2 forskellige verdner, i 1 person - One Direction

En helt almindelig pige, får sig en uforventet gave, af en hun ikke ved hvem er. En ting hun ikke kan komme af med, en ting der vil forblive inde i hende..

19Likes
33Kommentarer
2620Visninger
AA

8. Kap 6.

 

Jeg vågnede, ved at noget skarpt ramte mit ansigt.

Hvad skete der? Hvordan er jeg havnet her? Hvad skete der i går? Var det hele bare en drøm? Alle de spørgsmål fik mit hoved til at gøre ondt. Jeg lagde mig til at sove igen, men blev vækket af Sonni der kom ud af badeværelset, med et håndklæde rundt om håret. Det første der ramte mig da hun kom ud, var en forfærdelig lugt. Men det kunne jeg ikke forstå. Havde hun ikke lige været i bad?

Jeg kunne se, at jeg havde det samme tøj på som i går. Så det var altså ikke en drøm. Jeg tog noget andet tøj på, og smuttede med Sonni ned til spisesalen. Vi satte os sammen med de andre, Sonni var blevet gode venner med, men der var lugten igen. Hvad var det for noget? Prøvede de at narre mig eller hvad? Jeg lod det ligge, selvom det var lidt svært. Jeg tog en bolle med smør på, og begyndte at tage en bid. Men jeg spyttede det hurtigt ud igen. Okay? Hvorfor var maden så dårlig. Jeg kunne se folk omkring mig ved bordet, kigge underligt på mig, men lod det så ligge bagefter.

Pludselig begyndte folk at råbe og klappe. Vi kiggede alle sammen derover, og så så bandet komme ind af døren. Jeg rystede smilende på hovedet, og kiggede så ned i min mad. Hvad var der galt med mig i dag? Jeg håbede ikke jeg var ved at blive syg, ikke på min anden dag. Jeg blev overrasket da drengene satte sig ved vores bord. Og det tror jeg også at Sonni gjorde. Niall satte sig ved siden af mig, og igen kom den grimme lugt. Jeg var nød til at komme væk fra spisesalen. Jeg rejste mig, smed min mad ud i skraldespanden og gik så mod døren. Folk kiggede underligt på mig, og jeg kunne lige se Niall ud af øjenkrogen, at han kiggede på mig med et trist blik. Jeg fik også lige fat i en stemme der snakkede til ham, "Niall, det skal nok gå. Jeg tror ikke hun gik fordi hun ikke kan lide dig. Sonni fortalte mig lige at man kunne se hun ikke havde det så godt. Så tag det ikke så...." og mere hørte jeg ikke før jeg var ude af døren.  

 

Undskyld, undskyld, undskyld, at det blev så kort. Men jeg syntes det var bedst at stoppe kapitlet her. Jeg lover, at jeg vil prøve at skrive mere imorgen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...