er heldig. Det kommer vel an på om hun skal med til koncerten – hvilket jeg ville have hende til. Måske var det på tide at lade hende møde Eleanor og Danielle?

Jeg skubbede tankerne fra mig, og rettede min fulde opmærksomhed mod Valerie.

***

Valeries synsvinkel:

”Valerie” sagde en stemme, og lidt efter mærkede jeg to kolde hænder om min skulder. Jeg slog langsomt øjnene op. ”Din mobil har ringet mindst 30 gange” det var Liam som sad på sengen med min mobil i hånden. Jeg kom hurtigt til mig selv, og greb ud efter min mobil. Jeg kiggede på Liam, for at se om han havde tjekket noget. ”Din far har ringet” sagde han, inden han rejste sig op. Min krop stivnede. Jeg låste langsomt mobilen op, og så 23 ubesvaret opkald fra min far. Jeg sank en klump. Der var noget galt. Havde han fundet ud af jeg ikke var i skole? Havde han fundet ud af, hvor jeg var? Åh gud, det var så dumt af mig at pjække! Jeg vidste min lærer ville ringe hjem og tjekke. Forhelved!

Jeg sprang ud af sengen og fandt noget tøj. Det her var ikke godt. Jeg blev nød til at komme hjem, lige nu! Min far ville flippe ud. Han plejede aldrig at ringe så mange gange. Faktisk plejede han aldrig at ringe til mig. Han fik altid nogle andre til det. Åh fuck.

Mens jeg stod og redte mig hår, gik døren op. Jeg snurrede hurtigt rundt, og så på Zayn. Han så virkelig godt ud. Han havde nogle sandfarvet bukser på, en sort t-shirt og så sad hans hår perfekt. Hvor lang tid havde de lige været oppe?

Hans øjne fangede mine, og hans smilende ansigt ændrede sig. ”Er du okay?” han slap det han havde i hænderne, og gik hen imod mig. Jeg bed mig i læben. Han skulle ikke vide noget om min far, men jeg havde brug for at komme hjem – hurtigt.

”Kan du køre mig hjem?” min stemme rystede, hvilket han hurtigt lagde mærke til. ”Valerie, hvad sker der?” han kom hurtigt hen til mig og tog mit ansigt i hans hænder. Jeg fjernede mig hurtigt fra ham. ”Kan du?” jeg havde fået lidt mere styr på min stemme. ”Ja, ligeså snart du fortæller hvad der sker” sagde han uroligt. Jeg rystede på hovedet. Det kunne jeg ikke. Han ville blive så sur over jeg ikke fortalte ham det noget før. ”Så glem det. Jeg går” sagde jeg hårdt og gik hen imod døren. ”Valerie” et suk lød bag mig, og lidt efter tog han fat i min hånd. ”Hvorfor vil du ikke fortælle mig hvad der sker?” hans urolige øjne fik skyldfølelsen frem i mig. Det havde været forkert af mig at holde det hemmeligt for ham, men jeg blev nød til det! ”Bare… stol på mig” mumlede jeg og fastholdt mit blik, selvom alt inde i mig var ved at gå amok.

Hans øjne prøvede desperat at få mig til at fortælle det, men jeg sagde intet. Han sukkede og nikkede så. Et lille smil gled hen over mine læber, og lidt efter var vi ude ved fordøren. ”Jeg kører lige Valerie hjem” sagde han inden han skubbede mig ud af døren. Jeg nåede kun lige at høre Niall’s hvorfor, inden døren lukkede. Zayn kunne vidst mærke det var alvorligt, og at jeg ikke havde så fandens meget tid. Jeg kunne heller ikke overskue at sige farvel til drengene lige nu, da jeg ikke vidste, hvornår jeg ville få dem at se igen. Min far ville nok ikke forbyde mig at se dem, sådan var han ikke, men stuearrest var nok mere løsningen, ifølge ham.

”Lov mig, at du fortæller hvad alt det her er om” sagde han uroligt og lagde en hånd på mit lår. Jeg bed mig i læben og kiggede ud af vinduet. Selvom det var forkert at holde det hemmeligt, så kunne jeg ikke fortælle ham det. Han ville blive så skuffet, og det at jeg allerede havde skuffet min far, det var nok.

”Valerie, lov det” sagde han og strammede sit greb om mit lår. Jeg fastholdt mit blik på ruden. Tårerne var ved at bygge sig op. Mest fordi Zayn sad og var helt uviden om hvad det skete, og fordi min far nok var rasende og skide bange for, hvor jeg var.

Hans hånd fandt hen under min hage, og drejede mit hoved. ”Lov det Valerie” sagde han med en bedende stemme. Jeg kiggede rundt, og så vi holdt foran porten ind til mit hus. Jeg havde slet ikke lagt mærke til det, før nu. Jeg bed mig i læben. ”Det kan jeg ikke” Jeg kunne se hans såret udtryk, men i stedet for at lade ham sige mere, kyssede jeg ham på munden og åbnede døren. ”Tak for turen” sagde jeg og smækkede døren, inden han kunne sige noget. Jeg løb hen til porten, trykkede koden ind, og lidt efter åbnede den. Mine ben rystede virkelig under mig. Jeg blev nød til at støtte mig op af hegnet, få kontrol over mig selv, for at gå videre. Jeg vidste Zayn fulgte hver bevægelse jeg lavede, så jeg måtte tage mig sammen og gå helt hen til huset.

***

Jeg tog forsigtigt fat i håndtaget og åbnede det. Jeg hørte en masse stemmer lige så snart jeg åbnede døren. ”Åh gudskelov!” sagde en stemme, og lidt efter mærkede jeg et par arme om mig. ”Hvor har vi været bekymret!” Stemmen tilhørte min farmor. Jeg havde ikke set hende i lang tid, så at hun var her nu, var underligt for mig. Og hvorfor var hun her overhovedet?

”Er du okay?” hun trak sig fra mig, og strøg mig over kinden. Jeg kiggede uforstående på hende. Om jeg var okay? Hvad var der sket? ”Hun er her!” råbte en anden stemme, og lidt efter kom.. SIMON frem? Hvad fanden lavede han her? Folk stormede pludselig ud i gangen og sukkede lettet ud. Var de alle kommet pga. jeg havde været væk i én dag? Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Havde jeg virkelig lavet så meget rod i det, at hele min familie trådte op?

”Valerie, din far vil snakke med dig” sagde min moster, og gav mig et hurtigt smil. Jeg sukkede og mærkede min farmor gav min hånd et klem. Han havde virkelig overdrevet, hvis min familie var her, fordi jeg havde været væk i en dag. Helt ærlig.

 Jeg åbnede langsomt døren ind til min fars kontor. Mit hjerte sad helt oppe i halsen, og min mave slog knuder. Jeg havde ikke set ham i lang tid, og nu når jeg endelig så ham, så var det fordi han sikkert var sur. Jeg fik helt trangen til at græde. Min far var overbeskyttende ja, men hele min familie? Han måtte jo være rædselslagende for mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...