Den vilde hest

Dette er mit bidrag til konkurrencen. Enjoy!

2Likes
9Kommentarer
1393Visninger
AA

5. Stævnet

Så får I et langt afsnit!

Fredag morgen ringer mit vækkeur allerede klokken seks. Selvom det er sommerferie, er jeg træt, hvilket ikke er så mærkeligt, efter gårsdagens hårde springtræning. Jeg tager tøj på og går nedenunder. Jeg forventer ikke at se nogen dernede, men da jeg er næsten nede ad trappen, kommer mor gående iført morgenkåbe. "Godmorgen, skat. Og held og lykke med stævnet!" siger hun smilende. "Tak, mor!" siger jeg og sætter mig ved bordet i stuen. Jeg skynder mig at spise min morgenmad, og ellers er det hurtigt ud af døren. Jeg finder cyklen i skuret, og begiver mig af sted mod rideskolen. Solen står lavt på himlen, og det er bidende koldt, selvom det er sommer. Der er ingen mennesker på gaden. Alt virker så stille og roligt. Da jeg ankommer til rideskolen, holder der kun nogle få biler i indkørslen. Der er ikke et øje at se.

 

Jeg forlader cyklen, da jeg har låst den efter mig, og småløber ned til stalden. Der er ingen derinde. Jeg skynder mig hen til Perles boks. Men den er tom! Jeg gisper forskrækket. Hvor er hun henne? I det samme hører jeg skridt og lyden af hestehove mod staldgangen komme nærmere. Jeg vender mig om og får øje på Rikke, der kommer trækkende med Perle ved sin side i et stramt greb i trækketovet. "Hvad er der sket?" spørger jeg. "Krikken stak sgu af i morges. Vi havde ledt alle vegne, men til sidst fandt vi den på folden. Den havde åbenbart løbet hjem selv" svarer Rikke irrriteret og lukker Perle ind i boksen. "Og du skal ikke så meget som tænke på at ride den" tilføjer hun hastigt, og går sin vej. Uden en lyd g år jeg hen til Djangos boks.

 

 

Django står derinde med mulen lænet op ad boksdøren. Det ser ud, som om han sover. "Hej, Django!" kalder jeg. Django vågner op fra sin døs og vipper med ørerne ved lyden af min stemme. Jeg går ind i sadelrummet og finder rideudstyret frem. Derefter åbner jeg døren til boksen og trækker Django ud på staldgangen og binder ham. Efter en times tid, hører jeg stemmer i den anden ende af gangen. Stalddøren går op med et klik, og to andre piger træder indenfor. Vi hilser på hinanden og ønsker held og lykke, før pigerne går til hver deres hest.  Da Django er ved at være klar, er der kommet flere til rideskolen med familie og søskende. Mine forældre kommer også lidt efter, men skynder sig at ggå ud igen. En forventningsfuld stemning spreder sig til de deltagende ryttere i stævnet. Sommerfuglene flyver rundt i kroppen, og glæden gør det svært at styre dem.

 

Da det er min tur til at springe, får jeg et stik i maven af nervøsitet. Alle glor på mig. Før var jeg overhovedet ikke nervøs, men nu kan jeg mærke en usikkerhed sprede sig til kroppen, der får mig til at ryste.  Men ved det først spring går det galt. Djangos hove rammer den øverste bom, så den falder til jorden med et bump. "Neeej!" lyder det fra tislkuerne. Jeg behøver ikke engang at vende mig om for at kigge. Jeg ved, hvad der er sket. Ved det næste spring går det godt. Django springer flot og elegant over det.  Da ruden er slut, meddeler speakeren i højtalerne: "Det blev fire fejl til Sofie på Django" Skuffet forlader jeg banen. Rikke, der også er blandt publikum. kommer gående da hun ser mig. "Tag det ikke så tungt. Det er dit første stævne med Django. I har begge to nok brug for mere erfaring" siger hum. Jeg nikker, uden at sige noget. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...