2 forskellige verdner, i 1 person - One Direction

En helt almindelig pige, får sig en uforventet gave, af en hun ikke ved hvem er. En ting hun ikke kan komme af med, en ting der vil forblive inde i hende..

19Likes
33Kommentarer
2616Visninger
AA

9. Kap 7.

 

*Hvad skete der for mig idag? Jeg havde aldrig haft det sådan før. Jeg følte ingen smerte, men ja*... Jeg smuttede ned til søen, der hvor jeg også var den første dag. Solen skinnede meget skarpt, og pludselig kunne jeg se noget på min hænder, og trak hurtigt ærmerne op. Små skindende stråler sad rundt på mig, og de var overalt. Først troede jeg det var glimmer Sonni havde sat på mig, men da jeg prøvede at fjerne det, skete der ingen forandring. Pludselig lagde jeg mærke til noget andet. Noget der var på min arm. En masse små huller sad i en cirkel. Det lignede at jeg havde bidt mig selv. Vent?... Luke. Gyldenbrune øjne. Onde smil. I går til festen. Han var... En vampyr. Men det kunne ikke passe, vampyrer findes ikke. Det er kun i film, de findes. Jeg kiggede på migselv i spejlbilledet i søen, men det var for svært at se. Jeg løb hurtigt tilbage til min hytte, men det tog kun, hvad, ½ minut. Wow... Det plejer at tage 2-3 minutter, at løbe derfra til hytten.

Jeg sparkede døren ind, og smuttede ud på badeværelset. Jeg rev min trøje, så den revnede, og kiggede på mig selv i spejlet. Men ingen forandring, kun lige mit ansigt der lignede et lig. Jeg vidste tænderne frem, og så 2 hvide skarpe tingester være i min mund. 2 skarpe hugtænder havde jeg også fået, og mine øjne. Mine øjne var helt røde. Det var ikke som når man havde grædt, nej. Det her var sine pupiler der var røde. Jeg følte mig svag, jeg skulle have noget at spise, men ikke noget rigtig mad. Jeg skulle drikke.... blod... Ad, jeg kunne bare ikke få den tanke ud af hovedet, at jeg skulle drikke blod. Jeg hadede blod, jeg blev så svimmel, hvis jeg så blod selv når jeg bare havde en lille smule.

Pludselig hørte jeg nogen banke på døren til badværelset. "Rose er du OK? Hvad skete der i kantinen? Er du syg? Har du kastet op? Skal jeg hjælpe dig med noget?". "SONNI KAN DU IKKE BARE HOLDE DIN K¨¨FT? JEG HAR DET FINT!!!", råbte jeg i hele hytten, da jeg rev døren op fra badeværelset, så alle rettede sin retning mod mig. Kunne den pige ikke bare tie stille. Jeg havde det fint, bare lidt svag. Man kunne se Sonni blive chokeret over min reaktion, og nogle få tårer begyndte at løbe ned af kinderne på hende. Åh nej, hvad havde jeg gjort, det var ikke meningen at hun skulle blive ked af det. Hvad skete der for mig, jeg kunne ikke styre mig. Jeg gik med langsomme skridt hen imod Sonni, men hun bakkede bare længere og længere væk. Det mindede mig om i går, da Luke gik imod mig. "Undskyld Sonni, det var ikke min me....". Mere fik jeg ikke sagt da hun rystede grædende på hovedet og løb ud af døren. Jeg stod tilbage med hendes venner, som stod lige så chokeret som hende, og rystede på hovedet og løb efter Sonni. Jeg fulgte mine øjne med deres bevægelser, og så lige Niall, resten af bandet og nogle andre stå og kigge overrasket og ked af det på mig. Jeg havde glemt at jeg stadig kun stod i BH og bukser, så jeg gik hurtigt over til mit skab, fandt en langærmet tyk trøje på, så jeg kunne dække mig, og gik så ud.

F¨¨ck en l¨¨rte morgen det har været. Det var min 2 dag, og jeg havde allerede gjort nogen ked af det. Jeg passede slet ikke her. Jeg kunne lige skimme bandet, og kiggede ked af det over mod dem. Skyldfølelse havde jeg i øjnene, og kiggede så væk igen. Mere så jeg ikke til dem, før jeg var væk i fuld fart.

 

Undskyld, undskyld, undskyld at jeg ikke har skrevet i laaaaang tid. Er i gang med eksamen og har lige mødt min efterskole, som jeg skal gå på efter sommerferien. Så har slet ikke haft tid til at skrive videre. Jeg ved godt det ikke blev så langt, men syntes det var bedst at stoppe kapitlet her :) Håber I stadig vil læse, og husk at Like for det sætter jeg stor pris på <3 :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...