Den vilde hest

Dette er mit bidrag til konkurrencen. Enjoy!

2Likes
9Kommentarer
1404Visninger
AA

2. Perle

Perle. Den smukke, kridhvide hest med sin ualmindelige vildskab. Perle er ikke et ord, andre normalt opfatter hende som, men jeg kan sagtens forestille mig, hvor fantastisk det må være at galopere på ryggen af hende med vinden i håret... Jeg bliver nærværende igen af min ridelærers velkendte stemme, der kommanderer: "Lidt kortere tøjler, Sofie!" Jeg lader mine hænder forsigtigt løsne grebet om tøjlen. Jeg ville ønske, at det var Perle, og ikke Django, jeg rider lige nu. Django er en brun islænder; meget sød og rolig. Jeg vil så gerne overbevise om, at Perle ikke er farlig; men hvordan, det ved jeg ikke. Måske er det bedst at lade være. Måske har de ret. Jeg slår hurtigt tanken væk. Jeg har fået en genial plan. Og den skal ingen ødelgge. Klokken er kun halv fem om morgenen da mit vækkeur ringer. Jeg sætter mig op i sengen, før jeg rejser mig og tager tøj på. Mor, far og Louise sover stadig, og lister derfor så lydløst som muligt ud i entreen, hvor jeg tager overtøj på, før jeg går udenfor. Det blæser koldt, og regnen står ned i stænger. Men der er ingen vej tilbage nu. Jeg må og skal ud til Perle! Idet, jeg cykler ind på rideskolens gårdsplads, får jeg øje på Sarah, som har morgenvagt. Men det lader ikke til at hun har opdaget mig. Jeg skynder mig forbi hende, med min cykel trækkende efter mig. Jeg forlader den ved cykelstativerne, og begiver mig så ud i stalden. Jeg undlader at tænde lyset. Flere af hestene løfter forbavset hovederne da de ser mig komme gående. Perle står i en boks for enden af gangen, og betragter mig med et skræmt ansigtsudtryk. Jeg stikker min hånd ind mellem tremmerne i boksen, for at ae hende. Men hun afviser min invitation, og går i stedet bagest i boksen og fortsætter med at gumle på hø. Jeg åbner boksen og går ind til hende. Perle bakker med ørerne tilbage, og  med blottede tænder. I en fart tager jeg en gulerod frem, som jeg har i min lomme, og lægger den på min flade hånd. Da Perle får øje på guleroden, står hun først og snuser til den, hvorefter hun spiser den i en mundfuld. "Dygtig!" hvisker jeg rosende i hende øre. I det samme går stalddøren op, og i døråbningen står en skikkelse. Det er, som om mit hjerte holder op med at slå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...